Dansk fjernvarme kan løse Europas klimaproblemer

En kombination af vindkraft, dansk fjernvarmeteknologi og energieffektive bygninger kan gøre Europas energiproduktion meget grønnere, mener eksperter.

Et af de helt store argumenter mod vedvarende energikilder som vind og sol, er at de er ustabile. Vindmøller kører kun, når vinden blæser, og solpaneler er ikke særligt effektive, når skyerne trækker ind over en grå dansk vinter.

En ny rapport om Europas varme og køleforbrug foreslår dog, at vi kombinerer den vedvarende energi med fjernvarme og efterisolering af vores bygninger.

Gør vi det, kan vi reducere vores CO2-udledning dramatisk, da halvdelen af vores samlede energiforbrug går til at varme vores huse og fabrikker op.

Spørger man hovedmanden bag rapporten, professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, ligger løsningen på vores klimaproblemer lige for i en kombination af den vedvarende energi og det danske fjernvarmesystem.

- Vi skal opgradere vores produktion af vedvarende energi fra fx vindkraft og så bruge varmepumper til at lagre energien som varmt vand i fjernvarmesystemet, siger han.

- Når det blæser kan vi gemme overproduktionen af el som varmt vand. Og vi får også brug for at opvarme vores huse og tage bad i 2050.

Varmepumper kan omdanne elektricitet til varme på en energieffektiv måde, og det kan udnyttes i individuelle hjem - men altså også i et fjernvarmesystem.

- Og gerne sammen med geotermisk energi, solvarme, affaldsforbrænding, biomasse og overskudsvarme fra industrien, siger Brian Bad Mathiesen.

Kortlagt Europas forbrug i seks år

Brian Vad Mathiesen er leder af forskningsprojektet Heat Roadmap, der har brugt de seneste seks år på at kortlægge Europas varme og køleforbrug - og CO2-udledningen i den forbindelse.

- Heat Roadmap 4 er udviklet sammen med blandt andet Rasmus Søgaard Lund og Susana Paardekopper og 24 internationale partnere, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Den fjerde og nyesterapport fra projektet, der lige er udkommet, viser blandt andet, at CO2-udledning fra energisystemet inklusiv varme og kølesektoren i Europa kan reduceres med 86 procent i forhold til 1990-niveau. Tæt på et nul-udledningspunkt.

Det kan ifølge rapporten gøres ved at lave mere energieffektive huse, ved at bruge spildvarme fra industrien og ved at udvide fjernvarme-infrastrukturen i Europa.

Og i resten af Europa er fjernvarme ikke ligefrem udbredt, forklarer Brian Vad Mathiesen.

- Der er lande i Europa, der ikke har et ord for fjernvarme. Men embedsfolkene i Europa er meget nysgerrige på, hvordan det virker.

- Nogle tolker fjernvarme som en modsætning til elektrificering. Det er en misforståelse, siger han.

Halvdelen af energiforbruget

Energisektoren i EU står for over 70 procent af vores CO2-udledning.

Og halvdelen af det energiforbrug går i dag til opvarmning og køling. Særligt opvarmning af bygninger - vores huse, fabrikker osv. Og det kræver enorme mængder energi, som i dag kommer fra naturgas, kul og alt muligt andet.

1.713.499 dansken husstande har en fjernvarmemåler installeret. Det svarer til, at 3,6 millioner danskere får varmen via fjernvarmesystemet. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

I Danmark dækkes 64 procent af varmeforbruget af fjernvarme, der produceres på kraftvarmeværker af afbrændt skrald, gas og biomasse.

Seneste IPCC-rapport om klimaets tilstand advarer om, at vi hurtigst muligt skal sadle vores energiproduktion om fra kul og gas til vedvarende energikilder - for at reducere vores CO2-udledning drastisk.

Og det kan vi ifølge professoren gøre meget hurtigere, hvis vi udnytter fjernvarme og varmelagre. Noget vi er førende til i Danmark.

- Hele verden kigger på os, og på hvorfor vi er så gode til det – både teknisk og lovgivningsmæssigt. Det er et sandt guldæg og eksempel ud i cirkulærøkonomi med lokalt ejerskab siger han.

Stor interesse for dansk fjernvarme

Den observation støtter den danske varmegigant Danfoss. Atli Benonysson, der er vicepræsident for Application Center i Danfoss varmeafdeling, oplever meget stor interesse for dansk fjernvarme i Europa og resten af verden.

Han mener ligesom Brian Vad Mathiesen, at fjernvarmesystemet kan være en gamechanger i forhold til klimaproblemet med vores energiproduktion.

- Vejen mod det fossil-løse samfund skal findes i byerne. Og der er fjernvarme helt instrumentelt for at kunne reducere CO2, siger han.

