Alle skal betale mere: Ekspertgruppe foreslår tre modeller for CO2-afgift for industrien

Nu er det op til politikerne at blive enige om en endelig model for CO2-afgiften.

CO2-afgifter bruges som et incitament til, at virksomheder bruger grønnere løsningere eller teknologier. Det kunne eksempelvis være at udskifte fossile brændstoffer med vedvarende energi. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

I dag har en ekspertgruppe, der er nedsat af regeringen og Folketinget, præsenteret tre modeller for, hvordan der kan indføres en CO2-afgift for danske virksomheder.

Det er disse scenarier, som politikerne blandt andet vil forholde sig til, når de inden længe skal forhandle om en ny CO2-afgift.

En højere CO2-afgift skal være et incitament for, at danske virksomheder i endnu højere grad end i dag nedbringer deres udledning af CO2.

- Udgangspunktet er klimalovens målsætning om en reduktion i udledning af drivhusgasser på 70 procent frem mod 2030, sagde Michael Svarer, der er formand for ekspertgruppen, tidligere i dag på et pressemøde.

Der er dog fordele og ulemper ved alle tre modeller, og ekspertgruppen skal også tage hensyn til klimaloven.

Det indebærer blandt andet, at der sker mindst muligt lækage. Lækage betyder, at danske virksomheder flytter ud af landet, de må nedskalere deres produktion eller en vare bliver dyrere, og derfor køber forbrugerne varene fra udlandet i stedet for de danske varer.

- Vi viser her, hvordan man kan vægte de forskellige hensyn til klimaloven, og i sidste ende, er det selvfølgelig politikerne, der skal beslutte, hvilken vægtning, der er mest hensigtsmæssig. Så den bold spiller vi over til politikerne, sagde Michael Svarer.

I dag udleder industrien i Danmark cirka 6,8 millioner tons CO2 om året.

Ekspertgruppen mener, at udledningen kan reduceres med 3,4 millioner tons CO2, hvis politikerne bruger én af de tre modeller, de opstiller for CO2-afgiften.

Den første model:

Den første model er den billigste for samfundet, men her er risikoen størst for, at virksomheder rykker til udlandet eller bliver nødsaget til at producere mindre.

I den første model pålægges alle virksomheder en CO2-afgift på 750 kroner per ton udledt CO2.

Det bliver prisen for langt de fleste virksomheder i Danmark.

Dog får virksomheder i kvotesektoren ‘rabat’ så de kun skal betale 350 kroner ekstra, da de også betaler en CO2-kvotepris i EU, som man regner med koster omkring 750 kroner i 2030.

Det betyder, at virksomheder i kvotesektoren - og dermed dem, der udleder mest CO2 - kommer til at betale 1125 kroner per ton CO2, mens andre virksomheder betaler 750 kroner per ton.

- Metodens fordel er, at den har lave samfundsmæssige omkostninger (...) Omvendt giver den også anledning til relativ stor risiko for lækage, sagde Michael Svarer.

Den anden model:

I den anden model er der mindre risiko for lækage, fordi nogle store virksomheder får en lavere afgift end i den første model.

Den anden model er ligesom den første model, dog med en undtagelse: Mineralogiske processer får rabat.

Virksomheder inden for mineralogiske processer laver cement, tegl, glas, stål eller ståluld. Det er virksomheder som Aalborg Portland, Dansteel og Rockwool.

For mineralogiske processer bliver afgiften på 100 kroner, i stedet for 375 kroner, som det er tilfældet for de øvrige virksomheder i kvotesektoren.

Det er særligt virksomheder inden for mineralogiske processer, der er store udledere af CO2.

Aalborg Portland hører til i cementindustrien. De er den virksomhed i kvotesektoren i Danmark, der udleder mest CO2. De udleder cirka 1,9 millioner tons CO2 om året. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

- 44 procent af udledningen fra virksomhederne kommer fra mineralogiske processer. Det hænger sammen med, at de store udledninger er koncentreret på relativt få virksomheder, sagde Michael Svarer på pressemødet.

