Da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud tilbage i 2010, var næsten hele den europæiske flytrafik lammet i en uge på grund af en askesky, der strakte sig fra den islandske kyst i nord til den spansk-franske grænse mod syd og videre til det vestlige Rusland i øst.
Ifølge den britiske avis The Telegraph blev der aflyst mere end 100.000 fly, mere end 10 millioner mennesker var strandet i lufthavne, og de forskellige luftfartsselskaber mistede tilsammen omkring 9,35 milliarder kroner.
Samtidigt inspirerede askeskyen ph.d.-cup-finalist Johanne Schmith til at indsamle data om en anden af Islands vulkaner.
Tæt på Eyjafjälläjökull ligger vulkanen Katla, hvis udbrud traditionelt er større og mere voldsomme end Eyafjallajökull. Katla kan derfor potentielt have mere vidtrækkende konsekvenser end hvad vi så i 2010.
Ved at undersøge, hvordan Katlas aske bliver til, håber Johanne Schmith, at hun kan forberede verden på det næste store islandske udbrud.
Præcise data giver mere sikkerhed
Et lille udbrud i 2011 brød ikke igennem den iskappe, der dækker toppen af Katla, men et stort udbrud med en vidtrækkende askesky er meget sandsynligt på sigt, forklarer Johanne Schmith. Normalt kommer disse store udbrud i gennemsnit med 50 års mellemrum. Det sidste var i 1918.
Traditionelt udsendes der varsler om askeskyer fra rådgivningscentre kaldet Volcanic Ash Advisory Centers (VAAC), og her kan Johanne Schmiths datasæt gøre en forskel:
- Centrene følger altid askeskyer tæt og laver prognoser, så de kan lukke luftrummet – men de kan kun lave præcise modeller, hvis de har ordentlige data, siger Johanne Schmith. Og de data har Johanne tænkt sig at levere.
Kan spare millioner af kroner
Uden et datasæt må VAAC operere ud fra et forsigtighedsprincip, hvor fly bliver længere på jorden end hvad der potentielt er nødvendigt. Dette kan være en stor udgift for flyselskaberne og samfundet, og Johanne Schmiths resultater kan derfor potentielt spare det globale samfund millioner af kroner.
Helt præcist undersøger Johanne Schmith askeskyens højde, størrelsen på askekornene og mængden af udspyet materiale. Den forskning er giver ny viden, som er udvundet af askeprøver fra to udbrud fra henholdsvis 16- og 1700-tallet.
- Vi kan ikke forudse det næste udbrud, men med den nye viden fra de to udbrud kan vi i stedet lave mere præcise prognoser for, hvad der vil ske, fortæller hun.
Johanne Schmith er en af de fem finalister ved PhD Cup 2018. Showet kan ses på DR2 fredag klokken 21.30 - eller ved snigpremiere onsdag 20.00 på DR TV.