- Alle lande som ikke har erfaring med det, kigger mod Danmark.

Energilagring i varmt vand er billigt

Atli Benonysson støtter også ideen om at se fjernvarmesystemet som et enormt varmelager, hvor overproduktion af vedvarende energi kan gemmes.

- Det giver god mening at gemme overskudskapaciteten i varmt vand. Det er meget billigere end batterier. Den billigste form for lagring af strøm er 100 gange så dyr som at lagre energien i varmt vand, siger han.

- Den eneste ulempe er måske, at man ikke effektivt kan komme tilbage til strøm. Men da vi bruger så meget af vores energi på opvarmning, giver det god mening.

Spildvarme buldrer ud i hele Europa

I Danmark bruger vi hovedsageligt kraftvarmeværker til at producere varmt vand til fjernvarmesystemet. I dag drives den proces som et biprodukt af energiproduktion og via forbrændingsanlæg.

Ifølge Brian Vad Mathiesen burde vi også i langt større grad bruge spildvarme fra industrien.

- Der er langt mere overskudsvarme derude end forventet. Og de her datacentre er en gamechanger, siger han.

Sådan regner man med at Facebooks nye datacenter i Odense kommer til at se ud. Ifølge Facebook kommer datacenteret i Odense til at levere varme nok til at dække forbruget hos op til 6900 husstande årligt. Grafik: Facebook

Han anslår, at Facebooks kommende datacenter på Fyn vil kunne dække halvdelen af Odenses varmeforbrug.

Ingeniøren skriver dog i dag, at de datacentre, som pt. er planlagt i Danmark, ligger for langt fra fjernvarmeværkerne til at være brugbare. De anslår også, at Facebooks datacenter, der er tæt nok på Odense, vil levere langt mindre end oprindeligt anslået.

Fjernvarmetanken, arbejdspladser og grønne investeringer var ellers hele formålet med at tillade de store datacentre i Danmark.

Kan erstatte importen af gas fra Rusland

Ved at udnytte mere af overskudsvarmen og udbygge fjernvarmenettet kan brugen af naturgas mindskes med 80 til 90 procent.

- Det varer til omkring 50-60 milliarder Euro om året. Og meget af den gas er jo importeret fra Rusland. Så hvis vi omkægger vores varmesystem i Europa, så kan vi faktisk spare alt den import, vi har fra Rusland, væk, siger Brian Mathiesen.

Dele af gasledningen Nord Stream 2, der bliver leveret til den tyske ø Rügen. (Foto: handout © Scanpix)

Atli Benonysson fra Danfoss er igen enig. Han ser det som en enorm mulighed.

- Placeringen er vigtig. De skal ligge tæt på byerne. Men det er allerede i gang i fx Stockholm, siger han.

I Aalborg leverer cementproducenten Aalborg Portland allerede spildvarme til fjernvarmesystemet, og lignende aftaler er i gang andre steder i Danmark.

Stort set ingen udnyttelse

Men kigger man mod resten af Europa, er der stort set ingen brug af spildvarme. Tysklands kulkraftværker er udstyret med enorme køletårne - udelukkende for at komme af med overskudsvarme. Varme som, ifølge Brian Vad Mathiesen, burde komme befolkningen til gode.

- Rundt om i Europa har man enorme industrier, hvor varmen bare kyles væk, siger Brian Vad Mathiesen.

- Spildvarmen går direkte til gråspurvene, som det er nu. Og så opvarmes boligerne med andre energikilder.

DTU-eksperter støtter ideen

Flere forskere DR Viden har talt med på DTU Elektro og Energi, støtter konceptet med at bruge fjernvarme som varmelager.

Brian Elmegaard, professor og sektionsleder for Termisk Energi på DTU, støtter også ideen om fjernvarme i følgeskab med vedvarende energi.

- Absolut. Der er store perspektiver i det. Men der er teknologiske udfordringer, der skal løses, for at det bliver rigtig godt, siger han.

- Danmark har vist, at man kan nå langt, men det kan sagtens blive endnu bedre.

Den helt store barriere for ydbyggelsen af fjernvarmen i resten af Europa er ifølge Brian Elmegaard, at der er tale om meget store investeringer.

- Det handler om at vælge at investere i kapaciteten. Der skal nogle incitamenter til, for at det kommer til at ske.

Regeringens seneste energiaftale, der træder i kræft den 1. januar 2019, skal ifølge Energi- Forsyning- og Klimaministeriet sikre at fremme varmepumper og gøre det billigere at erstatte naturgas med vedvarende kilder og biomasse til fjernvarmeværkerne.

Facebook
Twitter