Den danske natur har det skidt: 'Danmark skraber ikke bare bunden. Vi er nærmest faldet ud af bunden'

Kun omkring to procent af det danske areal er beskyttet natur, slår en ny rapport fast. EU har et mål om 30 procent.

Naturen har brug for mere plads i Danmark, lyder det fra Biodiversitetsrådet. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

En femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark.

Og det går - trods forskellige tiltag - stadig ned ad bakke, fastslår Biodiversitetrådet i en ny rapport.

- Tabet af biodiversitet i Danmark er ikke stoppet, siger Signe Normand, der er formand for Biodiversitetsrådet og professor på Aarhus Universitet.

- Der har simpelthen ikke været nok fremgang til, at tabet er vendt, siger hun.

Mennesket fylder

Den simple grund er, at vi mennesker og vores aktiviteter efterhånden fylder så meget, at der ikke længere er plads til naturen. Balancen er - ifølge rapporten - så skæv, at det i dag kun er 2,3 procent af det danske areal, der reelt kan kaldes beskyttet natur.

Med i det regnestykke er både de kommende naturnationalparker og statslig urørt skov. Ser man på havet er højst 12 procent beskyttet.

Begge dele er for lidt, hvis tabet af dyr og planter skal standses, slår Biodiversitetsrådet fast.

- Vi kommer ikke udenom, at vi skal reservere plads, hvor naturen har førsteprioritet, siger Signe Normand.

- Og vi kommer heller ikke udenom, at landbrug og skovbrug skal omlægges til natur, og det samme gælder fiskeri på havet.

Konklusionerne i den nye rapport overrasker Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, der kalder tallene "vanvittige".

- Vi har længe vidst, at Danmark var bundskraber, når det handler om beskyttet natur. Men med den her rapport skraber vi ikke bare bunden. Vi er nærmest faldet ud af den, siger hun.

Den sjette masseuddøen

Problemet er ikke kun dansk. Over hele verden er naturen presset, og forskere taler om, at arter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".

Sidste gang planeten oplevede en masseuddøen var, da dinosauerne uddøde.

I næste uge begynder FN's topmøde om biodiversitet i Canada, hvor verdens lande skal finde løsninger på problemet. Her forhandler Danmark sammen med EU, som ønsker et mål om, at 30 procent af hav- og landarealer på kloden skal være beskyttet, når vi rammer 2030.

I tråd med det foreslog en række partier - SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet - under valgkampen, at Danmark skal have en naturlov, som netop sikrer beskyttelse af 30 procent af Danmarks areal i 2030.

Og samme mål går igen i EU's egen biodiversitetsstrategi. Et mål som Danmark ifølge Biodiversitetsrådets rapport er "langt fra". Der er ikke fastsat af EU, hvor stor en andel Danmark skal bidrage med, men spørger man Signe Normand, er det nuværende i hvert fald ikke nok.

- Der er jo ingen tvivl om, at Danmark selvfølgelig skal bidrage rimeligt og sikre, at biodiversiteten bliver beskyttet på EU-niveau, siger hun.

Næsten to tredjedele af Danmarks areal bruges til landbrug og skal der være plads til mere natur kræver det selvsagt mindre landbrug.

Landbrug og Fødevarer har selv i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening foreslået at omlægge 100.000 hektar landbrugsjord ved at vådlægge gamle tørvejorde.

Men organisationen afviser, at man kan komme helt op på 30 procent, da det vil medføre "store samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser".

- Vi anerkender vores medansvar for at leve op til vores internationale forpligtigelser, standse tilbagegangen i biodiversiteten og fremme naturen i det åbne land, og de mål mener vi, at man kan nå uden at afsætte 30 procent af Danmarks areal, skriver Karen Post, naturchef i Landbrug & Fødevarer, i et svar til DR.

Menneskets hjælper

Nogle vil måske spørge sig selv, om det overhovedet har nogen betydning for os mennesker, hvordan naturen har det?

Ja, lyder det meget klart fra Signe Normand fra Aarhus Universitet.

- Naturen hjælper os med at sørge for, at vi har rent drikkevand. Bier bestøver forskellige afgrøder, og der kunne nævnes mange andre eksempler på, hvor naturen hjælper os mennesker på forskellige måder, siger hun.

Signe Normand tilføjer, at naturen også er en vigtig hjælper i klimakampen, fordi den lagrer store mængder CO2.

- Passer vi ikke på naturen, så bliver der også frigivet mere CO2 til atmosfæren, siger hun.

Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening tilføjer, at naturen ikke kun er nyttig for os, men også betydningsfuld for mennesket på andre planer.

- Det er jo rigdommen, magien og alt det fantastiske ved vores blå planet, vi gerne vil give videre til vores børn og børnebørn, siger hun.

Toplærken er et af de truede dyr i Danmark. Den har tidligere ynglet i store dele af Danmark, men gør det kun ved Hirtshals nu.

Sommerhuse i fredet område

Mange steder i Danmark har det ført til konflikter, når der har været tale om at omdanne områder til vild natur. Sidste år måtte Aarhus Kommune opgive et projekt om at lave Marselisborgskovene til vildskov efter klager fra løbere og mountainbikere.

Og spørgsmålet om, hvorvidt mennesket skal vige for naturen eller omvendt, fylder også i Hjørring i de her dage.

Her diskuterer kommunen lige nu, om man skal flytte en række sommerhuse ind i et fredet naturområde, da de ellers risikerer at styrte i havet på grund af erosion. En erosion, som forstærkes yderligere af de højere vandstande, som klimaforandringerne skaber.

Tanken i Hjørring er, at man kan flytte det beskyttede naturområde, så det samlet set forbliver lige så stort. Men det dur ikke, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af rapporten.

- Man kan ikke bare flytte rundt på naturen. Naturen har først og fremmest brug for at have været samme sted i rigtig, rigtig mange år. Så at flytte den og sige, at så laver vi den bare et andet sted, fungerer ikke for de arter, der lever der, siger Maria Reumert Gjerding.

- Vi har så lidt natur i Danmark. Den smule, vi har, er vi forpligtede til at beskytte og bevare, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar på rapporten fra fungerende miljøminister, Lea Wermelin, på grund af de i gangværende regeringsforhandlinger.

Men Socialdemokraternes politiske ordfører, Rasmus Stoklund, skriver i et svar til DR, at "det er tydeligt, at vores natur er i krise".

- Derfor har vi sat en ny retning for Danmarks natur. Men vi er ikke i mål. Nu skal vi tage de næste skridt, og det gælder både her i Danmark og sammen med resten af EU, når der i næste måned skal forhandles en ny global naturaftale, lyder det fra Rasmus Stoklund.