98 procent af danske vandområder er truet: Ålegræs skal redde dem

Katastrofale regne- og målefejl har skjult alvorlige tilstande i fjorde, åer og kystlinjer. Nu forsøger forskere at kæmpe imod med sand og ålegræs.

De danske vandområder er langt højere belastet af afstrømning fra land end tidligere troet. Jo flere næringsstoffer i vandet, jo flere alger. (Foto: SDU)

I flere år så det ud til, at vandmiljøet i de danske fjorde, åer og kystlinjer var i bedring. At de var fulde af liv. At vandet blev renere.

Men det har vist sig, at de gode forhold kun eksisterede på papiret - og i virkeligheden skyldtes to fejl i statistikkerne.

Det betyder, at størstedelen af de danske vandområder er stærkt truede. Ud af 119 er det kun to af dem, som har det godt.

- Vi kunne ikke se den fremgang, som der blev beskrevet, når vi var ude og lave observationer. Så mange ting faldt på plads, da det kom frem, at der var blevet målt forkert, fortæller Mogens Flindt, der er lektor i biologi på Syddansk Universitet.

Ham og hans kolleger står bag forskningsprojektet i Odense Fjord, hvor de lægger sand oven på de mosede bunde som låg for at se, om det kan få ålegræsset til at gro, som kan være med til at rense vandet.

For i virkeligheden er de danske vandområder grumsede, de lugter, og de er fulde af svovl.

Stik imod hvad myndigheder og mange eksperter troede, er forholdene for vores vandmiljø blevet forværret de sidste fem år - ikke forbedret.

Flere alger

De fejlagtige tal stammer fra laboratorierne ALS og Eurofin, som har leveret tal om de danske vandområder til Miljøstyrelsen. Laboratorierne brugte en metode, som ikke er anerkendt videnskabeligt, og som har givet upræcise tal.

Det er en sag, som Ingeniørenhar dækket grundigt.

(Foto: MiljøGIS Miljøstyrelsen)

Se mere om forholdene i det danske vand på denne hjemmeside: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016

De forkerte tal kom oveni i en ikke forventet stigning antallet af alger i vandet. Tre år i træk var mængden vokset, modsat hvad forventet.

Dårligt nyt for landbrugspakke

Både regne- og analysefejlen har store konsekvenser for den omstridte landbrugspakke, som blev vedtaget i 2015.

De markant ændrede forhold betyder, at der nu for eksempel må spredes mere gylle, som ender i vandområderne, der allerede har det dårligere end hidtil antaget.

Samtlige vandmiljøforskere i Danmark er desuden nu enige om, at vandområdeplanerne, som er lavet med udgangspunkt i EU’s vandrammedirektiv, ikke kan nås til hhv. 2021 og 2027.

- Vi ender med at komme i gevaldige problemer ift. vores internationale forpligtelser. Vi har ikke en kinamands chance for at nå det inden for denne vandplansperiode, siger Mogens Flindt.

Planter, som renser vandet

Men en af de ting, som kan hjælpe vandmiljøet, er planten ålegræs.

Det er den plante, som Mogens Flindt og hans kolleger håber på kan vokse nemmere, hvis man hælder sand henover den mudrede fjordbund.

For grunden til at vandområderne er i dårlig forfatning er, at der kommer næringsstoffer fra land fra landbrug, industri og rensningsanlæg, som skylles ud i vandet ved nedbør. Næringsstofferne fungerer som mad for algerne, og det betyder, at jo flere næringsstoffer, jo flere alger.

Og algerne gør blandt andet vandet grumset, så ålegræsset ikke kan gro. Når algerne dør lander de på bunden og nedbrydes, hvilket stjæler ilten fra vandet, og som danner svovl. Alt sammen elementer, som gør det svært for ålegræsset at leve.

Man bruger ålegræs som indikator på, hvordan vandet har det, for hvis det kan gro, har vandet en god økologisk tilstand.

Sådan ser et flot ålegræsbed ud. (Foto: SDU)

Samtidig er Ålegræsset med til at holde vandet rent, da det optager og binder de næringsstoffer, som kommer fra land.

- Vi håber på, at sandet kan bruges som en slags låg på den "spluttede" mudderbund, så Ålegræsset har bedre mulighed for at få fat. Sandet er desuden tungere end mudderet, så det lægger sig ovenpå, så det betyder også mere klart vand, fortæller Mogens Flindt.

Sandet er taget fra sejlrender fra havnen. Der er altså tale om genbrugssand, som alligevel deponeres andetsteds i forvejen.

Her er en gravemaskine i gang med at sprede sand ud i Odense Fjord, som en del af projektet på Syddansk Universitet, der ser på, om sand kan få ålegræs til at gro bedre i de danske vandområder. (Foto: SDU)

Sand kan ikke redde vandområderne alene

Mogens Flindt understreger dog, at sand-projektet ikke kan redde de danske vandområder alene. Afstrømningen fra land er den største kilde til forurenet vand, og selv hvis alle Danmarks kyster, fjorde og åer fik lagt sand på sig, ville det formentlig ikke fikse problemet.

- Der er stadig for meget afstrømning af næringsstoffer til, at vi kan få Ålegræsset til at vokse i de indre dele af fjordene. Så vi skal stadig ned i belastning, før vi kan redde de indre dele af fjordene, fortæller Mogens Flindt.

I projektet har de lagt sand ud på et areal, der svarer til en fodboldbane, tre steder i Odense Fjord: en inderst, en i midten og en yderst. Den inderste del er den mest udsatte ift. afstrømning, hvorfor det kan være en udfordring at få ålegræsset til at gro overhovedet.

Facebook
Twitter