Regnskoven i Amazonas udledte i 2010'erne 20 procent mere CO2 i atmosfæren, end den optog.

Det viser nye beregninger, som en international gruppe af forskere i sidste uge udgav i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Ved hjælp af satellitfotos har forskerne overvåget rydning af regnskoven samt rovdrift. Overvågningen har givet dem mulighed for at regne sig frem til, at den brasilianske regnskov udledte 16,6 milliarder tons CO2 fra 2010 til 2019, mens den kun optog 13,9 milliarder tons CO2.

Det er dårlige, men ikke overraskende nyheder, fortæller Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker ved Københavns Universitet, hvor hun netop forsker i skovenes CO2-optag.

- Det er desværre ikke særligt overraskende. Rovdrift og skovrydning har i mange år betydet, at regnskoven blive mindre og dermed binder mindre CO2 fra luften, siger hun.

Rovdriften er den største synder

Når snakken falder på problemerne i Amazonas, handler den ofte om, at skoven bliver ryddet, så der er flere områder til at dyrke soya og andre afgrøder på.

Men faktisk er skovrydning ikke den største synder, når det kommer til udledning af CO2 fra Amazonas, viser den nye forskning.

Når tømmerindustrien eksempelvis går efter enkelte store træer rundt omkring i skoven, uden at plante nye træer, resulterer det i udledningen af tre gange så meget CO2.

Det lyder måske mærkeligt, at det at fælde enkelte træer udleder mere end at rydde hele områder for alle planter. Men netop det kan sætte gang i en kaskade af effekter.

- De store gamle træer i regnskoven, der oftest fældes til tømmer, har store mængder CO2 ophobet i sig. Samtidig ryddes eller beskadiges den omkringliggende bevoksning. Og der sikres ikke genetablering af nye træer efterfølgende, siger hun og fortsætter:

- Dermed opstår en rovdrift, hvor det tager mange år, før skovens lager af kulstof er opbygget igen.

Balancen i Amazonas er ved at tippe

En anden uheldig konsekvens af rovdrift er, at regnskoven bliver mere udsat, hvis der kommer tørke. Anlægning af veje og skovhugst i store områder, kan nemlig tørre skoven ud. Når det falder sammen med ændringer i klimaet, som eksempelvis El Nino, der giver mindre regn i Brasilien, er det en uheldig kombination.

- En stor del af udledningen af CO2, som forskerne registrerer, sker faktisk inde i den aller vådeste del af Amazonas. Når vi tynder ud i skoven, påvirkes det lokale mikroklima, og det kan føre til tørke, siger hun.

Mere tørke gør, at regnskoven bliver mere udsat for skovbrande. I 2019 var der kæmpestore skovbrande i Amazonas, og det lukker store mængder CO2 ud, når træerne brænder.

- Resultaterne her viser, at det vigtigt, at vi ikke bare fokuserer på at minimere skovrydningen, men at vi også holder øje med, at forvaltningen af Amazonas er bæredygtig, siger hun.

Kontroversiel præsident tillader mere skovrydning

Perioden, som forskerne har kigget på, dækker kun fra 2010 til 2019. Der skete dog et stort skifte i Brasilien i 2019, da den nuværende præsident Jair Bolsonaro blev valgt.

Ifølge forskerne blev skovrydningen firedoblet i 2019 i forhold til årene før. Rydningen af skov steg fra omkring en million hektar i årene før 2019 til 3,9 millioner efter præsidentens indsættelse. Det svarer til et areal på størrelse med hele Holland.

Det er sket primært på grund af, at mange af miljøbeskyttelsesreglerne ikke bliver håndhævet, skriver forskerne.

Det ser med andre ord skidt ud for Amazonas, vurderer Vivian Kvist Johannsen.

- Jeg er bekymret. Amazonas er så stort et økosystem, at det påvirker langt udenfor sit eget område. Regnskoven var under pres i forvejen, og med ny politisk ledelse er det blevet endnu værre. Man kan håbe på bedre sikring af Amazonas fremover, siger hun.