Charlotte er med i stort mad-eksperiment: 'Pludselig er kødet ikke det vigtigste i måltidet'

50 nye fødevarer er flyttet ind i Charlottes Müller Rendboes køkken.

Hvad ender ofte på tallerkenen hjemme hos dig?

De fleste har nogle hof-retter, som de vender tilbage til igen og igen. Kødsovs, kylling med grøntsager eller hjemmelavet pizza, måske?

Sådan var det også hjemme hos 31-årige Charlotte Müller Rendboe fra Kolding.

Med to små børn var overskuddet i hverdagen sjældent til de helt store kulinariske eksperimenter, selvom Charlotte og hendes mand Alexander med egne ord er madglade.

Men den seneste måned er der kommet nye boller på suppen. Bogstaveligt talt.

For familien er med i et forsøg, hvor de skal afprøve nye, bæredygtige råvarer.

Spirende mungbønner, knasende kaktus og wakame-tang har derfor indtaget familiens køleskab.

Og chokoladekagen er blevet fyldt med azukibønner.

- Kagen faldt virkelig i smag hos både min mand og Vito på fire år. Den smagte som en lækker brownie. Men wakame-tangsalat blev ikke en vinder her i huset, lyder den foreløbige dom fra Charlotte Müller Rendboe.

Opskriften på den store kage-succes kan du se nederst i artiklen.

’Vi kan ændre fremtiden, hvis vi ændrer vores vaner’

Charlotte Müller Rendboe og hendes familie skal give sig i kast med 50 fødevarer, som er blevet udvalgt af forskere. De lever nemlig op til FN’s definition af bæredygtig kost, samtidig med at de er fyldt med mange af de ting, vi mennesker har brug for.

De 50 bæredygtige fødevarer fik familien, ligesom godt 30 andre familier i Kolding, leveret i to store kasser i starten af oktober.

Afsenderen var forskere fra Syddansk Universitet. I spidsen for hele projektet, som hedder ’Rethinking Food’, står professor i design og kommunikation Danielle Wilde.

- At klimaet forandrer sig, og at naturen er presset, er efterhånden tydeligt. Det er frygteligt, men det fantastiske er, at vi kan vende udviklingen, hvis vi kan ændre vores vaner, siger forskeren.

Men hvordan ændrer man en hel nations vaner?

I Danmark spiser vi for eksempel i gennemsnit over 50 kilo kød om året per person.

Det er ikke særlig klimavenligt. Men for mange er kødet en central del af de retter, man naturligt laver i hverdagen.

- For at nye råvarer skal blive en del af rutinen på sigt, er det nødvendigt, at folk får bæredygtige alternativer til for eksempel kød, der også er nærende, velsmagende og lette at gå til, forklarer Danielle Wilde og fortsætter.

- En del af målet ved dette forsøg er at finde ud af, hvilke fødevarer, der opfylder de krav for deltagerne og hvad der skal til for, at mennesker har lyst til at spise mere bæredygtigt.

Ingen kød, mælk eller æg

Alle 50 fremtids-råvarer er plantebaserede. Der gemmer sig altså hverken kød, mejeriprodukter eller æg i kasserne.

Det skyldes blandt andet, at animalske fødevarer generelt er mere klimabelastende end plantebaserede fødevarer, forklarer Danielle Wilde.

Men det betyder ikke, at familierne ikke må spise animalske produkter, mens forsøget kører. For fremtids-maden skal indgå som en del af familiernes kost, ikke som hele deres kost.

Og det fungerer godt, mener Charlotte Müller Rendboe.

- Jeg tror, vi spiser mindre kød, når vi får de her madvarer ind i vores hverdag. De nye madvarer har så mange smage, og derfor har vi nok en tendens til at tænke de her fødevarer ind i måltidet først. Pludseligt er kødet ikke det, vi bygger måltidet op om, siger hun.

Ikke nok at kende råvarerne

Charlotte Müller Rendboes familie har haft fokus på de 50 råvarer i godt en måned.

Nogle af råvarerne er allerede blevet så populære, at familien selv har fyldt op, efter de har spist det, der var med i kasserne fra Syddansk Universitet.

Men selv om noget smager godt, har Charlotte oplevet andre stopklodser, der skal forceres, før maden bliver helt integreret i familiens hverdag.

- Vitos bad for eksempel selv om at få spirede mungbønner med i sin madpakke, fordi han er vild med dem. Men de andre børn så lidt skævt til det, tror jeg, for han har siden vrisset lidt af netop de bønner, fortæller hun.

Og der skal mere til, end blot at have råvarerne tilgængelige. Det bekræfter Jessica Aschemann-Witzel.

Hun er professor og forsker i bæredygtig forbrugeradfærd på Aarhus Universitet.

- Det er en god start, at man kender madvarerne og ved, hvordan man skal bruge dem. Men hvis en ny type mad for alvor skal slå igennem, skal det også være let at få fat i den, og den skal ikke være alt for dyr, siger hun og fortsætter.

- Og så hjælper det, hvis en fødevare samtidig også trender hos andre i ens omgangskreds. I længden afhænger vores egen adfærd i høj grad af de normer og den adfærd, vi ser hos dem, der betyder noget for os.

En anderledes chokoladekage

Charlotte Müller Rendboe genkender også, at nogle af fremtidsfødevarerne kan være svære at få fat i.

- Men mange kan man faktisk få i de store supermarkeder nu. De kan dog være lidt dyre, og så kan jeg godt forstå, at folk ikke render ned og køber dem, hvis de ikke har prøvet dem før, siger hun.

Men der er stort potentiale, hvis man ellers lige orker og tør kaste sig ud i det.

Det vurderer hun.

- Selv vores forældre, der ellers spiser ret traditionelt, har været nysgerrige og positivt stemt, når de har været herhjemme at spise, siger hun.

Og i den gode sags tjeneste har hun derfor indvilliget i at dele sin opskrift på chokoladekage med azukibønner med os alle sammen:

Azukibønne-chokoladekage

Ca. 8 stykker

Ingredienser:

250 g azukibønner (de skal være udblødte, det vil sige lagt i vand natten over, hvorefter de koges i 60 minutter og afkøles)

130 g friske dadler, uden sten

30 g kakaopulver

1 tsk vaniljesukker

1 knivspids salt

2 æg

3 spsk smagsneutral olie

100 g grofthakket mørk chokolade

50 g grofthakkede valnødder

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180°c varmluft.

De udblødte bønner kommes i en blender med dadler, kakao, æg, salt, olie og vaniljesukker. Massen blendes til den er jævn. Rør herefter valnødder og halvdelen af chokoladen i dejen.

Kom bagepapir i en bageform (14x24 cm) og fordel dejen heri.

Fordel resten af chokoladen på toppen.

Bag kagen 25-30 minutter ved 180°c. Den skal være lidt blød i midten.

Lad kagen afkøle helt før den serveres.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter