Den danske undergrund kan lagre enorme mængder CO2

Under Tønder og Stenlille kan vi gemme store dele af vores CO2-forbrug, vurderer forskere fra DTU og GEUS.

Udledningen af CO2 i atmosfæren er stigende. Flere forskere mener, vi skal trække drivhusgassen ud af luften, hvis ikke klimaforandringerne skal blive for voldsomme. (Foto: Anders Morgenthaler)

Der er masser af plads i den dansk undergrund til at gemme vores overforbrug af CO2.

- Vi kan i princippet lagre CO2 alle mulige steder. I saltvand, gamle oliefelter, i sandlag i undergrunden, omdanne det til plastik og andre genstande, siger Philip Fosbøl. Han er lektor på DTU Kemiteknik og forsker i, hvordan man kan indfange CO2'en.

- Mit bud vil være, at vi kan gemme flere hundrede års CO2-forbrug i undergrunden.

De seneste rapporter fra FN's klimapanel konkluderer, at den nuværende mængde CO2 i atmosfæren er så problematisk, at der skal fjernes store mængder af drivhusgassen fra luften.

Det er normalt flere træer og skovområder, man peger på, når der skal opsamles CO2, men der findes også en anden måde.

Kritikerne af CO2-lagring mener, at metoden vil give kul- og olieindustrien forlænget levetid. Den grønne omstilling vil blive svækket.

I Norge lagres CO2 allerede i forbindelse med udvindelse af olie. Når man pumper CO2 ned i et oliefelt øges trykkes, hvorved der kommer endnu mere olie op. Det har fået mange kritikere til at pege på dobbeltmoralen i at kalde det lagring, mens olieindustrien hiver mere olie op af undergrunden.

- Problemet med lagring er, at vi risikerer at sejre os selv ihjel. Der er ikke ret mange som er interesseret i at give kul- og oliedindustrien 10-20 år mere at leve i. Det vil vi komme til, hvis vi ikke forhindrer det. Men med CO2 lagring vil vi også kunne beholde det klima vi har i dag, siger Philip Fosbøl.

Uanset hvordan problematikken anskues, så mener Philip Fosbøl, at alle må være enige om den store udfordring.

- Opgaven er, at vi skal have renset atmosfæren for CO2.

Vi lagrer i luften

Andelen af CO2 i atmosfæren er på over 400 PPM (parts per million), en mængde, der vil betyde markante temperaturstigninger de kommende årtier. Og andelen kommer kun til at stige.

- Lige nu lagrer vi CO2'en i atmosfæren. Det har vist sig at være en uholdbar løsning, siger Lars Henrik Nielsen, statsgeolog ved GEUS.

- Derfor undersøger vi, hvordan vi kan få det ned i undergrunden, hvor det jo også oprindelig kommer fra, før vi begyndte at brænde fossile brændsler af, siger Lars Henrik Nielsen.

Ifølge den seneste internationale klimaaftale fra Paris er det besluttet, at det ikke er nok, at landene nedsætter deres CO2-udslip markant. Der skal også tages aktive skridt for at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Lars Henrik Nielsen er leder af et forskningsteam, som undersøger, hvor i den danske undergrund CO2'en kan placeres.

- Under Tønder og Stenlille har vi taget boringer og undersøgt 200 millioner år gammelt sand. Mellem sandkornene er der er masser af hulrum, hvor CO2 kan sendes ned som væske.

Man skal forestille sig et glas med marmorkugler. Mellem kuglerne er der hulrum, hvor man kan fylde det med vand eller CO2. I et forstenet sandlager kan man mellem sandkornene placere store mængder af den problematiske drivhusgas kuldioxid.

- Vi har ingen grund til at tro, det vil skade undergrunden eller være giftigt på nogen måde.

CO2 lagring kan give et negativt resultat

Det store problem med CO2 udledningen i dag er, at de fossile brændstoffer kommer fra undergrunden. Når de brændes af tilføjer de en stor mængde CO2 til atmosfæren.

Skifter man kul, olie og gas ud med biobrændsel, det kan være træ eller organisk affald, kan regnskabet pludselig ændre sig markant, hvis man også kan plante nye træer, som indånder CO2 hele livet.

CO2 regnskabet bliver negativt, hvilket vil sige, at træerne indgår i en cyklus, hvor de optager mere CO2 end vi bruger. Forudsat at CO2'en samtidig lagres.

- Hvis man bruger biobrændsel på kraftvarmeværkerne og indsamler CO2'en med et filter ved afbrænding, bliver resultatet, at man hiver CO2 ud af atmosfæren, forklarer Lars Henrik Nielsen.

Den metode er bare ikke i brug. Derudover har mange af verdens lande stadig en kæmpe mængde kul og olie, de gerne vil fortsætte med at brænde af for at skabe varme og energi til befolkningen.

Lars Henrik Nielsen ser dog helt klart de største muligheder ved biobrændsel.

- Det er i virkeligheden, det vi burde gøre. Men det er ikke sket i Danmark, siger han.

Facebook
Twitter