CO2 giver surt vand: Truer med at ødelægge skrøbeligt økosystem i Arktis

Frem mod år 2100 vil Ishavet optage 20 procent mere CO2, end forskere hidtil har regnet med.

Forsuring er en proces, der opstår, fordi havet optager en stor del af den CO2, vi udleder. Når havet bliver for surt, har mange arter svært ved at overleve deri. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Arktis er klimaforandringernes hovedscene.

Intet andet sted på kloden stiger den gennemsnitlige temperatur så meget, som den gør her.

Den tydeligste konsekvens er, at isen smelter. Gletsjere trækker sig tilbage, havisen svinder ind, snedækket bliver mindre og indlandsisen skrumper.

Men der er også andre effekter af klimaforandringer, som er lidt sværere at se.

En af de effekter er forsuring af havene. Det er en proces, som opstår, fordi havvand optager en stor del af den CO2, vi mennesker udleder til atmosfæren.

Forsimplet betyder forsuring, at havet bliver mere surt, og det udgør en trussel for mange af de arter, som lever deri.

Især Arktis, som har et skrøbeligt økosystem, er truet af forsuring.

Og nu har klimaforskere regnet sig frem til, at forsuring af det Arktiske Hav - også kaldet Ishavet - bliver værre end forventet.

De vurderer nemlig, at Ishavet frem mod år 2100 vil optage 20 procent mere CO2 fra atmosfæren, end klimamodeller hidtil har anslået, hvis verden fortsætter med at udlede CO2 som nu.

- Forskningen her understreger vigtigheden af, at vi får stoppet vores afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas, som udleder store mængder drivhusgas, red) og dermed får bremset udledningen af CO2.

Det siger seniorforsker Jørgen Bendtsen fra Niva Danmark - en dansk afdeling under Norsk Institut for Vandforskning.

En trussel mod hele økosystemet

At havet optager CO2 fra atmosfæren er en ganske naturlig proces.

CO2’en sænker godt nok havets pH-værdi, og gør det mere surt. Men under normale forhold udligner mineraler og andre basiske stoffer balancen igen.

Problemet er, at de menneskeskabte udledninger af CO2 ødelægger den balance.

- Hvert år udleder vi omkring 36 gigatons CO2 til atmosfæren. Af dem ender syv gigatons direkte i havet, siger Jørgen Bendtsen og fortsætter:

- Havet kan ikke følge med.

Ishavet i Arktis er særligt sårbart, fordi koldt vand optager mere CO2 end varmt vand, og fordi ferskvand fra floder og smeltende is påvirker havets kemi, så det er dårligere til at neutralisere forsuringen.

Et surere hav udgør en trussel mod hele økosystemet i Arktis.

- Ændringer i havets pH-værdi svarer lidt til, hvis vi ændrer sammensætningen af luft på landjorden. Det påvirker livet markant, siger Jørgen Bendtsen.

Et forsøg har vist, hvordan skallen på mini-havsnegle bliver opløst efter 45 dage i vand, hvor pH-værdien svarer til den, som havet forventes at have i år 2100. (Foto: David Liittschwager © NOAA)

Koraller og krebs går i opløsning

Det er først og fremmest de organismer, som har brug for at danne kalk til deres knogler og skeletter, der står for skud, når havet bliver mere surt.

De kan for eksempel være koraller, snegle, krebsdyr, muslinger og plankton.

Hvis havets pH-værdi falder for meget, kan de ende med at skulle bruge al deres energi på at danne kalk nok, så de hverken har kræfter til at skaffe føde eller til at reproducere sig.

Deres skaller og skeletter risikerer også at gå i opløsning.

Stort set på samme måde, som du risikerer emaljeskader på tænderne, hvis du kører to liter cola ned om dagen.

Samtidig er mange af de kalkbaserede arter fødegrundlag for mange andre arter i Arktis.

Så hvis én af dem forsvinder, risikerer et helt økosystem i værste tilfælde at kollapse.

Kun én løsning: Brems CO2-udledning

Jørgen Bendtsen understreger, at der ikke er nogen endelig konklusion på, hvordan forsuring i fremtiden vil påvirke økosystemet og de enkelte arter i Arktis.

For mens forsuring truer nogle arter, kan der også være andre, som drager fordel af det.

- Nogle arter vil være bedre til at tilpasse sig, siger han.

Han er til gengæld ikke i tvivl om, at påvirkningen samlet set vil pege i en negativ retning.

- Forsuring er endnu en effekt af klimaforandringer, som stresser de følsomme arktiske områder, der i forvejen er hårdt ramt af stigende temperaturer, siger Jørgen Bendtsen.

Tidligere forskning har vist, at lufttemperaturen i Arktis er steget med 2,7 grader i gennemsnit fra 1971-2017.

Det er 2,4 gange så meget som temperaturstigningerne på den øvrige del af den nordlige halvkugle.

Den gode nyhed er, at løsningen på at bremse temperaturstigningerne og udligne pH-balance i havet er den samme: Vi skal udlede mindre CO2 til atmosfæren.

- Der er ikke andet at gøre. Det er den eneste løsning, siger Jørgen Bendtsen.

Facebook
Twitter