Tre løsninger og en joker der kan skaffe nok grøn strøm til vores varmepumper og elbiler

Der vil mangle grøn strøm til en million husstande, viser nye tal.

Testvindmøller ved Lem nær Ringkøbing. (Foto: Peter Langkilde DR © DR)

Det haster med at få opført mere vedvarende energi, hvis ikke vores grønne udvikling og tiltag skal blive afhængige af sort strøm fra udlandet.

Sådan lyder dommen fra Klimarådet.

Frem mod 2030 står Danmark nemlig til at mangle strøm til mere end en million husstande hvert år, viser opgørelsen fra Klimarådet og DR’s beregninger.

Så mens mange danskere skifter til elbil og får jordvarme eller varmepumpe i stedet for gasfyr, skal der ske noget på Christiansborg, hvis det rent faktisk skal være grøn strøm, der ender i vores stikkontakter.

1

Hurtigere møller på havet

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Havvindmøller er den helt store motor, der kan give tilstrækkelig mængder af grøn strøm.

Frem mod 2030 er den samlede kapacitet af vindmøller i Danmark planlagt til at stige fra 2,3 gigawatt i år til 5,8 gigawatt i 2030, men flere af de store parker - som Thor og Hesselø - er først klar om 5-8 år.

Hvis der for alvor skal komme mere grøn strøm i stikkontakterne, bør de politiske partier fremrykke de store projekter om nye havvindmøller, der allerede er aftalt på Christiansborg, opfordrer Klimarådet.

Lige nu går det for langsomt, fordi myndighederne kun tager et skridt ad gangen. Men planlægning, miljøundersøgelse, udbud og udstedelse af tilladelser bør foregå sideløbende. På den må kan de store havvindmølleparker opføres to-tre år tidligere, mener Klimarådet, der rådgiver regeringen og Folketinget om klimapolitik.

Derudover er der planer om en enorm såkaldt energi-ø i Nordsøen, der skal starte med at have kapacitet på tre gigawatt i 2033 og udbygges til at have 10 GW i 2040. Også den bør fremrykkes, mener Klimarådet.

2

Slagsmål om vindmøller på land

Vindmøller ved Lem nær Ringkøbing. (Foto: Peter Langkilde DR © DR)

Vindmøller på land er langt hurtigere at opføre, end store havvindmølleparker der tager mange år at opføre.

Til gengæld møder de ofte stor modstand fra naboer i de lokalområder, hvor energiselskaber, landmænd og andre gerne vil sætte vindmøller op.

Derfor regner Energistyrelsen med, at der over de næste otte år kun bliver sat 20 procent flere vindmøller op, viser et svar til Folketingets Klimaudvalg.

Også hensynet til naturen støder ofte sammen med planer om flere vindmøller på land. I Nordjylland blev Danmarks største landvindmøllepark på Thorup-Sletten forsinket, fordi møllerne ifølge kritikere var en trussel mod flere dyrearter som rovfuglene blå kærhøg og rørhøg.

Ifølge Klimarådet bør staten spille en større rolle og sørge for, at flere kommuner tager del i at opføre vindmøller.

3

Større solcelleparker

Solcelleanlæg ved Kramnitse på Lolland. (Foto: Dennis Olsgaard). (Foto: Dennis Olsgaard © DR)

Der er en massiv udbygning af solceller i Danmark. Frem mod 2030 er der planer om at firedoble mængden af solceller landet over fra 1,9 GW til 8,4 GW.

Så hvis flere solceller skal være med til at løse hullet i fremtidens produktion af strøm, så kalder det på mange og meget store solcelleparker.

Udfordringen er, at de store solcelleparker ofte bliver mødt med klager og modstand fra de tiltænkte naboer til anlæggene. For eksempel på Djursland, hvor der er store protester over planer om en solcellepark ved Ebeltoft.

Samtidig er solceller mindre kraftfulde end vindenergi. Et solcelleanlæg med en kapacitet på 1 gigawatt (GW), giver fire gange mindre strøm, end havvindmøllepark på 1 gigawatt. Det er fordi, der er mere blæsevejr end solskin i Danmark. Havvindmøller kan derfor være i sving fire gange så mange timer på et år sammenlignet med solceller. Derfor skal der langt større anlæg til, hvis det skal gøre en forskel.

- Den generelle opbakning til den grønne omstilling er høj i den danske befolkning, skriver Klimarådet er deres seneste rapport.

Så hvis ikke lokalbefolkningen i områder med planer for solcelleanlæg og vindmølle inddrages, risikerer politikerne at miste opbakning til den grønne omstilling.

Derfor skal der være mere gennemsigtige processer for berørte borgere og om nødvendigt forbedre muligheden for økonomisk kompensation, foreslår Klimarådet.

Samtidig har eksperter foreslået, at det bliver lettere og mindre bureaukratisk for virksomheder at installere solceller på tagene af deres fabrikker.

4

Joker: Svagt el-net

El-nettet til Lolland hænger på gamle træmaster. (Foto: Dennis Olsgaard.)

Lige nu bliver store projekter med solceller droppet, fordi el-nettet ikke er bygget til at håndtere nok grøn strøm, hævder flere energiselskaber.

For eksempel på Lolland, hvor en del af elledningerne stadig hænger på gamle træmaster. Og det er ærgerligt, mener Knud Erik Andersen, der er direktør i European Energy.

- Det bliver det sidste, vi kommer til at bygge i en lang periode, simpelthen fordi elnettet ikke er stærkt nok til at bære strømmen fra Lolland til Sjælland, siger han.

Regeringens støttepartier har også kritiseret, at el-nettet ikke er stærkt nok til at håndtere nok grøn strøm. Og det lige nu er en flaskehals for at opføre mere vedvarende energi.

Klimaminister Dan Jørgensen anerkender, at el-nettet langt fra er stærkt nok. Men han mener, der er indgået nye politiske aftaler, der kommer til at rette op på problemet de kommende år.

- Nu er vi heldigvis godt i gang. Vi har truffet de beslutninger, der skal til. Men de skulle jo være truffet for fem eller ti år siden, siger han.

Artiklen er opdateret. Det fremgik tidligere, at alle elledninger på Lolland hænger på gamle træmaster. Det er rettet nu, da det kun er en del af elledningerne, der hænger på træmaster. En del af elledninger er gravet ned i jorden.