I løbet af de senere år er frysedisken i det lokale supermarked blevet fyldt med et hav af køderstatningsprodukter.

Det kan være hakkebøffer lavet på hvedeprotein, kyllingenuggets på sojaprotein eller koteletter på ærteprotein.

Fælles for de tre produkter er dog, at de planter, som maden er lavet af, kræver store områder med landbrugsjord.

I Danmark fylder landbrugsjorden omkring 60 procent af vores samlede natur. Men en ny metode kan muligvis skifte hvedemarkerne ud med flere træer, der kan trække mere CO2 ud af luften og mindske vores luftforurening.

Et amerikansk firma har nemlig fundet en metode til at hive CO2 ud af luften og ved hjælp af bakteriekulturer omdanne kulstoffet til protein.

Proteinet kan man bruge i køderstatningsprodukter i stedet for soja- eller ærteprotein, som vi kender i dag, ifølge stifteren af firmaet Air Protein, Lisa Dyson, der selv er forsker.

Produktet kræver ingen landbrugsjord, for proteinet kan laves i store gæringstanke, der kan stables ovenpå hinanden. Desuden kan det laves på få dage - helt uafhængigt af årstiderne.

For professor Poul Erik Jensen, der forsker i plantebaserede fødevarer på Københavns Universitet, lyder produktet lovende.

- Ideen er fremragende. Det, at man kan trække CO2 ud af atmosfæren og omsætte det til biomasse, er også noget, vi arbejder på her i Danmark. Bare ikke lige med de bakterier, siger han.

Han ser dog nogle udfordringer ved amerikanernes nye metode.

- Jeg kan godt være skeptisk i forhold til, om det kan gøres i en stor skala, og hvor meget energi det kræver.

Udfordringen er at skille gasarter fra hinanden

Men hvad skal der egentlig til, før bakterier kan hive CO2 ud af luften og omdanne det til protein, vi kan bruge til mad?

Det kræver for det første en bestemt type bakterier kaldet hydrogenotroper, forklarer Poul Erik Jensen.

- Bakterierne kan leve af brint. Ved at snuppe elektroner fra brintatomet, får bakterierne energi til at omdanne CO2 til et protein, vi kan bruge, siger han.

Poul Erik Jensen understreger dog, at virksomheden nok ikke er helt i mål.

- Der er en række udfordringer ved det. For det første skal vi formentlig have ren brint som brændstof til bakterierne. Ved at sætte strøm gennem vand bliver det omdannet til brint og ilt. Problemet er så at skille de to gasarter fra hinanden, siger han.

Typisk kan de bakterier, der lever af brint og CO2, nemlig ikke fungere, hvis der er for meget ilt tilstede. Og processen med at skille brint fra ilt er både dyr og energikrævende.

- Nu er virksomheden ikke helt åben omkring deres teknologi. Det kan godt være, de har avlet eller udviklet nogle bakteriekulturer, der fungerer, selvom der også er meget ilt til stede.

Pas på, Danmark!

Air Protein, der ligger tæt på San Francisco i Californien, er bare en af flere start-up-virksomheder i området, der arbejder på at udvikle ny teknologi til at lave mad ved hjælp af mikroorganismer.

Et forskningsområde, man kalder for ‘microbial foods’ eller ‘mikrobefødevarer’.

Det fortæller Poul Erik Jensen.

- Der er meget opmærksomhed på feltet lige nu. Særligt i Californien, hvor en masse investorer kan se potentialet i teknologien og kaster mange penge efter det.

En anden californisk virksomhed, der er nået langt på området, er Perfect Day, som laver mælkeprodukter uden komælk. I stedet får de svampekulturer til at lave mælkeprotein.

I det hele taget skal vi passe på, at vi i Danmark ikke bliver overhalet indenom af de her virksomheder, vurderer Poul Erik Jensen.

- Danmark er stærk på mejeribrug og kød. Vi har nogle store traditionelle virksomheder, der bliver udfordret for tiden. Lige nu er vi midt i en overgangsfase, hvor industrien godt ved, at vi skal til at producere anderledes. De ved godt, at de skal være på mærkerne, hvis ikke vi i Danmark skal miste vores førertrøje på fødevareområdet.

Kan blive stort fremtiden

Poul Erik Jensen forsker selv i, om det er muligt at bruge mikroalger til at omdanne restprodukter fra sukkerproduktion til proteiner.

Han mener, at teknologien med at bruge mikroorganismer til at lave madvarer bliver en del af fremtiden.

- Når vi står overfor at skulle reducere vores udledning af klimagasser, er det ekstremt vigtigt at skrue ned for vores kødforbrug. Men vi skal have proteiner, og der kan mikroorganismerne måske vise sig at levere billigere og måske bedre proteiner end planter som bønner, linser og ærter, siger han. Og fortsætter med et forbehold:

- Generelt er planterne bedre til at producere kulhydrater. Hvede, kartofler og roer er ekstremt effektive til at lave kulhydrater. Så dem kan det ikke betale sig at erstatte med mikroorganismer.

Han tror dog på, at vi i fremtiden vil kunne omlægge en hel del landbrugsjord til natur, fordi vi kommer til at producere vores proteiner ved hjælp af mikroorganismer.

- Det er ikke sådan, at vi kommer til at nedlægge al landbrugsjord og få alt vores mad fra fabrikker med tusindvis af ståltanke fyldt med bakterier, alger og svampe. Men vi kommer nok til at få mere vild natur i fremtiden - og det er jo godt for både miljøet og biodiversiteten, siger Poul Erik Jensen.