De snylter, gylper og danser - Tre ting, du ikke vidste om bier

Flittig som en bi? Ikke nødvendigvis. Nogle bier nasser på de andre. Og så er der dem, som kender klokken.

(© dr)

Verdens bier har det hårdt. Siden 1970'erne har der været nedgang i antallet, og mange arter er nu truede.

Klimaforandringer og mide-angreb er nogle af årsagerne. Og så spiller pesticider også en rolle. Ny forskning viser for eksempel, at humlebier kan blive afhængige af skadelige pesticider. Det kan du læse mere om her.

Det er skidt. For bierne er med til at bestøve afgrøder, der sørger for mad til store dele af verdensbefolkningen.

Så vi er dybt afhængige af dem. Men hvad er bierne egentlig for nogle insekter? Her kan du blive lidt klogere på de summende bestøvere.

1. Lader andre arbejde for sig

Størstedelen af alle biarter i Danmark er vildtlevende.

I modsætning til humlebier og honningbier, som lever i sociale kolonier, er de fleste vildtlevende bier enlige. De skal selv klare alt arbejdet.

Og så er de ofte fødespecifikke. Det vil sige, at de kun spiser pollen og nektar fra ganske få forskellige plantearter. Det forklarer biolog hos Naturhistorisk Museum Aarhus, Emil Skovgaard Brandtoft:

- Blåhatjordbi samler for eksempel kun pollen fra blåhat. Og den skal samle flere millioner pollenkorn i løbet af sit liv for at have mad nok til de larver, der kommer ud af æggene, siger han.

Men blandt de hårdtarbejdende bier, er der også nogle snyltere, forklarer Emil Skovgaard Brandtoft:

- Der findes nogle som bare nasser på de andre. For eksempel har Blåhatjordbi en parasit, som hedder Blåhathvepsebi.

- Når parasitten opdager, at Blåhatjordbien har gravet en redegang og fyldt den op med pollen, så flyver den ned og lægger også sine æg dernede, siger han.

2. Danser for at vise vej

Forskere har længe været fascineret af, hvordan honningbier kommunikerer med hinanden.

En bi kan nemlig vise de andre bier vejen til de gode blomster med masser af nektar. Og det gør den blandt andet ved at danse den såkaldte svansedans.

- Her danser bierne i et ottetals-mønster, siger biforsker ved Aarhus Universitet, Per Kryger.

- Når bien for eksempel danser opad, fortæller den, at de andre bier skal flyve mod Solens retning. Solen flytter sig hele tiden, og det kan man også se på bidansen, der rykker retning, fortsætter han.

Så honningbierne har både styr på klokken og retningen. Og så har de styr på afstanden, forklarer Per Kryger:

- Dansen giver også et budskab om, hvor langt bierne skal flyve. Det kan man se på, hvor lang tid dansen varer.

Svansedansen er velstuderet og efterhånden accepteret af mange forskere. Men der er stadig en del debat om, hvordan bierne forstår dansen.

- Det hele foregår jo i et helt mørkt bistade, hvor bierne ikke kan se. Men en af teorierne er, at der opstår nogle luftstrømninger, når bierne laver de her svansebevægelser, siger Per Kryger.

3. Du spiser gylp på dit morgenbrød

De fleste ved, at det er honningbierne, som laver honning på baggrund af nektar fra blomster. Men i selve processen skal nektaren forbi biernes honningmaver, som fungerer som beholdere.

Allerede under flyveturen hjem fra blomsterne starter bierne processen med at lave honning. Den sukkerholdige nektar skal nemlig inddampes, så vandet forsvinder.

Og det foregår ved, at bierne sluger nektaren og gylper den op igen. Og så gentager de processen.

- En dråbe nektar, som bien har i maven bliver givet videre til den næste bi, som giver den videre til næste. Og sådan fortsætter det. Så nektaren ryger forbi mange munde og mange maver, inden det bliver til honning, siger Per Kryger.

Bierne samler den færdige honning i celler i vokstavler.

Programmering: Casper Glumsøe Bach, Tommy Faldt Pedersen og Jesper Winther.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter