Danske forskere finder forklaring: Sådan opstod Grønlands svar på Grand Canyon

Isen har trukket sig frem og tilbage gennem årtusinder, og det har skabt en kæmpe kløft under indlandsisen.

Her ses et billede fra Johan Petersens fjord i Østgrønland. Det er ikke her, kløften fører til, men på samme måde som smeltevandet løber ned i fjorden, har vandet fra kløften fundet ud til havet. (© Wikimedia Commons / Jeremy Harbeck)

Under indlandsisen i det nordlige Grønland ligger en kæmpemæssig kløft, der strækker sig mere end 1.000 kilometer.

Den er mere end dobbelt så lang som den berømte kløft Grand Canyon i USA. Og det gør faktisk kløften til den længste i verden.

Men går man på indlandsisen i Nordgrønland, kan man ikke se umiddelbart se, at der under den 2,5 kilometer tykke iskappe ligger en af verdens største kløfter gemt.

Derfor var det også først i 2013, at en gruppe forskere opdagede, at den overhovedet fandtes.

Nu har en gruppe danske og amerikanske forskere så fundet ud af, hvordan kløften blev skabt. Og det skete sandsynligvis ikke, som man ellers først troede, inden indlandsisen lagde sig tungt over Grønland.

Det forklarer Christine Schøtt Hvidberg, der er lektor på Niels Bohr Instituttet, geofysiker og forsker i indlandsisen. Hun er desuden en af forskerne bag studiet.

- Kløften er højst sandsynligt blevet dannet, mens indlandsisen langsomt har vokset sig større og større på Grønland. Fordi klimaet har været svingende, har isen bredt sig frem og trukket sig tilbage mange gange. I forbindelse med isens tilbagetrækninger er der opstået en enorm sø, og udbrud af smeltevand fra denne sø har så nedbrudt klippen og skabt kløften. Det kan være forklaringen, siger hun.

Opdagede kløft på radarbilleder

Tilbage i 2008 fløj forskere fra Nasa hen over hele Grønland i et fly udstyret med radarer, der kan ‘se’ igennem isen og at kortlægge landskabet under.

Og da en gruppe engelske forskere i 2013 satte sig ned og stykkede alle radar-dataene sammen til et kort over hele undergrunden i Grønland, opdagede de den enorme kløft.

Deres umiddelbare teori var, at den måtte være skabt, før iskappen lagde sig over Grønland for omkring 2,3 millioner år siden.

Men Christine Schøtt Hvidberg og hendes kolleger har fundet ud af, at det nok ikke er tilfældet.

Ved hjælp af en matematisk model for, hvordan isen har påvirket landskabet, er de nemlig kommet frem til, at smeltevandet må have skabt kløften.

- De sidste to millioner år har der været en række udsving i klimaet, og det har fået isen til at brede sig for så at trække sig tilbage igen. Når isen er smeltet, er der blevet dannet store søer, og på et tidspunkt har vandet fra søerne fundet en vej ud til kysten. Floden af smeltet vand, der er strømmet fra søen har så igennem tusinder af år nedbrudt klippen og skabt en enorm kløft, siger hun.

  • Det er i denne lejr midt på indlandsisen, at forskerne har boret 2,5 kilometer ned gennem isen og fundet smeltevand og sedimenter. Det hjælper dem med at bestemme, hvornår Grønland sidst var isfri. (© Christine Schøtt Hvidberg)
  • En af de danske forskere bag de nye resultater, Christine Schøtt Hvidberg, står her og kigger på en af de iskerner, som hun sammen med sine kolleger har boret op helt nede fra bunden af indlandsisen. Der var sten og grus i de nederste meter. (© Christine Schøtt Hvidberg)
  • Også i denne lejr på indlandsisen, har forskerne boret helt ned til bunden af isen og fundet vand og grus. (© Christine Schøtt Hvidberg)
  • Her ses det fly Nasa har fløjet henover Grønland med for at scanne landskabet under isen. Flyet er en del af Nasas 'Operation IceBridge' som løbende holder øje med forandringer i iskapperne på polerne. (© WikiMedia Commons)
1 / 4

Plads til kæmpemæssig sø i Nordgrønland

Før iskappen dækkede Grønland, var der en kæmpemæssig dal i den nordlige del af landet, hvor der har været plads til en enorm sø.

Og netop muligheden for, at der kunne samles en masse smeltevand her, som kunne bryde igennem klipperne på et tidspunkt og løbe mod havet, har givet Christine Schøtt Hvidberg og hendes kolleger idéen til den nye forklaring på megakløften.

- Iskappen har bredt sig for så at være smeltet igen mange gange. Men i takt med, at klimaet de sidste to millioner år er blevet koldere og koldere, har iskappen vokset sig større og større, og afsmeltningerne er blevet sjældnere, siger hun.

I dag dækker indlandsisen dalen fuldstændigt, men 2,5 kilometer nede under isen, er der smeltevand.

- Når vi har boret ned i isen i det her område for at tage prøver, har vi fundet smeltevand nedenunder. Noget tyder derfor på, at der stadig i dag sker en lille afsmeltning her, siger hun.

Sådan ser Grønland ud under isen. I midten af landet strækker sig en kæmpemæssig sø. Den sø, der muligvis har været årsagen til, at megakløften er blevet skabt. (© WikiMedia Commons)

Iskerner og jordprøver peger på samme forklaring

De prøver som Christine Schøtt Hvidberg og hendes kolleger har taget af smeltevandet er også med til at styrke deres forklaring på, hvorfor kløften er blevet skabt.

I vandet findes nemlig sedimenter, rester af klippegrunden, der er blevet malet til fint støv eller sand af isen. Og ved at kigge på sedimenterne, kan geologerne se noget om, hvor de kommer fra, og hvornår de er blevet skabt.

Og sedimenterne peger altså i retning af, at afsmeltningen er sket løbende, mens indlandsisen stille og roligt har bygget sig selv op. Ikke før.

Men det er stadig en hypotese, der ikke er endeligt bevist, understreger hun.

- I geologi og glaciologi (studiet af gletsjere og is) er det ikke nemt at komme med fuldstændige beviser. Men vores modelkørsler peger i den retninger, siger hun.

Facebook
Twitter