Dansk undergrund afslører: For 500 millioner år siden var et døgn to timer kortere

Jordens rotation er blevet langsommere med tiden.

Forskere har udregnet døgnets længde tilbage i tiden ved at analysere havbundsedimenter på blandt andet Bornholm. (© Nasa)

Brokker du dig nogle gange over, at du skal tidligt op om morgenen?

Så skal du være glad for, at du ikke levede for 500 millioner år siden.

Her måtte dyrene finde sig i et døgn, der varede 21 timer og 47 minutter. Altså lidt over to timer kortere end i dag.

Det er i hvert fald, hvad forskere fra GLOBE-instituttet på Københavns Universitet nu konkluderer efter at have nærstuderet noget af undergrunden på Bornholm og i Sydsverige.

- Vi kan se, at Jordens rotation om sin egen akse er blevet langsommere og langsommere med tiden, siger videnskabelig assistent på GLOBE-instituttet på Københavns Universitet, Aske Lohse Sørensen, der en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det skyldes, at Månen trækker i Jordens tidevandsbølge i den modsatte retning af Jordens rotation. Det får rotationen til at gå langsommere samtidig med, at Månen må bevæge sig væk fra Jorden på grund af fysiske love om bevægelse, fortsætter han.

Månen flygter altså væk fra Jorden. Det går dog meget langsomt.

- Månen bevæger den sig med nogenlunde samme hastighed, som vores negle gror, altså cirka fire centimeter om året. Det kan du tænke over næste gang, du klipper dine negle, siger Aske Lohse Sørensen.

Undersøgte bjergarter på Bornholm

De danske forskere har fundet frem til resultatet ved at analysere kemien i borekerner af 500 millioner år gamle bjergarter kaldet skifer.

Ud fra analysen er forskerne blevet klogere på ændringer af sollys på Jorden. Og den viden kan de bruge til at beregne døgnets længde.

Ifølge en teori med navn Milankovitch-teorien opstår der periodiske ændringer af sollys på Jorden, hvilket skaber periodiske svingninger i klimaet.

Den seneste million år har det ført til istider for hvert 100.000 år.

Svingningerne skyldes blandt andet, at Jordens aksehældning og bane om Solen ændrer sig.

Forskerne bag undersøgelsen har analyseret skifer, som er en bjergart, der dannes af ler og mudder. (© WikiMedia Commons)

- Det er lidt kompliceret. Men kort sagt, kan vi at se, at solindstrålingen varierer med forskellige perioder. Og de her perioder afhænger af Månens afstand og døgnets længde, siger Aske Lohse Sørensen.

Forskere har tidligere undersøgt, om døgnets længde har ændret sig gennem tiden. Men der har været meget usikkerhed med forskningen, mener Aske Lohse Sørensen.

- Tidligere data fra fossiler har også vist, at døgnet var kortere tilbage i tiden. Men her har usikkerheden været meget stor. Nu kan vi bekræfte med høj præcision, at døgnet var to timer kortere for 500 millioner år siden, fortsætter han.

Ny Viden om klimaet

Christian J. Bjerrum, der er professor MSO ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, har ikke selv været med til at lave undersøgelsen, men har kigget på den.

- Det er et rigtig flot studie med et robust datasæt, siger han og fortsætter:

- Det viser virkelig, at vi fremadrettet ved hjælp af kernescanninger og boringer kan få et helt nyt perspektiv på Jordens historie.

Ifølge Aske Lohse Sørensen vil metoden, som de har brugt til at analysere bjergart-prøverne, give forskere over hele verden ny viden om samspillet mellem tidligere tiders klimaforandringer, miljøets udvikling og planetens masseuddøender.

- Ved at kigge tilbage i tiden, bliver vi også bedre til at se fremad. Man kan sige at forståelsen af tidligere tiders klimaforandringer, og de konsekvenser de har haft, vil kunne give os et ret præcist praj om, hvad vi kan forvente os af fremtidens menneskeskabte klimaændringer, fortæller han.

- Kort sagt, hvis vi forstår fortidens klimaændringer, kan vi håbe på, at det også vil gøre os i stand til at forstå og håndtere fremtidens udfordringer.

FacebookTwitter