Danske Jens er blandt verdens førende klimaforskere: Der er altid nogen, som vil overbevise mig om, at det er forkert

Jens Hesselbjerg Christensen er med til at lave en af verdens vigtigste klimarapporter, der bliver en af grundstene for 200 landes klimapolitik i de næste årtier.

(Foto: MARCOS BRINDICCI © Scanpix)

De fleste læger har nok prøvet det. Når de er til konfirmation, 60-års fødselsdag eller en anden festlig lejlighed eller familiekomsammen, så skal sidemand eller borddame lige have en konsultation.

Sådan er det også for Jens Hesselbjerg Christensen.

Han er dog ikke læge, og det er ikke sygdomme, som folk vil tale med ham om. Det er klimaforandringer.

- Der er altid nogen, som vil overbevise mig om, at det er forkert, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

I cirka 30 år har han forsket i klimaet. I dag er Jens Hesselbjerg Christensen en af verdens førende forskere, når det kommer til at lave beregninger og klimamodeller, der skal forudsige fremtidens klima og temperaturer.

Han har et særdeles godt overblik og styr på den seneste forskning. En af Jens Hesselbjerg Christensens mange arbejdsopgaver er at være såkaldt bedømmer - eller “review editor”, som IPCC kalder det på engelsk - hvor han har ansvaret for at gennemgå al forskning og kommentarer til et kapitel i den næste store hovedrapport fra FN's klimapanel IPCC.

Rapporten giver den helt store status på klimaforandringerne, som alverdens forskere, tænketanke og organisationer nærstuderer, og som regeringer i mange år fremover vil bruge til at lave klimapolitik. Når det kommer til klima og klimaforskningen, så findes der ikke en vigtigere rapport.

"Jeg er jo bare Jens"

Derfor må det også kræve en vis portion viden og selvsikkerhed, hvis man til en familiefest skal udfordre en mand, der har et CV som Jens Hesselbjerg Christensen.

- Men for dem er jeg jo bare Jens. Det ved jeg også fra læger. På den ene side er de bare onkel Peter, men samtidig ved alle også, at de er læger. Det er det samme her, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Jens Hesselbjerg Christensen er professor i Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Han er født i 1958 og har en ph.d. i astrofysik. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

- Jeg bliver ikke sur, når folk ikke tror på, hvad jeg siger. Men jeg går hurtigt i videnskabsmands-mode. Og når jeg gør sådan, så har jeg tabt dialogen, for det gider de ikke høre på. Det kender du også selv. Der er jo ingen, som gider at blive belært. Men jeg kan jo ikke gøre andet, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Der er dog nogle, som gerne vil belæres af Jens Hesselbjerg Christensen. Det er de nye studerende på Københavns Universitet, der går på hans kursus om klimaforandringer.

Unge vil redde verden

Da semesteret begyndte, spurgte han de studerende, hvorfor de havde valgt at komme. En af dem svarede, at “det var for at redde verden”.

- Det er tydeligt, at der er en bevidsthed blandt unge om, at man kan være med til at gøre en forskel, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han kan mærke, at mange gerne vil gøre noget ved klimaforandringerne, og det betyder også, at de gerne vil have fakta og blive klogere på tingene.

Derfor er der ingen af de medstuderende, som i dag fniser af det lidt naive udsagn om, at man vil redde verden. Det er blevet okay at sige højt. Og det er noget, som har ændret sig indenfor de seneste få år.

- Det kan du også se med de seneste udmeldinger fra regeringen og Dansk Folkeparti, hvor man ikke længere gider diskutere, om klimaforandringerne er menneskeskabte. Der er lagt låg på den diskussion, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det er udmeldinger, som er kommet efter rekordvarm sommer, der fik debatten om klimaet til at blusse op igen. Men det paradoksale er, at de høje varmegrader ikke som sådan havde noget med klimaforandringer at gøre.

- Det gælder også alle andre emner. Hvis der kommer lig på bordet, så bliver vi mindet om, at det her er skræmmende, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Derfor måtte han og andre klimaforskere endnu en gang ud i medierne og ind i debatten for at fortælle om konsekvenserne af de kommende års ændrede klima.

