Batterikrise under opsejling: Kan blive svært at skaffe mineral til batterier i elbiler og smartphones

For få miner og politisk ustabilitet kan spænde ben for den grønne omstilling til elbiler.

Over 60 procent af verdens udbud af mineralet kobolt, som er i langt de fleste batterier i elbiler og smartphones, kommer fra DR Congo. Politisk uro, livsfarlige arbejdsforhold og for lille en produktion kan føre til en regulær batterikrise i de kommende år.

Tro det eller lad være, i din smartphone sidder der faktisk et virkelig godt batteri.

Det hedder et litium-ion-batteri, og det er ekstremt effektivt på grund af særligt ét mineral - grundstoffet kobolt.

Men over 60 procent af Jordens kobolt kommer fra det uroplagede land DR Congo, hvor børnearbejde, politisk røre og uorganiseret minedrift gør, at forsyningen af kobolt er ustabil.

Og selvom kobolt også findes i Australien, Filippinerne og USA, kan man ikke bare starte en ny produktion op fra den ene dag til den anden, forklarer Per Kalvig, der er centerleder på Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer.

- Man er gået i gang med at lede efter koboltforekomster mange steder - blandt andet i Canada og USA. Og der er da også fundet forekomster, men de fleste steder er man slet ikke så langt endnu. Det tager ti år fra starten på en efterforskning, til man har en mine, siger han.

Indtil videre er virksomheder som Apple, Tesla og Samsung altså afhængige af, at de kan købe kobolt fra minerne i DR Congo.

Forventet stigning i forbruget af kobolt til litium-ion-batterier

Flere kilo i en Tesla

Der skal meget kobolt til de batterier, der sidder i en elbil. Ifølge avisen The Washington Post sidder der omkring 10 kilo kobolt i en gennemsnitlig elbil. I en gennemsnitlig smartphone sidder der kun et par gram.

Og ifølge en Mckinsey-rapport udgivet i september i år, vil stigende efterspørgsel på kobolt særligt til elbiler give en global mangel på mineralet allerede i 2022.

Men hvorfor sætter mineselskaberne i DR Congo så ikke produktionen af kobolt op, når nu efterspørgslen ventes at stige så voldsomt?

Ifølge Per Kalvig er det højst sandsynligt at nye afgifter i DR Congo på eksporteret kobolt gør, at minevirksomhederne ikke umiddelbart reagerer på den globale efterspørgsel.

- Prisen på kobolt faldt drastisk i løbet af sommeren - og det er jo mærkeligt, når efterspørgslen bare stiger. Glencore, som er en af de største spillere, fandt uranindhold i deres malm og har valgt at bremse produktionen, indtil de har bygget et nyt anlæg, der kan sortere den fra. Men det lyder som en undskyldning for at holde igen på produktionen, til priserne igen er oppe, siger han.

Regering vil have større bid af kagen

I DR Congo er regeringen godt trætte af, at udenlandske mineselskaber hiver mineraler op ad jorden og sælger dem, uden at landet får en særlig stor bid af kagen. Præsident Joseph Kabila fremlagde derfor i foråret en ny lov, der vil hæve de “royalties” de udenlandske firmaer betaler for at grave mineraler op ad den congolesiske jord - fra 2 til 10 procent.

Og det er den store virksomhed Glencore ikke tilfreds med, fortæller Per Kalvig.

- Der foregår et i øjeblikket et tovtrækkeri mellem Glencore og regeringen i DR Congo, for virksomheden er ikke interesseret i at betale så store royalties. At de skruer produktionen ned kan derfor også være for at presse regeringen, siger han.

Fem af mineselskaberne er gået sammen for at presse regeringen til at indføre en gradvis indfasning af de højere royalties, men det har regeringen afvist. Så mens tovtrækkeriet står på, må verden vente på kobolt.

Går hånd i hånd med kobber

Når man udvinder kobolt, sker det som regel som en del af anden proces - nemlig udvindingen af kobber. Kobolt findes kun i meget små koncentrationer, så det kan ikke betale sig at bygge miner, hvor man kun graver efter det ene mineral.

Det meste kobolt kommer derfor fra kobberminerne i DR Congo, som alligevel graver det op, når de udvinder kobber. Og netop fordi kobolt er et biprodukt, er det meget sværere at sætte produktionen op og ned, forklarer Per Kalvig.

