Arktis bliver grønnere: 'Det påvirker både planter, dyr og mennesker'

Det kan have konsekvenser for moskuskokser og rensdyr, når klimaforandringer gør Arktis grønnere.

Rensdyret er en af de arter, som bliver påvirket, fordi den arktiske tundra bliver grønnere. (Foto: Ben Logan © Northern Arizona University)

Den globale gennemsnitstemperatur stiger.

Særlig hurtigt går det i Arktis. Her er den gennemsnitlige lufttemperatur i årets koldeste måneder steget op mod seks grader de seneste 50 år.

Det betyder, at isen smelter hurtigere og hurtigere. Enorme mængder vand forsvinder ud i havet, og så stiger havniveauet.

Men det er ikke det eneste, der sker, når temperaturen stiger.

De længere og varmere somre betyder også, at den unikke natur i Arktis forandrer sig.

En ny og meget omfattende satellit-undersøgelse viser, at Arktis simpelthen skifter farve: Fra 1985 til 2016 blev en tredjedel af området grønnere, ifølge undersøgelsen.

Hvor der før ikke kunne vokse planter, spirer de nu frem. Og det tyder også på, at planterne bliver flere og større.

Især i de sydlige dele af Arktis.

- Når de her forandringer kan ses helt ude fra rummet, er det klart, at det er noget, der påvirker hele naturen. Både planter, dyr og mennesker skal tilpasse sig en ny situation, siger Torben Røjle Christensen.

Han er professor i arktiske forhold på Aarhus Universitet og har læst den nye undersøgelse.

Store områder er uforandrede - endnu

Torben Røjle Christensen er som sådan ikke overrasket over de nye resultater.

For siden starten af 00'erne har der været rapporter om, at nogle områder i Arktis bliver grønnere.

Men de mange nuancer og detaljer i den nye undersøgelse giver et indblik i, præcis hvor forandringerne især sker.

- Det er for eksempel værd at bemærke, at der i over halvdelen af de undersøgte områder faktisk ikke ses en forandring. Der er markante forskelle nogle steder, men de ses ikke over alt - endnu.

I de kommende år forventer forskerne dog, at temperaturen i Arktis vil stige endnu mere. Hvordan det vil påvirke planterne og resten af naturen, vil tiden vise.

Tundra bliver til skov

I de områder, hvor der allerede er blevet mere grønt, har naturen dog forandret sig.

Særligt tydeligt er det for tundra-områder i de sydlige dele af Arktis.

Tundraen er en unik form for natur, hvor blandt andet store pattedyr som moskusokser og rensdyr lever på iskolde sletter.

- Det kan betyde, at trægrænsen flytter sig mod nord. Så forsvinder noget af tundraen, og bliver til skov. Det er en ret markant forandring, siger Torben Røjle Christensen.

I skoven vil mange af de dyr, der har specialiseret sig i et liv på tundraen, ikke kunne overleve. De dyr får altså færre levesteder, når tundra bliver til skov.

Men mere skov og mindre tundra har ikke kun betydning for planter og dyr. Det har også en afgørende betydning for de oprindelige folkeslag, der lever i tundra-områder.

De lever nemlig som nomader, der følger rensdyrflokkenes vandring på tundraen.

- Det kan betyde, at de mennesker skal leve på en anden måde i fremtiden, siger Torben Røjle Christensen.

Drivhusgasser gemmer sig i jorden

Selv om der bliver flere træer i Arktis fremfor tundra, er det ikke nødvendigvis sådan, at en masse drivhusgasser forsvinder fra atmosfæren.

For samtidig med, at de mange nye træer binder CO2 fra atmosfæren, kan den tøende permafrost under træerne betyde, at store mængder drivhusgas frigives til atmosfæren.

Permafrosten, som er jord eller sediment, som normalt er permanet frosset, holder nemlig på store mængder frossent organisk materiale, hvori der er bundet CO2.

Derudover er der i den frosne jord fanget en masse metan, som kan sive ud i atmosfæren, hvis permafrosten forsvinder.

Metan er en drivhusgas, der er 25 gange kraftigere end CO2. Og forskerne er usikre på, hvor meget metan, der gemmer sig i permafrosten.

Hvordan det samlet påvirker mængden af drivhusgasser i atmosfæren, er endnu usikkert.

Facebook
Twitter