Brandvarm afløbsrens kan være nøglen til at gemme på overskydende vindenergi

Danske iværksættere har fået millionstøtte til anlæg, der skal lagre overskydende vindmøllestrøm.

Den danske virksomhed Hyme har fået flere millioner kroner til at til at lave et demonstrationsanlæg i Esbjerg, som skal stå færdigt i 2023. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

I sidste uge indgik flere partier sammen med regeringen en aftale om, at vi skal producere dobbelt så meget energi fra havvind, end vi gør i dag.

Men hvordan vi gemmer den overskydende vindenergi, har vi endnu ikke en komplet løsning på. I dag er det ikke muligt at gemme det overflødige strøm til dage, hvor det ikke blæser.

Her kan ganske almindelig afløbsrens muligvis være svaret. Afløbsrensen består af en salt, som kan smelte ved høje temperaturer og lagre vindenergien.

Sådan lyder det fra den nystartede virksomhed Hyme, der er et søsterselskab til danske Seaborg, som udvikler en ny type atomreaktorer til Sydøstasien.

- Hyme vil lave storskala-batterier, som består af afløbsrens, og bruge dem til at lagre overskudsenergi fra sol og vind, som vi kan lave om til el og varme igen, siger Ask Emil Løvschall-Jensen, der er administrerende direktør i Hyme og medstifter af Seaborg.

Selskabet har netop sammen med partnerne som blandt andre DinForsyning i Esbjerg, Energy Cluster Denmark og Aalborg Universitet modtaget 13 millioner i støtte til demonstrationsprojektet fra den offentlige tilskudsordning EUPD.

Tidligere på ugen kom det også frem, at virksomheden har fået en investering på 79 millioner kroner fra investorer, blandt andet investeringsfonden Heartland, som Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen står bag.

Anlæg i Esbjerg

Pengene skal bruges til et demonstrationsanlæg i Esbjerg, som skal stå færdigt i 2023.

Anlægget lagrer overskydende vindenergi i salt, der kan blive op til 700 grader varmt, før det bliver til damp.

Varmen i saltet kan gemmes i op til to uger, hvor det til enhver tid kan gendannes til strøm eller varme.

Tanken med det nye anlæg er, at Danmark i fremtiden vil kunne bruge strøm fra eget energilager.

I dag importerer vi ofte el fra for eksempel tyske kulkraftværker eller norske vandkraftværker, når de danske vindøller står stille.

- Når vi har brug for el og varme til fjernvarme, kan vi pumpe det varme, flydende salt over i en varmeveksler der laver damp, hvilket igen driver en turbine ligesom på et normalt el- varmekraftværk. På den måde kan vi fleksibelt producere både el og varme, når der er behov, siger Ask Emil Løvschall-Jensen.

Intentionen fra Hyme er også, at man kan bruge den nye højtemperatur energilagring i industrien som et vigtigt element for at kunne omstille fra gas og kul til sol og vind.

Ændret kemi er løsningen

At bruge smeltet salt til at gemme energi har været diskuteret siden 1950’erne og er i sig selv ikke en ny metode, når det kommer til lagring af energi.

Men afløbsrens, også kaldtet kautisk soda, er normalt ekstremt ætsende. Så ætsende, at det kan opløse stål.

- Vi har udviklet en metode, hvor vi kan styre kemien i saltet. Det betyder, at de ståltyper, vi gerne vil bygge anlægget af, rent faktisk kan holde til saltet uden at blive opløst, siger Ask Emil Løvschall-Jensen, der ikke vil uddybe den kemiske metode, som selskabet også har taget patent på.

Forsøgene med afløbsrens er indtil videre lavet i laboratorier, og nu vil Hyme bevise, at teorien også kan lade sig gøre i rigtig store anlæg.

Hvis det kommende energilager lykkes, vil to saltbeholdere på størrelse med Rundetårn kunne give strøm og varme til alle borgere i Københavns Kommune i ti timer.

Siden kaustisk soda har en meget overkommelig pris, mener virksomheden også, at de i fremtiden kunne lagre og producere vedvarende strøm billigt.

- Vi kan kontrollere en salt, der er så billig, at det kan betale sig at bygge anlæg til energilagring bare til overskudsvind, siger Ask Emil Løvschall-Jensen.

Ekspert kalder løsning for ’genialt’

Kurt Engelbrecht er seniorforsker på Institut for energikonvertering og -lagring på DTU og har tidligere lavet forsøg med at lagre energi i sten.

Han mener, at det er utroligt vigtigt, at vi tænker i lagring af energi, hvis vi skal bygge flere og flere solceller.

Derfor kalder han også det nye projekt for ’genialt’, hvis det smeltede salt kan lagre vindenergi i en stor skala.

Han peger dog på, at udfordringen ved at bruge smeltet salt er dets temperatur.

- Hvis der sker en fejl, og saltet pludseligt bliver kølet ned til 200 grader, bliver det fast igen, og man kan ikke længere pumpe det rundt. Man skal altså have et system, der sikrer, at saltet forbliver smeltet og flydende hele tiden, siger han.

Ask Emil Løvschall-Jensen understreger, at klimaudfordringerne ikke skeler til teknologi.

- Vi får brug for både eksisterende og nye teknologier for at nå i mål med den grønne omstilling, og alle gode bud skal i spil.

Virksomheden vil bruge demonstrationsanlægget som afsæt for den næste række af produktionsanlæg, så teknologien kan komme ud og blive en del af denne omstilling.