Danmark kan flere kraftige tordenstorme i fremtiden: Men hvorfor opstår de?

Risikoen for kraftige tordenstorme stiger på grund af store temperaturforskelle.

En kraftig tordenstorm kan indeholde tusindvis af lyn. Her over Las Vegas i Nevada. (Foto: Steve Marcus © Scanpix)

I juli 2011 ramte et voldsomt uvejr dele af Sjælland.

Et skybrud af hidtil usete dimensioner forårsagede massive oversvømmelser, og alene i Storkøbenhavn løb prisen for skaderne op i nærheden af seks milliarder kroner.

Vandmasserne fulgte i kølvandet på en tordenstorm. Et fænomen, hvor uvejr med torden, lyn og stærk vind samler sig - ofte med skybrud til følge.

Tordenstormen over Sjælland var særligt kraftig, og nu har et hold forskere fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet fundet ud af, hvordan disse kraftige storme kan opstå.

Deres forskning er udgivet i tidsskriftet Npj Climate and Atmospheric Science.

I dag er det oftest troperne, der bliver ramt af de kraftige tordenstorme. Men den nye viden er også relevant i en dansk kontekst.

For på grund af klimaforandringerne bliver fremtidens danske sommer nemlig varmere.

- Vi ved fra klimamodeller, at vejrmønstrene i det nordlige Europa kommer til at minde mere om dem, der i dag er i det sydlige Europa, og det kan betyde flere tordenstorme.

Det siger Jan Olaf Mirko Härter, der er lektor på Niels Bohr Instituttet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Søjler af tordenskyer smadrer sammen

Jan Olaf Mirko Härter og hans kolleger har studeret særligt kraftige tordenstorme, som den over Nordsjælland i 2011 kan karakteriseres som.

De kraftige storme kaldes med forsker-term for mesoskala-konvektionssystemer, og kan de brede sig over mere end 100 kilometer.

- Vi har fundet ud af, at de kan opstå, når der er en stor forskel mellem jordoverfladens temperatur om natten i forhold til om dagen, siger Jan Olaf Mirko Härter.

Forskerne har ved hjælp af computersimuleringer opdaget, at de kraftige tordenstorme opstår, når temperaturforskellen er på mellem mindst syv og ti grader.

Ved de store temperaturforskelle kan mindre tordenstorme nemlig samle sig og blive til én meget stor storm.

Mens en lille storm kan bestå af 2-3 søjler af oprejste tordenskyer, består en stor storm måske af 100.

- Søjlerne af tordenskyer bliver tiltrukket af hinanden på grund af såkaldte kolde luftlommer, som opstår under dem. Lommerne spreder sig over måske 10-20 kilometer, siger Jan Olaf Mirko Härter.

De kolde luftlommer opstår, fordi den regn, som søjlerne af skyer producerer, fordamper, før den rammer jorden.

Fordampningen får luften til at blive kold og dermed tungere.

De kolde luftlommer virker tiltrækkende på hinanden, og det kan få søjlerne til at smadre sammen og altså skabe meget voldsomme tordenstorme.

Jo større temperaturforskellen er, desto hurtigere kan en kraftig tordenstorm opstå.

Facebook
Twitter