Hvis du allerede har købt billetten til ferien sydpå, har du måske endda fået et tilbud fra dit flyselskab om at købe CO­­­2-kompensation.

CO­­­2-kompensation – også kendt som CO­­­2-aflad – går ud på at betale for den mængde CO2, du har brugt ved for eksempel at rejse med fly.

Det kan flyselskaberne for eksempel gøre ved at investere i grøn energi, et stykke skov eller noget andet, der vejer op for den CO2, du har brændt af på turen.

Men ifølge den grønne tænketank Concito, så er den mængde CO­­­2, du kan købe dig til hos flyselskaber, ofte for lille i forhold til hvad din flyrejse udleder – og så kan det være svært at se præcist hvilke projekter dine penge går til.

- De tilbud, man får fra flyselskaber, er svære at gennemskue, siger Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver hos Concito.

I stedet mener han, at man skal selv skal finde alternativer til flyselskabernes tilbud - også selvom det kan være lidt svært at hitte rundt i de mange tilbud.

Ifølge Torben Chrintz findes der ikke CO2-kompensationsprojekter i Danmark, så hvis du vil rette op på dit eget CO2-forbrug, må du kigge mod udlandet. For eksempel kan du støtte genopretning af skov og vådområder i Sydamerika eller projekter med solenergi i Indien.

- Skovdyrkning har for eksempel også den fordel, at det - udover at suge CO2 ud af atmosfæren - også skaber levesteder for vilde dyr, siger Torben Chrintz.

- Og så har FN anbefalet, at vi planter flere træer, fortsætter han, der også anbefaler, at man overkompenserer lidt for sit eget forbrug for at imødegå den usikkerhed der kan være i projekterne.

Desuden skal du gå efter projekter, der er verificeret af uafhængige organisationer. For eksempel kan du lede efter projekter, der er verificeret efter VCS eller Gold Standard.

Disse organisationer har desuden databaser over de projekter, de har godkendt, hvor du kan lære mere om de projekter, du støtter. Blandet andet kan du se hvilke personer, der er involveret i projektet, hvor det bliver udført, og kvitteringer og kontrakter fra de mennesker, der har været med til at udføre arbejdet.

Du kan også vælge at kompensere for dit forbrug ved at betale for et månedligt CO2-kompensationsabonnement. Her giver du et månedligt beløb, der bliver brugt på forskellige miljøvenlige projekter.

Et eksempel herpå er danske Climaider, der arbejder sammen med Gold Standard og Impact Carbon, som er en organisation der arbejder med at bekæmpe fattigdom og global opvarmning.

For eksempel arbejder Climaider lige nu med at få kinesiske bønder til at skifte til biobrændsel i stedet for kul.

Men virker idéen om kompensation egentlig?

Ja, siger Vivian Kvist Johansen, der er seniorforsker ved København Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Men det betyder ikke, at du skal flyve jorden rundt, købe ekstra forbrugsgoder eller køre en ekstra tur i bil selvom du køber nok til at dække dit CO2-forbrug.

- Jeg er stor tilhænger af at plante træer, for de er naturens bedste kulstoffanger og har mange gavnlige effekter. Men det er lidt ligesom at tisse i bukserne, når man fryser, siger hun.

- Man kan stille det op på den måde, at vi har to badekar, hvor det ene indeholder CO2, der er bundet i fossile brændstoffer, og det andet er den CO2, der findes i atmosfæren og i træer.

- Jo mere CO2 vi hiver ud af badekarret med fossile brændstoffer, jo mere skal vi flytte over i puljen med træer.

Derfor, mener Vivian Kvist Johansen, ender det med, at vi skal løbe hurtigere og plante endnu flere træer hvis vi forsætter med at flyve verden rundt - hvilket kan blive et problem, da vi bliver stadig flere mennesker, og derfor får brug for stadig mere af jordens overflade til at dyrke mad.

- Det er selvfølgelig en god idé at kompensere for sin flyvetur, men måske skulle man spørge sig selv, om man virkelig har behov for flyveturen eller de ekstra goder til at starte med, siger hun.