CO2-mængden stiger stadig: 2018 er blandt de varmeste år nogensinde registreret

Nye data bekræfter, at 2018 var det fjerde år i træk med exceptionelt varmt vejr. Samtidigt steg indholdet af CO2 i atmosfæren - igen.

I Sydafrika, her et vandreservoir ved Cape Town, betød tørke ekstrem vandmangel. (Foto: MIKE HUTCHINGS © Scanpix)

Efter den ekstreme sommer sidste år kommer det måske ikke som nogen overraskelse, at 2018 endte som et meget varmt år.

Året var præget af ekstreme vejrhændelser, tørke og skovbrande - men også koldere temperaturer end normalt flere steder i verden i december.

Alt i alt var 2018 dog det fjerde varmeste år nogensinde registreret. Det viser de nyeste data fra Copernicus Climate Change Service (CS3). De tre varmeste år var 2015, 2017 og 2016.

- I 2018 oplevede vi igen et meget varmt år, det fjerde varmeste registreret, siger Jean-Noël Thépaut, der leder CS3 i en pressemeddelelse.

- Dramatiske klimahændelser, som den varme og tørre sommer i det meste af Europa og stigende temperaturer i Arktis, er alarmerende tegn for os alle. Kun ved at kombinere vores indsats kan vi gøre en forskel og sikre vores planet til fremtidige generationer.

De nye oplysninger passer med de forudsigelser, som World Meteorological Organization (WMO) fremsatte for 2018 tidligere sidste år.

Lidt koldere men stadig alt for varmt

Den globale gennemsnitstemperatur endte på 14,7 grader Celsius kun 0,2 grader koldere end 2016, som er det varmeste år, vi har registreret.

Ifølge klimaekspert Jesper Theilgaard, skal man dog ikke se det som om, at vi nu er på vej ind i en koldere periode.

- Grunden til at 2018 har været lidt koldere relativt set er, at der i 2016 var en meget kraftig El Niño, der fik den globale temperatur til at stige, siger han.

- Og derfor er det naturligt, at temperaturen falder efter sådan et år. Det vidste vi godt ville ske.

Det har taget nogle år med afkøling, men nu er vi ved at nå bunden efter El Niñoen. Det samme skete i 1998 hvor vi også havde en kraftig El Niño - og en efterfølgende afkøling.

Temperaturen vil stige igen

Gennemsnitligt har temperaturen de sidste fem år været 1,1 grad højere end det præ-industrielle gennemsnit - og 0,4 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1980-2010.

Og der er ingen tegn på, at den udvikling er ved at vende.

- Alt andet lige er det min forventning, at temperaturen begynder at stige igen. 2019 kommer i samme kategori som de her fire varme år, siger Jesper Theilgaard.

Vi kan dog godt se endnu et år med en lidt lavere temperatur. Men det betyder ikke, at klimaforandringerne er aflyst. Tværtimod.

CO2-mængden i atmosfæren stiger

Samtidig med at 2018 er bekræftet som et ekstremt varmt år, viser satellitobservationer også, at mængden af CO2 i atmosfæren er steget igen. Og faktisk er den steget mere end i 2017.

Jo mere CO2, der er i atmosfæren, des varmere bliver der. Og jo mere CO2, jo mere opsuges af verdenshavene, som langsomt forsures med katastrofale konsekvenser for dyre og planteliv.

Det er andet år i træk, at mængden af CO2 stiger, efter nogle år med en stagnerende mængde. Og det er ikke opløftende, siger Jesper Theilgaard.

- Vi håbede 2013-2015 var et vendepunkt. Men det var en stor skuffelse at se tallene fra 2017, siger han.

- Men det handler om, at aktiviteten globalt stadig er stor. Økonomien er høj og befolkningstilvæksten fortsætter.

Om et år når vi 2020 hvor Paris-aftalen træder i kraft. Så landene har travlt, mener Jesper Theilgaard.

- Vi kan ikke lade det stå til. Der skal nye teknologier, nye investeringer og implementering af grøn energi til, siger han.

- Det kommer ikke af sig selv. Det er hårdt arbejde, vi går i gang med.

Facebook
Twitter