Bittesmå lag i neandertaler-tænder afslører nye detaljer om et hårdt liv

Undersøgelsen af tænderne har vist, at neandertalere fra Frankrig overlevede ekstremt hårde vintre og blev ammet i 2,5 år.

Her ses et bud på, hvordan neandertalere så ud. Spor i neandertalernes emalje viser, at de levede i mere ekstreme årstider end det moderne menneske senere oplevede i samme område. (Foto: Luca Lorenzelli © Luca Lorenzelli)

Neandertalere var nogle hårde negle: De overlevede koldere vintre og mere sygdom end Homo Sapiens.

Det viser forskning fra blandt andet Griffith University, Australien, hvor forskere har undersøgt 250.000 år gamle tænder fra neandertalere, der er fundet i det sydøstlige Frankrig.

Der er blevet undersøgt tænder fra to neandertaler-børn, som forskerne mener levede til de var teenagere eller unge voksne.

- Studiet er fascinerende og yderst vigtigt, da det giver os et unikt indblik i to neandertal individers liv. Det er et øjebliksbillede, som man sjældent får i palæolitisk arkæologi, siger Trine Kellberg Nielsen.

Og man kommer virkelig tæt på de to neandertalere, der levede i Frankrig i en fjern fortid: Ud over det hårde liv ved vi nu også, at de blev ammet til de var 2,5 år, og at de mere end én gang i deres liv blev forgiftet med bly.

Tænder afslører livsvilkår

Trine Kellberg Nielsen arbejder ved Neanderthal Museum, Mettmann, og er postdoc ved Köln Universitet, hvor hun forsker i det moderne menneskes vej til Europa. Hun har ikke været involveret i undersøgelsen.

En tand fra en neandertaler. (Foto: Tanya Smith © Griffith University)

Hun fortæller, at tænder er mere robuste end andre skeletdele, og derfor er de ofte bedre bevaret.

Og det har altså givet mulighed for en helt ny indsigt i to neandertaleres liv.

- Tændernes formation påvirkes kraftigt af de vilkår, individet var udsat for i den periode, de blev formet - altså i den tidlige barndom - såsom stress afledt af fødemangel, siger Trine Kellberg Nielsen.

Stress-linjer er som årringe i et træ

For at få indsigt i neandertalernes liv har forskerne undersøgt tænderne gennem mikro CT-scanninger og et lille stykke af tænderne, der er blevet skåret af i laboratoriet.

Her har de undersøgt tænder fra to neandertalere og én Homo Sapiens, der også kaldes et moderne menneske.

Tanden fra det moderne menneske var cirka 5.400 år gammelt, og havde boet i samme område som de undersøgte neandertalere.

Forskerne kiggede på stress-linjer i tænderne, der viste, at neandertal-børnene var mest stressede om vinteren.

Forskerne mener derfor, at de muligvis var mere syge på denne årstid - og mere syge end det moderne menneske, der blev undersøgt. Det moderne menneske havde nemlig færre stress-linjer i bisserne.

Undersøgelsen af tænderne viser også, at børnene blev udsat for forhøjet bly mindst to gange. Opdagelsen er det tidligste tilfælde af blyforgiftning hos mennesker, skriver Science.

- Det er interessant, at vi nu kan se, at nogle neandertalere var udsat for forhøjet bly. Det har muligvis været gennem deres drikkevand. Vi kan også se, at disse specifikke neandertalere som børn blev ammet i op til 2,5 år, siger Trine Kellberg Nielsen og fortsætter.

- Det er sådan nogle studier, der gør neandertalerne endnu mere menneskelige.

Emaljen fortæller om fortiden

De velbevarede tænder har givet forskerne mulighed for at kortlægge den kemiske proces i tænderne og anslå, hvor lang tid tanden nåede at gro - og dermed hvor gammel neandertaleren blev.

Og de to neandertalere levede altså til deres sene ungdom eller tidlige voksenår.

Gennem små spor på tænderne kunne forskerne også få indsigt i det klima, der var for cirka 250.000 år siden.

Gennem isotoper, som findes i de fleste grundstoffer, kan forskerne i emaljen se, at neandertal-børnene oplevede mere ekstreme årstider end det moderne menneske senere oplevede i det samme område, skriver Science.

Ved at måle, hvor meget af grundstoffet barium, der var i tænderne i forskellige perioder af deres liv, kunne forskerne også fastslå, at neandertalerne blev ammet til de var 2,5 år gamle.

Det lyder måske af meget for mange danskere. Men en lignende amme-periode ser man også i ikke-industrielle lande i dag, forklarer forskerne.