- Det er prisen på kobber og nikkel, der er med til at bestemme, hvor meget kobolt der kommer på markedet. For kan det ikke betale sig at sætte kobberproduktionen op, så bliver der heller gravet mere kobolt op, siger han.

Intet batteri, uden kobolt

Men når det er så usikkert, hvor meget kobolt der kommer på markedet, hvorfor udvikler tech-giganterne så ikke et batteri helt uden kobolt?

Faktisk arbejder de på højtryk for at nedbringe mængden af kobolt i deres litiumbatterier, men det er sværere end som så.

Ifølge Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, der er lektor SDU og forsker i batterier, så er batterier med kobolt bedre end batterier, hvor kobolt er blevet erstattet med aluminium eller mangan.

- Kobolt påvirker både den elektriske ledningsevne, batteriets stabilitet og hvordan ionerne migrerer. Man har svært ved at lave et batteri, der er lige så godt, som hvis man ikke putter kobolt i, siger hun.

Mysteriet om kobolt

Selvom forskerne kan måle, at kobolt forbedrer en række ting ved litium-batterierne, ved man ikke helt hvorfor, forklarer Dorthe Bomholdt Ravnsbæk.

- Hvis man vidste, hvorfor kobolt stabiliserer batterierne, så havde man allerede fundet løsningen. De forskellige metaller har nogle synergistiske effekter med hinanden, som vi ikke kan forklare, siger hun.

I de første litiumbatterier, der kom i starten i 90’erne, bestod den positive elektrode udelukkende af litium, kobolt og oxygen, men siden har man erstattet en del af kobolten med andre metaller.

- Nu har man lavet nogle batterier, hvor man har erstattet mere end en tredjedel af kobolten med andre metaller som aluminium og, nikkel og mangan. Det er sådan nogle batterier, der sidder i Teslaen, men man er endnu ikke kommet ned på nul procent kobolt, siger hun.

Panasonic, til undsætning!

I maj måned offentliggjorde Panasonic - der blandt andet leverer batterier til Tesla - at de arbejder på et batteri helt uden kobolt.

Men der er ikke sat nogen dato på, hvornår batteriet kommer. Det eneste, Panasonic udtalte, var, at det kommer “i den nære fremtid”.

Udmeldingen har dog, ifølge Per Kalvig, skabt usikkerhed på kobolt-markedet.

- Når Panasonic melder ud, at de er på vej med et koboltfrit batteri, skaber det yderligere usikkerhed. Skal man investere i at udvinde mere kobolt, hvis det alligevel er på vej ud af batterierne, siger han.

Batteriets bloddiamant

Det er ikke kun usikkerheden om udbuddet af kobolt, der får de store tech-firmaer til at lede efter koboltfrie alternativer. En stor del af minedriften i DR Congo er nemlig ureguleret - og egentlig også ulovlig, forklarer Per Kalvig.

- Omkring 20 procent af kobolteksporten fra DR Congo kommer fra små, ulovlige operationer, der ikke betaler licens. Det betyder basalt set, at de tyvstjæler malmen fra staten, siger han.

I de små miner er der ikke styr på sikkerheden - og ifølge Amnesty International - døde mindst 80 arbejdere i minerne mellem 2014 og 2015. Og det er da nødhjælpsorganisationen sidst lavede en opgørelse, tallene er sikkert højere i dag, hvor efterspørgslen er større.

Amnesty understreger desuden, at det kun er de dødsfald, de kender til. Der er sikkert langt flere, som aldrig bliver oplyst.

Børnearbejde og lungesygdomme

De afrikanske arbejdere i de ulovlige miner arbejder uden hjelme, masker eller ordentligt værktøj - og så er mange af dem børn. Amnesty anslår, at der i 2014 arbejdede 40.000 børn i minerne i DR Congo.

Risiko for sammenstyrtninger i de hjemmelavede minegange, metalstøv der går i lungerne og lange, hårde arbejdsdage, gør minearbejder-tilværelsen livsfarlig. Flere børn som Amnesty har snakket med i minebyen Kolwezi fortæller, at de arbejder 12 timer i døgnet og nogle gange overnatter nede i minerne.

Det er altså med det på samvittigheden og Amnesty, der bider dem i haserne, at tech-virksomhederne med lys og lygte leder efter et batteri uden kobolt.

Med truslen om en omfattende koboltmangel lurende lige rundt om hjørnet, skal det blive interessant at se, om et nyt batteri fra Panasonic eller en helt ny batteriteknologi, når at redde os fra krisen.

Facebook
Twitter