Danskerens forbrug af palmeolie gør ondt på regnskoven

Når palmeolien produceres, brænder man regnskoven af. Og det udleder store mængder CO2.

Der bliver brændt enorme områder ned for at plante palmetræer. Og det er skidt for klimaet. (© DR Viden/ Mathis Birkeholm Duus)

Chokoladekiks, shampoo og stearinlys. Den er overalt - der er palmeolie i næsten halvdelen af alle produkter, som supermarkederne sælger.

Palmeolien er i dag den mest brugte vegetabilske olie i hele verden. Forbruget er tilmed stigende, og det er dårlige nyheder for klimaet og regnskoven.

Produktionen af palmeolien kræver nemlig store ofre af verdens regnskove, og det koster på CO2-kontoen.

- Der er grund til bekymring, fordi vi skal have gjort noget ved afskovningen, hvis vi skal nå at gøre noget ved temperaturstigningerne, siger seniorforsker på sektionen for global udvikling på Københavns Universitet Ida Theilade.

Problemet med den ellers så brugbare palmeolie er, at produktionen kræver de samme betingelser som man finder i regnskovsarealer. Derfor brænder man enorme områder ned for at plante palmetræer.

- Regnskoven er vores allerbedste økosystem til at samle på CO2. En hektar regnskov opsamler 4 ton CO2 hvert år.

- Under regnskoven finder man biomassen, der egentlig er smart, fordi den gemmer på CO2, men når man brænder det af, så sker der en voldsom udledning, forklarer Ida Theilade, som arbejder med bevarelsen af regnskove.

Ifølge miljøorganisationen Verdens Skove er arealet til palmeolieproduktion svarende til Danmark, Holland, Beligen og Schweiz, hvoraf størstedelen er placeret ovenpå tidligere regnskov.

Millioner ton CO2 udledes i atmosfæren

Palmeolie bliver primært produceret i Indonesien og Malaysia. Men der er også påbegyndt plantager i Vestafrika og Latinamerika på grund af den store internationale efterspørgsel for den vegetabilske olie.

Jannick Schmidt er lektor på Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet. Han har gennem flere år undersøgt den nøjagtige klimabelastning palmeolien står for.

- Et kilo palmeolie udleder fem kilo CO2. Det skal man så sammenligne med et af alternativerne som rapsolie, der udleder tre kilo CO2.

Hvert år bliver der produceret 57 millioner ton palmeolie. Det vil sige, at der hvert år udledes 285 millioner ton CO2 i palmeoliens navn.

- Det er ikke sådan, at vi bare kommer til at stoppe med at bruge vegetabilske olier, men vi skal finde den mindst skadelig model.

Kulstoffet bliver bundet i faste organiske forbindelser i biomassen. Biomassen oplagrer kulstof, der frigives som CO2 ved forbrænding. Derfor udledes der store mængder CO2, når regnskoven brændes ned.

Danmark alene importerede 200.000 ton palmeolie i 2015. Men det tal dækker ikke hele vores forbrug. Palmeolien finder vi nemlig også i en lang række importerede varer.

Det er alt fra stearinlys, maling, tandpasta, sæbe, chokolade og mange andre helt almindelige produkter, der hver dag ryger ned i indkøbskurven.

Oliepalmen er ufattelig effektiv

Fra et oliepalmetræ plantes går der tre år før det giver oliefrø. Herfra er det en meget produktiv plante, som kan høste mange gange årligt. Træets levetid som palmeolieproducent er omkring 50 år.

- Det er den mest effektive plante til at lave olie ud fra det areal den bruger, siger Jannick Schmidt.

- Man kan godt lave palmeolie på en mere CO2-venlig måde. Men det kræver, at man stopper med at bruge regnskovsarealer og får bedre styr på de dele af produktionen, hvor man kan mindske udslippet.

Det gode ved palmeolie er, at den billigere end andre fedtstoffer til fødevarer. Vegetabilske olier bruges eksempelvis til at sikre, at din chokoladebar ikke smelter ved høje temperaturer.

- Palmeolien har egenskaber som for eksempel minder om kakaosmør, men den er langt billigere, derfor bruges den af mange industrier.

Der forskes blandt andet på Aarhus Universitet på Ingeniørvidenskab i at finde alternativer til palmeolien og andre vegetabilske olier, men det anslås, at der vil gå nogle år, før det kan svare sig økonomisk for industrien at skifte til lignende produkter med samme egenskaber som palmeolien.

Facebook
Twitter