Alternativ klimaløsning: Flere hvaler kan fjerne enorme mængder CO2

Hvaler er mere effektive end træer, når det kommer til at optage CO2, siger forskere.

Hvalerne binder meget CO2, men det ikke nok til at løse klimaforandringerne, siger forsker fra DTU. (Foto: NOAA © Scanpix)

Klimaaktivister verden over er i fuld gang med at plante træer.

Træer binder nemlig kulstof fra atmosfæren som en del af fotosyntesen. Og de kan holde på stoffet i flere hundrede år.

Men træer er langt fra den eneste klimaløsning fra naturens side.

Hvis vi vil gøre noget ved CO2-problemet uden at bruge penge og kræfter på teknologiske løsninger, så skal vi satse på flere hvaler i havene.

Sådan lyder det fra en række forskere og analytikere fra Den Internationale Valutafond. Ud fra tidligere forskning har de regnet på, hvor meget CO2 en hval sørger for at holde væk fra atmosfæren.

Ifølge forskerne optager en hval i gennemsnit 33 tons CO2 i kroppen gennem sit liv. Til sammenligning kan et træ fjerne op til 22 kilo CO2 om året, skriver forskerne.

Svarer til Færøernes udledning

Når hvalen dør, ryger den ned på havbunden. Her forbliver kuldioxiden og indgår i økosystemer i det dybe hav. Og der kan gå flere tusind år, før kuldioxiden ender i atmosfæren igen.

- Fordi hvalen er så stor, som den er, så synker den ret hurtigt til bunds. Det betyder, at den ikke når at blive spist af bakterier og andre dyr på vejen, siger Mark Payne, der er seniorforsker ved DTU Aqua.

Men selvom hvalerne binder flere tons CO2 til sig i løbet af livet, mener Mark Payne ikke, det kan gøre nogen stor forskel, når vi kigger på den samlede udledning af CO2.

- Mængden af CO2, som en genoprettet hvalbestand vil kunne optage, svarer måske til den årlige udledning fra Færøerne. Og det er jo ikke meget, siger han.

Hvalafføring hjælper også

Det er ikke kun hvalen selv, men også dens afføring, der bidrager til at mindske CO2 i atmosfæren. Hvalers afføring er nemlig rigt på jern, og det gavner planteplankton, som er små alger, der lever i det øverste vandlag.

Planteplankton optager CO2 fra luften, som de omdanner til organisk stof. Via fødekæden ender det stof senere på havbunden.

- Det er det, vi kalder den biologiske CO2-pumpe, siger Mark Payne.

Japan genoptager kommerciel hvalfangst efter mere end 30 år. Her ses slagtere i gang med en hval i Wada-havnen i Minamiboso sydøst for Tokyo i 2008 (Foto: Toru Hanai © Scanpix)

Stop hvalfangsten og skibsdrab

Ifølge forskerne fra Den Internationale Valutafond kan flere hvaler hjælpe på klimaproblemerne.

- Ligesom vi planter træer for at få dem til at optage CO2, så kan vi få hvalbestanden op igen, så de også optager CO2, siger Mark Payne.

Men det er nok nemmere sagt end gjort, forklarer han:

- Én måde er, at vi stopper med hvalfangsten. Men det er jo primært kun Island, Norge og Japan, der fisker hvaler. Så det kan diskuteres, hvor meget det vil ændre at stoppe det.

- Men der er også problemer. For eksempel dør mange hvaler, fordi de bliver ramt af skibe. Det ser vi især i Nordamerika. Så det kunne man kigge på, fortsætter Mark Payne.

Han ser idéen som meget interessant, men der er generelt to problemer:

For det første vil det ikke gøre en særlig stor forskel, når vi kigger på det samlede CO2-udslip. For det andet vil det tage meget lang tid at få bestanden af hvaler tilbage.

- Det vil nok tage 100 til 200 år at få bestanden op igen. Det er simpelthen, fordi hvalerne vokser meget langsomt, siger han.

- Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan alt livet på kloden er bundet sammen. Men med hensyn til at løse klimaproblemerne kan det simpelthen ikke levere et stort nok bidrag.