Folk er tykhudede

Men vi har hørt det før. For eksempel i 2003, hvor blandt andre Berlingske bragte en artikel med Jens Hesselbjerg Christensen som kilde, der havde overskriften “Den danske sommer går en tørrere tid i møde”.

Den arbejdsgruppe i IPCC, hvor Jens Hesselbjerg Christensen er med i sammen den anden dansker, Sebastian Mernild, der blandt andet er administrerende direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansencentret i Bergen i Norge. Foto er fra et socialt arrangement i Trieste i maj 2018, hvor hundreder af klimaforskere var samlet til konference. (Foto: Sebastian Mernild © Sebastian Mernild)

Jens Hesselbjerg Christensen har brugt tre årtier på sin forskning og et langt arbejdsliv på at fortælle om klimaforandringer. I lige så lang tid har han og kollegerne råbt vagt i gevær. Og alligevel forstår vi det åbenbart ikke. Så hvad skal der til for at kunne kommunikere vigtigheden, så den endelig bliver forstået?

- Altså, jeg tror bare, at det tager så lang tid, fordi vi er tykhudede, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Derfor møder han stadig folk, der for eksempel taler om, at klimaforandringerne skyldes solens aktivitet. En forklaring der forlængst er begravet af eksperter.

- Når man ikke beskæftiger sig med det her hver eneste dag, og kun bliver mindet om det engang imellem, når vejret går amok, så starter man lidt forfra hver gang, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Men får du ikke lyst til nogle gange at stille dig op og råbe: Så lyt dog efter, det sagde jeg jo?

Jens Hesselbjerg Christensen tager en af sine mange tænkepauser. Han skal lige fundere over det og formulere et svar.

- Det veksler jo lidt, siger han.

- Man kan sige: Når jeg fornemmer, at vi kommer ind i den der rumle, hvor der ikke sker noget, så tænker jeg, at jeg bare kan pakke mig ind og lave min forskning, som jeg jo dybest set er ansat til. Men på den anden side, synes jeg faktisk, at det er vigtigt, at nogen lytter til, hvad jeg siger. Også uden for den faglige kreds, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Og han synes, at det nytter at åbne munden.

- Jeg kan ikke tage æren for det. Men det, at vi nu har flyttet tankegangen om klimaforandringer, også inde på Christiansborg, synes jeg, at jeg har været med til, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Hansen startede det hele i Washington

Det har taget lang tid at overbevise alverdens politikere og befolkninger om, at den var gal med klimaet. Og at det var mennesket, som stod bag de stigende temperaturer, der har konsekvenser for vores klode i mange århundreder fremover.

Men forskerne har faktisk haft den viden i lang tid. En milepæl var, da den amerikanske videnskabsmand James Hansen, der var ansat hos NASA, i 1988 deltog i en høring i senatet. Her fortalte han, at han “med 99 procents sikkerhed” kunne bevise, at global temperaturstigning skyldtes menneskelig aktivitet.

Da Jens Hesselbjerg Christensen i 1986 fik sin master i fysik og matematik på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, havde han endnu ikke hørt om amerikaneren.

Debatten om de menneskeskabte klimaforandringer begyndte for alvor i 1988, da James Hansen, forsker hos NASA, deltog i høring i det amerikanske senat. (© WikiMedia Commons)

Og da han i 1990 tog sin ph.d. i astrofysik, var det ikke - som sine studerende i dag - for at redde verden. Det var derimod, fordi han var nysgerrig og ville vide, hvordan verden hang sammen. Men samme år blev han ansat på DMI, og karrieren som klimaforsker begyndte for alvor.

Hvad har vi egentlig lært på 30 år?

Så hvad er det egentlig, at vi har lært om klimaforandringer, siden Hansen talte om dem i 1988, og Christensen begyndte på meteorologisk institut i 1990?

- Det er i virkeligheden ret begrænset, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Det vigtigste er, fortæller han, at forskerne har fået belæg for, at klimaændringer er langt værre og handler om mere end blot en global middeltemperatur, der stiger.

