På verdensplan bliver der brugt 129 milliarder mundbind hver eneste måned. Det svarer til, at vi mennesker bruger tre millioner af de lyseblå masker hvert eneste minut.

Det bliver hurtigt til rigtig mange brugte mundbind - og de udgør en mulig trussel mod miljøet. De er nemlig lavet af plastik, som ikke bliver nedbrudt af sig selv i naturen.

Forskere fra Syddansk Universitet anslog da også tidligere i år, at mundbind potentielt er en større trussel mod miljøet, end plastikposer er.

Netop truslen mod miljøet er en af grundene til, at det danske fondsejede selskab GMAF Circular Medico forsøger at udvikle et system til at genanvende mundbind.

Det fortæller medstifter og bestyrelsesformand Ingo Walterscheid.

- Vi har allerede opsat fire særlige returbeholdere til mundbind blandt andet på hospitaler i Region Midtjylland. Returbeholderne er udstyret med UV-lys, der desinficerer mundbindene, mens de er deri. På den måde sikrer vi en ufarlig returlogistik til genoparbejdning af mundbindene ved indsmeltning, hvorefter materialet kan danne grundlag for nye mundbind, siger han.

Producerer 400 mundbind i minuttet

Da statsminister Mette Frederiksen i august sidste år meldte ud, at det nu blev et krav at bære mundbind i den offentlige transport i Danmark, opstod der pludselig en stor efterspørgsel.

I begyndelsen var det svært at få fat i mundbindene, fordi de skulle købes hjem fra udlandet. Hele verden havde brug for mundbind, så det var svært for butikkerne at få fingre i dem.

GMAF (en forkortelse af Global Material & Asset Fond) gik derfor, på opfordring af sundhedsmyndighederne i Danmark, i gang med at udvikle en produktion af mundbind som skulle foregå i Randers.

Sammen med sin partner og medstifter af fonden, Lars Thomas Kristensen, fik Ingo Walterscheid hurtigt etableret en produktionslinje til mundbind. I dag kan de producere 175 millioner om året, hvilket svarer til 400 i minuttet, fortæller han.

GMAF Circular Medico er én af i alt fire virksomheder i Danmark, der kan producere de fleste af de mundbind, vi bruger herhjemme i dag.

Og nu er de, som den første i verden, ved at designe produktet sådan, at størstedelen af det indsamlede materiale i mundbindet også kan genanvendes.

Strenge krav om genbrug af plast

Det er dog ikke sådan lige til at genanvende den plast, der har været anvendt til mundbind. Plasten kan nemlig indeholde patogener - altså coronavirus eller andre farlige bakterier og vira.

Derfor er kravene omkring at genanvende den slags ekstra skrappe, fortæller Morten Birkved, der er centerleder ved Syddansk Universitets Livscykluscenter, hvor han forsker i genanvendelse af blandt andet plastik og tekstiler.

- I dag er det ikke lovligt at genanvende plast, der kan være forurenet af patogener. Vi brænder det af i stedet. Men det kan være, at projektet her kan bane vejen for, at vi kan gøre det i fremtiden, siger han.

Når Ingo Walterscheid laver forsøg med at genanvende mundbind, er det indtil videre små pilotforsøg i samarbejde med sundhedsmyndighederne, forklarer han.

- Vi har et testsamarbejde med Region Midt om særlige returbeholdere, der desinficerer mundbindene, og vi skal til at samarbejde med praktiserende læger og tandlæger om at få dem ud her også, siger han.

Starter med mundbind

Det er i første omgang kun egne mundbind, som GMAF Circular Medico genanvender. Her kender de nemlig alle ingredienserne i materialet og ved, hvordan de skal genanvende plastmassen, de får ud, når de smelter dem.

- Når man smelter mundbindene, bliver det varmet op ved høje temperaturer til en flydende plastmasse. Herfra filtersorterer vi de materialer fra, vi ikke skal bruge. Ved næseklemmen sidder der eksempelvis to tynde metaltråde, vi ikke direkte kan genanvende. Det samme med elastikken til ørerne. Begge materialer har heldigvis et højere smeltepunkt, og vi kan derfor filtrere dem fra, siger Ingo Walterscheid.

Den filtrerede plastmasse bliver herefter genanvendt til at lave spritnye mundbind, som kan bruges på hospitalerne, eller når du skal ned at handle eller med bussen.

Ambitionen er med tiden at få et system etableret, så flere typer medicinsk udstyr kan blive genanvendt i stedet for at blive brændt af.

- Vi kigger også på handsker, kitler og hårnet. Sorteringsmæssigt kan vi lige nu håndtere handskerne, men materialet kan vi ikke genanvende endnu. De andre ting arbejder vi på at finde løsninger til, siger han.

En af fremtidens løsninger?

I Danmark bliver, ifølge Miljøstyrelsen, omkring 42 procent af vores plastikaffald indsamlet til genanvendelse - et tal, der lige så stille stiger.

Met det betyder ikke, at 42 procent rent faktisk bliver genanvendt, forklarer Ingo Walterscheid.

- Miljøstyrelsen måtte senere rette i tallene, da det i stedet kun er omkring 14 procent, der rent faktisk bliver genanvendt. Resten bliver brændt af, siger han.

Ifølge Morten Birkved er det enormt vigtigt, at meget mere plast bliver genbrugt, da plastik laves af olie og dermed udleder CO2, når det bliver brændt af.

- Fordi vi bruger plast i stort set alle sammenhænge - om det er biler, emballage, elektronik eller tøj, er der en stor CO2-besparelse at hente, siger han.

Det offentlige har da også fokus på genanvendelse af plastik for tiden.

Innovationsfonden, der uddeler statslige midler til forskning, har i starten af året lavet en pulje på 700 millioner kroner til at finde løsninger på eksempelvis genanvendelse af plastik.

- Genanvendelse af plast er meget ‘in’ for tiden. Vi kommer til at se en masse løsninger de næste år, når det offentlige nu også sætter fokus på det, siger han.