Du er heldig. Lige nu behøver du ikke at købe mundbind og maske.

Det gjorde indbyggerne i Singapore derimod i 2015. Det år blev nabolandet Indonesien nemlig hærget af cirka 130.000 brande, som blev en af årets helt store globale miljøkatastrofer.

Den tykke røg drev ind over Singapore og lagde sig over bystaten, hvor tusinder blev syge af den massive luftforurening.

Så slemt har det ikke været i Danmark. Men vi har også været plaget af luftforurening fra skovbrande.

- Vi kan se partikelforurening, der bliver transporteret over 1.000 kilometer, siger Ole Hertel, der er professor på Institut for Miljøvidenskab, Atmosfærisk kemi og fysik, på Aarhus Universitet.

For eksempel i 2010, hvor russiske skovbrande sendte røg og sod ind over Danmark, der gav markant forværret luftforureningen.

Aske og kulpartikler hvirvles op

Men de svenske røgskyer er ikke nået frem til Danmark.

- Umiddelbart ser det ikke ud til, at der har været en transport fra de svenske skovbrande til Danmark, siger Ole Hertel, der sammen med kolleger har analyseret de seneste data for vindforhold og luftforurening.

Det varme vejr skyldes vinden, der kommer sydfra, og hvis den slår om til en nordlig vind, kan det give problemer. Også når de svenske brande er gået ud.

- Der ligger aske og kulpartikler, som kan blive hvirvlet op. Men nord er ikke den typiske vindretning i Danmark. Det er jo mest er vest og sydvest, siger Ole Hertel.

Skovbrande udleder CO2

Hvis brandene fortsætter og udvikler sig, så kan det få konsekvenser for klimaet. Det er dog for tidligt at sige i hvor stort omfang.

- Selvfølgelig vil der være en øget udledning af CO2, for der bliver jo brændt biomasse af, siger seniorforsker Jesper Heile Christensen, der også er fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i luftforurening og Arktis.

- Hvis man ser på det med de store briller, så er der skovbrande over hele kloden, som bidrager til udviklingen, og der er de svenske brande lokale begivenheder, der først og fremmest på ulykkelig vis påvirker mennesker i nærområdet, siger Jesper Heile Christensen.

Sod smelter is

Men jo tættere brandene kommer på Arktis, desto større indflydelse kan de også få for klimaet. Og her det sodpartiklerne, som er det store problem.

- Sodelementer på sne og is lægger sig på overfladen, så det bliver mørkere, og dermed varmer det sne og is op, som så dermed smelter hurtigere, siger Jesper Heile Christensen.

- Her er det især skovbrande i for eksempel Sibirien, Alaska og det nordlige Canada, der har en effekt, og indtil videre er de fleste svenske brande for langt sydpå, siger Jesper Heile Christensen.

Sverige har bedt EU om hjælp til at bekæmpe de brande, der ligger indenfor den arktiske cirkel, så de ikke breder sig yderligere.

De seneste år har der været flere eksempler på natubrande langt mod nord. For eksempel sidste år i Grønland, hvor antallet af brande slog rekord i forhold til 2000, hvor man begyndte at indsamle data.