Andreas vil opfinde plastik, der nedbrydes på kommando: ’Vi har lagt fundamentet’

Opfindelsen skal løse problemet med al den plast, som ikke kan genanvendes.

Meget af det plastik, vi smider i skraldespanden, går til forbrænding og ikke til genbrug. Det vil Andres Sommerfeldt lave om på. (Foto: Camilla Keller © dr)

Plastikaffald er et kæmpe miljøproblem.

Takket være os mennesker ender en masse plastik med at ligge og flyde overalt i naturen. Her kan det blive i flere hundrede år, fordi materialet nedbrydes ekstremt langsomt.

Og det plastik, vi rent faktisk får smidt i skraldespanden, kan vi ikke altid regne med bliver genanvendt. En del af det ender nemlig til forbrænding, hvor det påvirker klimaet i en negativ retning.

Men forestil dig en særlig plastik, der nedbrydes helt, når du vil have den til det.

Det er målet med Andreas Sommerfeldts forskning.

Han er ph.d. i kemi og nanoteknologi ved Aarhus Universitet og har i flere år undersøgt, hvad der skal til for at opfinde en type plastik, der kan løse problemet med al den plast, som i dag ikke kan genanvendes.

- Vi har lagt fundamentet for en type plastik, der er designet til nemt at blive genanvendt, siger Andreas Sommerfeldt.

Udover at være kommet langt med grundforskningen har Andres Sommerfeldt og kollegerne faktisk allerede skabt en type plastik, der fungerer på denne måde.

Der er dog et langt stykke vej fra deres nuværende model og så til noget, der kan tages i brug på markedet.

Problemer med at genanvende

Når en del plastik ender med at gå til forbrænding, skyldes det, at det er besværligt at genanvende materialet.

For det er ikke altid nok at sortere plastikken, som din kommune foreskriver.

I Aarhus Kommune, eksempelvis, skal blød plast, der har været brugt som emballage til madvarer, smides i restskrald, mens hård plast sorteres fra og lægges sammen med metal og glas.

Idéen er god, men faktisk ikke nok. Skal vi genbruge vores plast, er det nødvendigt at sortere det meget grundigere.

Plast kan nemlig kun genbruges, hvis det bliver smeltet ned sammen med andet plast med de helt samme egenskaber, fortæller Andreas Sommerfeldt:

- Vi genanvender plastik ved at smelte det om. Men er der bare en lille smule af en anden type plast i affaldsbunken, ødelægger det processen.

- For eksempel smelter nogle plasttyper ved 200 grader og andre ved 300 grader. Hvis man blander de to, ødelægger de hinanden under smeltningen, fortsætter Andreas Sommerfeldt.

Det vil for eksempel sige, at et fiskenet, en vandflaske og en plastikpose bør blive omsmeltet særskilt for helt at undgå, at processen bliver ødelagt.

- Men det sætter alt for store krav til forbrugeren, hvis vi skulle opdele plastikken så grundigt, siger Andreas Sommerfeldt.

Skal gå i stykker på kommando

I stedet for at smelte plastikken om, går Andreas Sommerfeldts og kollegernes idé ud på at lade den gå kemisk i stykker.

Det kræver de rette plasttyper og den rette kemiske sammensætning.

Der findes mange forskellige plasttyper. Men siden plastik blev opdaget, har forskere primært fokuseret på de typer, der kan gøre plastik robust, så det kan holde til store belastninger eller høje temperaturer.

Andreas Sommerfeldt har i sin forskning i stedet fokuseret på nogle af de knap så robuste plasttyper. Når de nemt går i stykker, kan de nemlig også nemmere genanvendes.

- Tanken er at bryde plastikken ned til grundmaterialer, så det nemt kan genanvendes, siger Andreas Sommerfeldt.

Sammen med kollegerne har de efter mange forsøg designet en type plastik, han kalder selvopofrende.

Det vil sige, at de kan give deres plastik en kemisk kommando, som fortæller det, at det skal gå i stykker:

- Vi har så at sige installeret en lås inde i plastikken. Og så har vi selv designet den nøgle, der låser plastikken op, siger Andreas Sommerfeldt og fortsætter:

- Når låsen sidder der, er plastikken stabil og til at arbejde med. Når jeg giver kommandoen, altså drypper nøglekemikaliet ned over plastikken, så begynder plastikken at nedbrydes.

Her bliver plastikken så reduceret til sine byggesten, og dem kan man bruge til at fremstille plastik på ny.

Men der er stadig lang vej endnu før den type plastisk, som Andreas Sommerfeldt har skabt, kan konkurrere med andre typer plastik på markedet.

Lige nu koster plastikken 2.000 kroner at producere per gram. Den kan desuden ikke tåle sollys, hvilket også er et problem, som forskerne prøver at løse.

Andreas Sommerfeldt er en af de fem finalister ved PhD Cup 2021. Vinderen bliver offentliggjort i et stort liveshow den 30. april, som vises på DR2 21.30.

Du kan se mere om Andreas Sommerfeldts Ph.d.-projekt lige her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk