Biden vil bringe USA tilbage i klimakampen, men er forventningerne til ham for store?

Hvad betyder præsidentskiftet for klimakampen. Hør eksperternes bud.

Joe Bidens klimaplan er den mest ambitiøse, der nogensinde er set fra en amerikansk præsident. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

I de sidste fire år har der ikke været meget fremgang i amerikansk klimapolitik.

Trump begyndte sin præsidentperiode med at melde USA ud af Parisaftalen, og siden da har han ifølge Columbia University svækket lovgivningen på klima- og milljøområdet over 150 gange.

Når Joe Biden i dag overtager præsidentposten, er der derfor tårnhøje forventninger om et grønt kursskifte, som vil sætte skub i klimakampen både i USA og internationalt. Den nye præsident har for eksempel lovet som det første at få USA tilbage i Parisaftalen og har derudover fremlagt den mest ambitiøse klimaplan fra en amerikansk præsident nogensinde. Men er forventningerne til den nye præsident for høje?

Både ja og nej, lyder det fra en række klimaforskere.

- Internationalt kan man allerede se, at hvis USA kommer med, så er det også nemmere at få andre lande på banen, siger Glen Peters, der er forskningsleder på det norske klimacenter Cicero.

- Det skubber tingene fremad og gør det svært for et land som Australien, der plejer at lægge sig op af USA, at blive ved at gøre ingenting klimapolitisk, siger han.

Hvis de tre giganter går sammen

Lige nu har over 100 lande i verden lovet, at de i 2050 ikke vil udlede mere CO2, end de fjerner fra atmosfæren. Det gælder blandt andet EU, Japan, Sydkorea og Kina, som dog først er med i 2060. I den klimaplan, Joe Biden præsenterede under valgkampen, har han lovet det sammen.

Realiserer han det, vil det få stor betydning for indsatsen mod global opvarmning, siger Katherine Richardson, der er klimaforsker på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

- Kina, USA og Europa er de tre store udlederer, som står for 60 procent af verdens udledninger. Kan man få de tre giganter til at gå sammen, så regner man med, at man kan få resten af verden med, siger hun.

- Det store håb er, at Biden kommer til det næste klimatopmøde i Glasgow med mere i kufferten og her vil melde mere ambitiøse målsætninger ud, siger hun.

På hjemmebanen

En helt anden ting er, hvor meget det vil rykke klimamæssigt i USA, der er verdens andenstørste udleder af drivhusgasser, at Joe Biden bliver præsident. I sin klimaplan til to billioner dollars har han blandt andet lovet, at det amerikanske elnet bliver helt grønt i 2035. Han vil sætte penge af til 500 millioner solpaneler, 60.000 vindmøller og en halv million ladestandere.

Udsigten, til at tingene også kan gennemføres, blev betragteligt bedre, da demokraterne for nylig fik flertal i Senatet. Det betyder, at Joe Bidens parti sidder på flertallet i begge af Kongressens kamre, hvilket gør det sværere for republikanerne at spænde ben for hans politik.

- Til trods for det skal man være meget opmærksom på, at intet af det her bliver let for Biden, siger Katherine Richardson.

- Vi har herhjemme en tendens til at glemme, hvor lidt præsidenten har at sige, om hvad der skal ske i de enkelte delstater. Men selvfølgelig har de nu muligheden for at tvinge de stater, som ikke er så langt fremme til at blive mere ambitiøse, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter