Danmark spiller afgørende rolle i storstilet klimaplan: Halvdelen af EU's havvind skal komme fra Nordsøen

Europæiske regeringsledere mødes i Esbjerg for at præsentere stor plan for havvind.

Danmark, Tyskland, Belgien og Holland vil i 2050 levere ti gange så meget vindenergi, som de gør i dag.

EU skal være klimaneutral i 2050, og hvis det skal lade sig gøre, skal der produceres meget grøn strøm.

Som i rigtig, rigtig, rigtig meget.

Det er alle enige om, men i dag bliver der på havnen i Esbjerg taget et indledende skridt til at komme i gang med det. Her mødes fire af Europas regeringschefer for at præsentere en plan om at bygge 150 gigawatt havvind inden 2050. Det er ti gange så meget, som der findes i dag.

De fire lande er Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, som tilsammen råder over et godt stykke af Nordsøen.

- Vi er gået sammen om at sige, at vi vil løfte den kæmpestore udfordring, at Europa skal gøres grøn. At energiforsyningen i Europa skal væk fra fossile brændstoffer og bruge meget mere havvind, siger den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S).

Planerne indebærer ud over selve havmøllerne også opførslen af flere energiøer, som den Danmark allerede har planlagt i 2033. Altså kunstige øer, som samler strømmen fra de omkringliggende havvindmølleparker, og som flere lande kan kobles på.

Halvdelen af Europas havvind

I mødet deltager også Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, der er begejstret for planerne.

- Udbygningen af havvind er yderst vigtig, ikke bare i kampen mod klimaforandringer. Det er også et afgørende element i at blive uafhængig af russiske fossile brændstoffer, siger hun til Jyllands-Posten.

Skal man sætte tallet 150 lidt i perspektiv, kan man tage et blik ud over hele verden, hvor der i dag findes 25 gigawatt. Eller zoome ind på Danmark, der i dag har 2,3 gigawatt. Man kan også sige, at det svarer til halvdelen af den havvind, som EU selv regner med, at der bliver brug for for at nå klimamålet.

Blandt landets eksperter bliver der da også taget godt imod nyheden.

- Det lyder rigtig godt. Det er jo virkelig ambitiøst, men det er også det, der skal til for at gennemføre den grønne omstilling, lyder reaktionen fra Jacob Østergaard, der er professor på DTU.

Konkrete planer er det allerbedste

Ud over målet i 2050 lover de fire lande også, at de i 2030 vil opsætte 65 gigawatt havvind. Det er en firdobling i forhold til i dag. Det er dog ikke nogen egentlig nyhed, da landene hver især allerede har fremlagt nationale planer, der svarer til det.

Men det er især de kortsigtede mål, som mange klimaeksperter vil holde øje med. For det er vigtigt, at udbygningen kommer hurtigt i gang for at nedbringe udledningen af CO2 i tide, lyder det fra den grønne tænketank Concito.

- Det er godt med visioner, men allerbedst med konkrete initiativer, siger senioranalytiker Karsten Capion.

Der er i dag flere udfordringer med at bygge mere havvind, som eksperterne håber, at politikerne også vil have fokus på, når de fremlægger deres planer.

For eksempel at projekter ofte støder sammen med hensyn til naturen, og det faktum, at det ofte tager mange år at få de nødvendige tilladelser til at komme i gang.

Det tyske problem

En af de største udfordringer er dog at få forbedret elnettet på land, så det rent faktisk kan transportere de store mængder strøm, derhen hvor det skal erstatte kul, gas og olie.

- Tyskland har alvorlige problemer med at få flyttet strømmen. Det er noget af det, vi håber, at Olaf Scholz (Tysklands kansler, red.) vil adressere i Esbjerg, siger Karsten Capion.

Dan Jørgensen lover, at man i planen også vil tage højde for den slags.

- Det er klart, at hvis det skal lykkes, og det skal det, så skal vi også være bedre til at arbejde sammen på tværs af grænser. Så vi er også blevet enige om et tættere samarbejde i forhold til at få vores energisystemer til at hænge sammen på en mere rationel måde, siger han.

Selv om 150 gigawatt lyder som uendelig meget, vil det ifølge professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen ikke fjerne behovet for også at sætte vindmøller og solceller op på land.

- Vi skal have langt mere strøm fra landvind og fra solceller, end vi skal have fra de her off shore-møller. Så off shore-møllerne er bare en del af det billede, vi kan se i 2050, siger han.

Planen bliver præsenteret på samme dag, som EU præsenterer Repower EU - en stor samlet plan for, hvordan unionen hurtigst muligt skal blive fri af russisk gas og olie. Det sker i Bruxelles kort inden topmødet i Esbjerg.