- Vi kan se i hele vores jordsystem, at alle forandringerne i høj grad sker i tråd med, at temperaturen stiger. Og den temperaturstigning kan vi kun tilskrive atmosfærens sammensætning og drivhusgasserne, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Teoretisk set har det fundament været der, siden en svensk kemiker regnede på det i 1850'erne. Men Jordens system er så komplekst, og der er er meget få ting, som man kan regne helt præcist ud. Og så er der alle de variable ting, som for eksempel den her varme sommer, som, når vi kommer ned på regional og lokal skala, gør, at historien bliver meget ulden, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Så grundlæggende har vi som menneskehed kendt til klimaforandringer i rigtigt mange år.

Jens Hesselbjerg Christensen siger, at han selv var skeptisk overfor de forskellige klimaberegninger, da han begyndte sin karriere. Men han kunne se, som årene gik, at de på trods af fejl og mangler var realistiske. Så de seneste 30 års forskning har blot fejet al tvivl af bordet.

- Derudover er det ret begrænset, hvad vi har lært. Det er måske blevet mere tydeligt, hvor stor truslen er, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Billedet af fremtidens klima er blevet langt mere tydeligt, fortæller han. Hvis man ser på det geologisk, så har klimaet historisk set altid forandret sig. Men som man kan se på undersøgelser af iskerner og anden dokumentation, så er klimaforandringer aldrig før gået så stærkt. På nær måske under istiderne, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Den cyklende Jens er optimist

Et af de spørgsmål, som han også tit skal svare på til fester, familiekomsammen og i interviews, er selvfølgelig om han er pessimist eller optimist.

- Jeg tror, at jeg er begge dele, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Der er den private Jens, som er optimist. Han er far til voksne piger, har en god cykel, som han elsker at køre lange ture på. For eksempel cykler han tit de daglige 60 kilometer frem og tilbage mellem Allerød og kontoret på Niels Bohr Instituttet.

Og så er der den professionelle Jens. Han er pessimist.

- Det går for langsomt, siger han.

På verdensplan er man stort set enig om, hvad der skal til for at løse klimaproblemerne.

Selvfølgelig er der nogle lande, hvor klimaproblemerne naturligt nok ikke fylder noget. Hvis man ikke ved, om man har en seng at sove i i morgen, eller om ens kone er i live eller ej, så er det ikke de stigende temperaturer, man bekymrer sig om.

Men generelt er det viljen, som mangler hos dem, der tager beslutninger.

- Der går forhandling i den i stedet for handling, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Så hvad er det, der burde ske?

- Helt konkret skal der ske en udfasning af de fossile brændstoffer. Det er det eneste, der vil virke. Alle andre tiltag er midlertidige og løser ikke de problemer, som vi har på den lange bane, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Glem de halvanden grads opvarmning

Uret tikker. Hvis temperaturen kommer over et vist niveau, så bliver klimaforandringerne meget tydelige. Konsekvenserne bliver især smeltende ismasser og stigende vandstand.

I 2015 nåede 195 lande til enighed om det, der kaldes for Paris-aftalen. Herunder at den globale gennemsnitstemperatur højst må stige med to grader. Og helst ikke mere end 1,5 grader.

- At tale om halvanden grad er helt passé, siger Jens Hesselbjerg Christensen og tilføjer:

- Hvis det er de to grader, som det handler om, og man spørger, om det gør en forskel, at det er 2,0 grader eller 2,4 grader, så kan det faktisk godt være, at det har en betydning, når vi går et par hundrede år ud i fremtiden.

Og det lyder måske abstrakt. Men da Jens Hesselbjerg Christensen begyndte sin karriere, talte man om klimaforandringer og konsekvenser, der lå 100 år ude i fremtiden. I dag er horisonten rykket til 60-80 år. Det bliver altså noget, som alle børn, der fødes i dag, kommer til at opleve.

Vi når det ikke inden 2030

Så hvor lang tid har vi til at reagere? Jens Hesselbjerg Christensen tror ikke på, at målet om de to grader er realistisk.

- Der er forskellige beregninger og tal. Men hvis vi helt sikkert skal holde os indenfor de to grader, så skal vi være fossilfri inden 2030. Det pessimistiske i mig siger, at vi simpelthen ikke når det, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at gøre noget. Jens Hesselbjerg Christensen spørger:

- Det koster penge, hvis vi vil gøre noget ved klimaforandringer. Det kræver prioriteringer. Og vil vi lave dem?

Facebook
Twitter