Derfor vil det også være en stor stigning i prisen for virksomhederne, hvis politikerne går med den første model. Det kan medføre lækage, og det kan undgås ved en afgift på 100 kroner pr udledt ton CO2.

Den tredje model:

Her har vi den mindste risiko for lækage, men det er også den model, der er dyrest for samfundet. Her skal der også findes ydereligere finansering, hvilket der ikke skal ved de to første modeller.

Den tredje model har en laveste CO2-afgift, der er 600 kroner per ton for de fleste danske virksomheder.

Hvis man er i kvotesektoren, ender CO2-afgiften på 225 kroner.

Her skal virksomheder indenfor mineralogiske processer igen kun betale 100 kroner i CO2-afgift.

Den tredje model kræver dog noget ekstra finansiering.

- Derfor ville vi hæve bundskatten med 0,05 procentpoint. Alternativt kan man finansiere det ved at omprioritere de offentlige midler, siger Michael Svarer på pressemødet tidligere i dag.

(ARKIV) Michael Svarer er overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet. Han er formand for ekspertgruppen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

Ved andet og tredje scenarie kan virksomheder få fradrag af forskellig størrelse, hvis de indsamler CO2 gennem Carbon Capture and Storage-teknologi (CSS).

Ved CSS indsamler og lagrer man CO2 med teknologi, der dog i høj grad stadig er under udvikling.

Afgift bør besluttes nu

Det er ikke afgjort, hvornår en højere CO2-afgift skal træde i kraft, men ekspertgruppen foreslår på dagens pressemøde, at en afgift indfases fra 2025 og er fuldt indfaset i 2030.

Lars Gårn Hansen er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet. Han mener det er vigtigt, at afgiften besluttes hurtigt.

- Hvis afgiften i 2030 besluttes nu, kan virksomhederne planlægge og investere i grønnere løsninger og teknologier allerede nu. Derfor mener vi også, at afgiften skal fastsættes så hurtigt som muligt, så virksomhederne ved, hvad de skal forvente i 2030, siger Lars Gårn Hansen.

‘Vi mangler en fjerde model’

Hos tænketanken Concito, så de gerne, at der var endnu en model fra ekspertgruppen. Det fortæller Torsten Hasforth, der er seniorøkonom hos Concito.

- I en fjerde model, drømmer vi om, at afgifterne er høje hos de virksomheder, der udleder mest CO2, siger Torsten Hasforth og fortsætter:

- Det er fint, at man har hensyn til lækage, så alle de store udledere ikke rykker deres produktion ud af Danmark. Men hvorfor kan vi ikke både have en afgift og støtteordninger på samme tid, siger Torsten Hasforth.

Concito ønsker, at virksomheder, der udleder meget CO2, skal betale en højere afgift, da det giver et fokus på og et incitament til at udfase de sorte energiformer.

- De skal holdes til ansvar for deres udledning. Men samtidig skal man have guleroden, som er, at når virksomhederne er på vej væk fra de sorte energier, som de betaler for med afgiften, så har vi støtteordninger og puljer, så de kan investere i grønne teknologier.

‘Virksomheder skal ikke beskattes ud’

Hos Dansk Industri er de mere positivt stemte over for de tre modeller fra ekspertgruppen.

- I Dansk Industri går vi ind for en CO2-afgift. Det er en rigtig god måde at give tilskyndelser til, at man som virksomhed omstiller sin produktion, så den bliver mere grøn. Så på den måde bakker vi fuldstændig op om det, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri.

Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri. (© DR)

- Men det er klart, at det skal ikke være så meget, at man i virkeligheden beskatter virksomheder ud af landet, fortsætter han.

Det vil ikke give mindre CO2-udledning, mener Dansk Industri.

- Så risikerer vi, at vi i virkeligheden importerer varer fra andre lande. Det er de samme varer, som bare er produceret andre steder - måske mindre grønt end de ville være produceret i Danmark, siger Emil Fannikke Kiær.