600 børn og unge sagsøger den svenske stat for ikke at tage klimaforandringerne alvorligt

Det er et seriøst og velforberedt søgsmål, siger dansk ekspert.

Greta Thunberg er en af de over 600 svenske børn og unge, der står bag søgsmålet mod den svenske stat. (Foto: © Guglielmo Mangiapane, Ritzau Scanpix)

I dag gik svenske børn og unge på gaderne i Stockholm for klimaet - og for at markere, at det er en særlig dag for dem.

Over 600 børn og unge under 26 år er nemlig gået sammen med en række advokater og NGO’er om at sagsøge den svenske stat.

Det er Aurora, en klimaorganisation for børn og unge, der er i front for at sagsøge den svenske stat for manglende eller utilstrækkelige tiltag mod klimaforandringerne.

- Jeg er en del af søgsmålet, fordi jeg er rasende over den katastrofale lidelse, som klimakrisen allerede er skyld i for udsatte personer og økosystemer over hele verden, siger 23-årige Ida Edling, der er en af talspersonerne for Aurora til DR..

Ida Edling (© Flynn Smedman)

- Jeg er rasende over, at politikere gentagne gange kasserer unge menneskers chance for en beboelig og sund fremtid, siger hun.

'Svenske politikere greenwasher'

I Sverige er det et klimamål, at udledningerne af CO2 i 2030 skal være 63 procent lavere, end niveauet var i 1990.

Men hos Aurora mener de ikke, at de svenske politikere laver tilstrækkelige tiltag mod klimaforandringerne - og det er ligegyldigt, hvilken regering, der har magten.

- Sverige har aldrig behandlet klimakrisen som en krise, og de har i stedet tyet til massive greenwashing-kampagner (vildledning om grønne tiltag, red.) for at beholde vores ry som et miljømæssigt foregangsland, siger 20 årige Anton Foley fra Aurora i en pressemeddelelse.

- Vores nye højreorienterede regering har droppet greenwashing og har deklareret, at de vil øge udledningerne (af drivhusgasser, red.) og ikke nødvendigvis går op i klimamålene, siger Anton Foley.

Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson, sagde eksempelvis i november, at 'hvis vi ikke når (målene, red.), så når vi det ikke'.

Sveriges klima- og miljøminister, Romina Pourmokhtari, dog stadig mener, at Sverige vil nå klimamålene.

De unge får dårligere livskvalitet

Søgsmålet, der har været to år undervejs, baserer sig på de unges grundlæggende rettigheder fra den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er retten til privatliv og hjem, der fokuseres på i søgsmålet. Derudover fremhæver Aurora bestemmelser om retten til liv, diskriminationsforbuddet, ejendomsretten og torturforbuddet.

Klimamarch er ikke fremmed for svenske børn og unge. Det var nemlig i Sverige, at 'Fridays for furture' startede i august-september 2018, da Greta Thunberg og andre unge aktivister begyndte at strejke fra skole og lave klimamarch i Stockholm. (Foto: © TT News Agency, Ritzau Scanpix)

- Som med flere andre klimaretssager, vi har set de seneste år, fremhæver de unge, at de er i live, når konsekvenserne af klimaforandringerne bliver meget værre. Deres alder gør, at de er udsat for dårligere livsvilkår, siger Annemette Fallentin Nyborg, som skriver ph.d. om blandt andet klimaretssager på Københavns Universitet.

I søgsmålet lægger de unge vægt på, at vi allerede nu kan se konsekvenserne af klimaforandringerne i Sverige.

- De understreger, at Sverige allerede har været ramt af tørke, skovbrande og oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. De peger også på en overdødelighed i 2018, hvor der var hedebølge som et bevis på, at landet allerede er på vej ind i en mindre beboelig fase, siger Annemette Fallentin Nyborg.

Sager på allerøveste niveau

Unge mennesker har tidligere fået medhold, når de har sagsøgt stater for at nøle, når det kommer til klimatiltag.

I 2021 fik unge tyskere eksempelvis medhold i, at den tyske stat ikke gør nok for at nå deres klimamål og beskytte fremtidige generationer.

I Holland fik en miljøorganisation og 900 civile i 2019 medhold i, at den hollandske stat skulle have mere ambitiøse mål, når det kom til at sænke deres CO2-udledning.

Planen var ellers, at udledningen skulle mindskes med 17 procent frem mod 2020 - men det ændrede domstolene til 25 procent.

Men hvordan det ender med det svenske søgsmål er svært at spå om.

- Det svenske søgsmål er seriøst og velforberedt. Men hvordan det ender er svært at sige, og det kan komme an på andre klimaretssager, der er undervejs lige nu, siger Annemette Fallentin Nyborg.

I disse år kører der nemlig en særlig sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som får betydning for nationale klimaretssager, mener Annemette Fallentin Nyborg.

Her har seks unge portugisere stævnet 33 stater - herunder Danmark - fordi de ikke mener, at de europæiske lande gør nok for at bremse klimaforandringerne, der allerede nu påvirker Portugal i form af tørke og skovbrande.

- Sagen er rykket op på højeste niveau i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det indikerer, at det er en vigtig sag. Udfaldet af den portugisiske sag og en håndfuld andre verserende klimasager i Strasbourg vil komme til at få afgørende betydning for, hvordan domstole på nationalt plan griber klimaretssager an, siger Annemette Fallentin Nyborg.

- Det er ikke sikkert, at de unge portugisere får medhold, men der er mulighed for, at der i afgørelsen kan komme nogle instrukser i forhold til, hvordan man i de nationale domstole skal forstå menneskerettighederne, når det kommer til klimaforandringer. Det vil få betydning for, hvordan denne nye svenske sag vil ende.

DR har bedt den svenske klimaminister Romina Pourmokhtari fra partiet Liberalarna om at kommentere kritikken fra Aurora, men hun kommenterer ikke på retsprocesser.