Danske strande flyder med plastik fra jagtpatroner

Jagt forurener på danske kyster, viser undersøgelse. Jægerne lover at gøre noget ved det.

Røde, sorte, grønne, blå og gule. Patronhylstre fra affyrede haglpatroner findes i mange farver, og nogle af dem er lette at få øje på, når de driver i land på danske strande.

Hvis du i forvejen går og kigger efter rav og strandskaller, vil du i gennemsnit støde på et stykke plastikaffald fra hav- og strandjagt, hver gang du har gået 25 meter.

Det konkluderer biolog Niels Kanstrup fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der som den første har undersøgt omfanget systematisk.

Han begyndte på det, fordi han selv undrede sig over, hvor tit han på stranden stødte på de letgenkendelige patronhylstre og de knapt så iøjnefaldende klare plastic-haglskåle, som også kommer fra patronerne.

- Jeg begyndte at samle det for at rydde op. Men da jeg havde samlet en halv murerbalje, tænkte jeg, at jeg kunne prøve at analysere på det og se, om der var et mønster i det, fortæller han.

Hyppig type affald

Med hjælp fra frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening har forskeren registreret jagtaffald fra 68 forskellige kyststrækninger over hele landet. Udbyttet var 3669 forskellige stykker plastik fra patroner.

Biolog Niels Kanstrup med en mindre del af de indsamlede plastikrester fra patroner i laboratoriet på Aarhus Universitet. (Foto: Uffe Bregendahl © (c) DR)

- Nogle steder ligger der et stykke for hver meter, og andre steder er der ingenting. Der er stor forskel på, hvordan det ser ud på de enkelte kyststrækninger. Men vores gennemsnit ligger altså på noget i retning af et stykke plastikaffald fra jagt for hver 25 meter, siger Niels Kanstrup.

Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort i en videnskabelig artikel i det internationale miljøtidsskrift ”Environmental Pollution”. Forskerne anslår, at der hvert år bliver affyret 600.000 patroner i forbindelse med hav- og strandjagt herhjemme. Og at jagten årligt er med til at sende flere tons plastik ud i det marine miljø.

Men det er mere antallet end vægten, der er et problem.

- De stumper, vi finder, er jo forholdsvis små. Så hvis man tænker i kilo, er det et forholdsvis begrænset problem. Men hvis man tænker i antal, er det faktisk en af de hyppigste affaldstyper på nogle kyster, siger Niels Kanstrup.

Gammel ammunition ligger på lur

Plastikdelene er ikke blot blevet talt op. Forskerne har også prøvet at kortlægge deres alder og oprindelse. Ofte dukker patronhylstrene først op på strandene, længe efter at de er røget i vandet i forbindelse med jagt. Det sker først, når metallet på dem er rustet væk, så de begynder at drive med strømmen.

Det betyder samtidig, at der i mange år frem vil blive ved med at dukke plastik op på strandene fra gammel jagt.

- Selv om man gør noget ved det nu, så ligger der en pulje af patronhylstre og haglskåle ude i havet og venter. Så det er ikke noget, man løser lige fra dag til dag, siger Niels Kanstrup.

68 danske kyststrækninger er afsøgt for plastik fra patroner i den nye undersøgelse. Her er biolog Niels Kanstrup på affaldsjagt på Følle Strand på Djursland. (Foto: Uffe Bregendahl)

Til gengæld mener forskeren, der selv er fritidsjæger, at der hviler et ansvar på jægerne for at gøre noget ved problemet fremadrettet.

- Jeg synes, de skal være ansvarlige og opmærksomme på det her. Og se at få gjort noget ved det. Det svarer lidt til, hvis man er på skovtur og lader noget af sit affald ligge, mener han.

Jægere: Vi er på sagen

Claus Lind Christensen, der er formand for Danmarks Jægerforbund, er enig i, at plastikken er et problem.

- Når der er et synligt bevis på, at jægerne har efterladt noget i naturen, så skal vi selvfølgelig bidrage til, at det bliver fjernet. Og det er et arbejde, vi har sat i gang. For der skal ikke være jagtaffald fra danske jægere i naturen, siger han.

Forbundet har vedtaget at arbejde for at få erstattet plastikken i haglpatroner med andre materialer. Eller med mere bæredygtige og miljønedbrydelige plastiktyper.

- Vi er allerede i gang med at udvikle på vores haglammunition sammen med industrien, så der ikke er plastaffald i naturen. Hvad tidshorisonten er, kan jeg ikke sige. Jeg ved bare, at vi er i en meget konstruktiv dialog med industrien, og det er jeg sikker på, vi også flytter noget med, siger Claus Lind Christensen.

Kampagner skal påvirke jægere

Materiale-forventningerne er især rettet mod de såkaldte haglskåle af plastik, der uundgåeligt havner i naturen, fordi de bliver skudt ud af løbet i forbindelse med jagten. Selve patronhylstrene kan jægerne derimod umiddelbart gøre sig større umage med at samle op og tage med hjem. Også selv om det er sværere under havjagt end på land, fordi de typisk havner ude i vandet og skal fiskes op.

- På baggrund af den debat, der er om plast, vil vi tage en dialog med vores medlemmer. Vi vil køre kampagner, der siger: ”Husk nu at få de haglpatroner, der efterlades ude i naturen, med hjem”, forsikrer jægernes formand.

Han forsvarer desuden medlemmerne med, at nogle jagtforeninger aktivt deltager i affaldsindsamlinger af både deres eget og andet affald i naturen.

Indgår i ministers plastplan

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) anerkender Danmarks Jægerforbunds vilje til at gøre noget ved problemet med plastik - præcis som Danmark tidligere er gået forrest i at få udfaset miljøskadelige blypatroner.

- Jeg barsler med en plasthandlingsplan her efter sommeren, hvor det her også kommer til at indgå, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Facebook
Twitter