Danske forskere: Bomber måske skyld i tilfælde af lungekræft på tropeø

I flere år har syge beboere på øen Vieques været et omstridt emne i USA. Danske forskere har nu fundet bevis for en sammenhæng mellem krigsøvelser og lungekræft på øen 

(© Lærke Kromann/DR Viden)

Ud for den amerikanske østkyst ligger den lille ø Vieques. Ligesom dens nabo, den større ø Puerto Rico er Vieques amerikansk territorie. Øen, der lige nu er skadet af orkanerne Irma og Maria er kendt som et charmende feriested med uberørte naturområder og stille strande.

Men før øen var et turistmål, blev store dele af Vieques’ areal anvendt som flådebase og øvelsesområde for det amerikanske militær. Her testede USA og andre NATO-lande i årevis en lang række våben.

Øvelserne havde dog store konsekvenser for de lokale på øen. Hvis man spørger dem, har militærets aktiviteter gjort dem syge. USA har siden 2003 afvist anklagen, men nu har danske forskere fundet beviser for det modsatte.

Et hold af forskere fra Aarhus Universitet, ledet af seniorforsker Hans Sanderson, har ved hjælp af specialiserede analyser regnet sig frem til, at prøvesprængninger på øens østkyst kan være skyld i en forhøjet hyppighed af lungekræft blandt øens lokalbefolkning:

– Ved at sammenholde data om sprængstof med forekomsten af kræfttilfælde, kan vi se en sammenhæng mellem de store mængder af sprængstof brugt i 1970’erne og 1980’erne med tilfælde af lungekræft i årene efter, siger han.

Upræcise analyser og sjuskede rapporter

De danske resultater går altså imod den officielle holdning fra det amerikanske agentur ATSDR, som overvåger giftige substanser og sygdomsregistrering. Agenturet udsendte i 2003 en rapport, der nægtede at militæraktiviteterne skulle have haft nogen skadelig effekt på øens beboere.

Rapporten mødte hård kritik fra flere områder, blandt andet fra professor John P. Wargo fra Yale Universitet, der i 2010 overfor den amerikanske tv-station CNN kaldte Vieques ”et af de mest forurenede områder i verden”.

Rapporten var baseret på data, som flere forskere kaldte irrelevante. Den tog blandt andet udgangspunkt i fisk, der var fanget langt fra øens kyst, og jordprøver, der ifølge forskerne ikke længere indeholdt spor af de skadelige stoffer fra sprængstoffet.

Kræften kommer først senere

Hans Sanderson og hans hold af forskere fokuserede i stedet på at beregne mængderne af skadelige stoffer i luften på øen efter prøvesprængningerne:

– Vi så en sammenhæng mellem de mest eksplosive år og de år med højeste forekomster af lungekræft, forklarer han

Kræfttilfældene viser sig dog først efter et par år efter prøvesprængningerne, forklarer Hans Sanderson:

– Når man bliver udsat for kræftfremkaldende stoffer, får man ikke kræft dagen efter. Det tager mellem fire og ti år fra eksponeringen til diagnosen lungekræft er stillet.

3400 bomber om året

Ifølge den danske rapport kommer forureningen især fra de mange sprængstoffer og våben, der blev testet på øen. Især i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne blev der skruet op for prøvesprængningerne. Da prøvesprængningerne var på deres højeste, eksploderede der 3.400 bomber om året - kun 13 kilometer fra den beboede del af øen.

Flere af materialerne brugt i bomberne er i dag stemplet som kræftfremkaldende af FN’s verdenssundhedsorganisation WHO.

Rapport: Lokale fødevarer bærer skylden

En opdateret rapport fra det amerikanske agentur ATSDR indrømmede i 2013, at der var grund til bekymring. Men rapporten konkluderede, at hovedårsagerne hertil var kviksølvforurenede fisk fra havet ud for øens kyst. Rapporten anbefalede derfor at øboerne begrænsede indtaget af lokalt fangede fisk.

Der var dog ingen grund til at bekymre sig for følgerne af prøvesprængningerne vurderede den nye rapport, da testområderne lå langt nok væk fra øens landsbyer til at de ikke udgjorde en sundhedsrisiko.

Testede våben i over 50 år

De skadelige sprængstoffer blev spredt på øen i tidsrummet mellem 1945 og 2003, hvor den amerikanske flåde var aktiv på to baser på øens vest- og østkyst.

Her blev der sprængt flere tusinde bomber og affyret millioner af patroner. På og omkring øen findes stadig efterladte, sprængfarlige bomber, der kan udgøre en helbredsrisiko for øboere og turister.

På trods af at de officielle rapporter benægter, et ansvar for øboernes kræftsygdomme, var militæraktiviteterne på øen så vidtrækkende, at den amerikanske stat har gjort Vieques til et såkaldt Superfund-område.

Superfund-områder er arealer, der ifølge den amerikanske stat er så forurenede af skadelige stoffer, at der er behov for grundig rengøring, så områderne er sikre at færdes på igen. Rengøring af den slags forurenede områder kan tage flere år.

Nye undersøgelser skal inddrage befolkningen

Det danske forskerhold har netop indsendt en ansøgning om midler til en ny undersøgelse af kræfttilfælde på øen. Her vil de også inddrage lokalbefolkningen, hvis viden om sygdomstilfælde er yderst værdifuld i et område uden et reelt sygdomsregister:

– Det er ikke kun kemi og analyser. For at undgå at kigge på de forkerte parametre er man nødt til at lytte til lokalbefolkningen og deres bekymringer, siger Hans Sanderson.

Øboerne på Vieques har tidligere forsøgt at lægge sag an mod den amerikanske flåde for at få oprejsning og på sig ryddet op på deres ø. Men USA smed sagen ud, da man ikke kan sagsøge en suveræn stat – som flåden repræsenterer.

De danske forskeres resultater kan måske på sigt være med til at afgøre udsigterne for et forbedret sundhedsvæsen for øens beboere.

  • Undersøgelsen fokuserer på brugen af to sprængstoffer, der går under forkortelserne TNT og RDX. De to stoffer udleder begge et biprodukt, der hedder benzo(a)pyren. Når dette stof kommer i kontakt med kroppen, kan det lede til celleforandringer og forårsage en kræftsygdom. Indånder man stoffet, kommer det i kontakt med lungerne, hvor det kan lede til lungekræft.

  • Udover TNT og RDX har man på Vieques også testet napalm, uran og plantegiften Agent Orange.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter