Australien lever ikke op til sine klimaforpligtelser

Det store land udleder omkring en milliard tons mere CO2 end målsætningen i Paris-aftalen.

Australien eksporterer meget kul fra miner som denne i Queensland. Ifølge den australske regering står landet for 30 procent af al kulhandel på verdensplan. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Tusindvis af australiere drager hver dag på arbejde i landets mange kulminer for at grave sort guld ud af den australske undergrund.

Australien er en af verdens førende kulproducenter, og landet står ifølge den australske regering for cirka 30 procent af verdens kulhandel.

Men kul er en sand synder i forhold til udledningen af drivhusgas i atmosfæren.

- Australien er meget afhængig af kul, så det har aldrig været dem, der ligger i førertrøjen, når det handler om grøn omstilling, siger Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Instituttets afdeling for Is og Klima.

Og noget tyder på, at australierne langt fra overholder deres klima-forpligtelser i forhold Paris-aftalen, skriver The Guardian.

Aftalen blev indgået i 2015 mellem 196 FN-medlemslande for at beskytte klimaet.

Australiens interesse i kul påvirker klimaet

Den såkaldte Paris-aftale skal sørge for, at lande som Australien er forpligtet til at holde de menneskeskabte klimaforandringer på et minimum.

Målsætningen er, at den globale temperatur ikke vil stige med mere end halvanden til to grader. Men Australien udleder faktisk mere og mere drivhusgas for hver kulmine, der bliver udgravet.

- Australien er en stor eksportør af kul, så der er nogle helt andre interesser end grøn omstilling samtidig med, at man gerne vil være et moderne industriland, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Hvis landet fortsætter med det nuværende forbrug, vil australierne overskride deres løfte for drivhusgasudledning i Paris-aftalen med svimlende en milliard tons i 2030, skriver The Guardian på baggrund af tal fra klima-konsulenthuset Ndevr.

Det svarer ifølge konsulenthuset til omkring to år af Australiens samlede nationale udledning.

Dovenskab fører til fingerpegeri og gruppepres

Australierne vil ikke opleve sanktioner ved at skulke sig gennem deres målsætningen for Paris-aftalen.

Det er dog meget upopulært at være den dovne dreng i klassen, når det gælder klimaet, forklarer Tina Christensen, ph.d. og klimavidenskabelig rådgiver hos DMI.

- Konsekvensen er fingerpegeri og gruppepres. Landene vil gerne være med i det gode selskab, siger hun.

I Paris-aftalen kommer hvert enkelt land med en national handlingsplan for, hvordan det vil bidrage til et mindre CO2-udslip.

Målsætningerne skal først munde ud i resultater på længere sigt. Derfor mener Jens Hesselbjerg Christensen faktisk ikke, at man skal lægge for meget i australiernes høje udledning af drivhusgas lige nu.

- De er udfordrede på det, men deres egne forpligtelser er jo, at de vil lave en omstilling. Det sker bare ikke i dag. Aftalen er, at vi kigger over det næste årti, før tingene skal ændre sig, siger han.

Landene i Paris-aftalen må selv vælge, hvornår de vil være færdige med deres målsætninger. Langt de fleste lande har dog valgt at sætte målsætninger for 2025 eller 2030.

Klimaplanen bliver justeret igen og igen

Ifølge de to eksperter skal der langt mere til, før vi kan begrænse temperaturstigningen til mindre end to grader.

Derfor bliver de 177 lande, der har ratificeret Paris-aftalen, ved med at brygge videre på klimaplanen. Der skal også ses nærmere på effekterne af de planer, der allerede er vedtaget. Det skal blandt andet gøres til december under COP24 i Polen, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

- Det er en del af Paris-aftalen, at man ser på den igen og igen. Man skal derfor kigge på, hvad vi egentlig har gjort, om det har battet noget, og om det er nok, siger han.

Tina Christensen forklarer, at landene sender nye handlingsplaner ind hvert femte år for, hvordan de vil være med til at sænke deres CO2-forbrug.

Dernæst kigger landene på, hvor langt de egentlig er nået.

- Man vil finde ud af, man ikke er langt nok. Man skaber derfor et kollektivt gruppepres, hvor man finder ud af, at man skal gøre noget mere, forklarer hun.

Tidligere i år offentliggjorde den amerikanske præsident Donald Trump, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen. Det kan dog først ske fire år efter, den er trådt i kraft. Det betyder, at USA tidligst kan træde helt ud af aftalen i slutningen af 2020.

Facebook
Twitter