Den klimavenlige ønskeø

Først blev Samsø CO2-neutral og inspirationskilde til den grønne omstilling for resten af verden. Nu vil de droppe benzin og blive fossilfri inden 2030.

På en lille ø midt i Danmark kommer der strøm fra egne vindmøller ud af stikkontakten. Regnskabet går op og øen er CO2-neutral, forstået sådan at man producerer mere energi, end øens beboere selv kan bruge.

Samsø har gennem 20 år arbejdet målrettet mod at være selvforsynende med energi, og det er lykkedes. Næste skridt er at droppe alle fossile brændsler. Det vil sige, at alle biler, traktorer og ikke mindst færgerne skal droppe diesel og benzin til fordel for biogas eller el.

Bag de grønne ambitioner står et udvalg af samsinger, der begyndte tilbage i midten af 1990'erne uden at ane, hvor de ville stå i dag mere end 20 år senere.

Arbejdsløshed og skrantende økonomi var udgangspunktet

Det hele startede med en energikonkurrence, som daværende miljøminister Svend Auken havde sat i gang. I 1997 blev det offentliggjort, at Samsø skulle være Danmarks første "vedvarende energi-ø".

- Det var jo rigtig fint, men der kom ikke rigtig nogle penge med, siger Søren Hermansen, som var projektets første ansatte og genkendes på hele øen på grund af sit store arbejde med at komme i mål med den selvforsynende energitanke.

- Der stod i opgaven, at vi skulle gøre det indenfor gældende lovgivning, med de tilgængelige teknologier og uden anden økonomisk støtte end den, alle andre kommuner kunne søge.

Dertil kom, at slagteriet på Samsø netop var lukket med 100 arbejdspladser. Øen var presset på økonomien, og det var ikke ligefrem bæredygtighed og klimavenlige idéer, der var brug for, mente mange af de lokale samsinge.

- Det var ikke let at tage rundt til alle forsamlingshusene og fortælle det glade budskab. Vil i ikke være med til at gøre Samsø til Danmarks første vedvarende energi-ø?

Men her fandt Søren Hermansen ud af, at det ikke hjalp at slå på de grønne planer og klimavenlig adfærd. Det var derimod pengepungen og købmandsskabet, som var vejen ind til borgerne.

- For mit eget vedkommende, så er jeg uddannet landmand og født på øen, så jeg kender folk. Det gav bare bedre resultater at tale om økonomien i det, når øen var så hårdt ramt.

Selvom Søren Hermansen brugte al sin tid på at overtale samsingerne til at være med i projektet, så havde han kun fået en deltidsstilling. Og det var alt, der var sat af til at gøre øen selvforsynende.

- Det blev til et livsprojekt. Jeg var jo nok også lidt en gammel hippie, der gerne ville ændre noget, siger Søren Hermansen.

Skepsis fra samsingerne

På sine ture rundt til de knap 4000 beboere på øen stødte Søren Hermansen på mange forskellige holdninger til projektet. Første skridt var at skaffe 66 millioner til 11 vindmøller. En af de skeptiske stemmer, husker han stadig meget tydeligt.

- Jørgen Tranberg er landmand og går ikke op i bæredygtighed. Det han kunne se af muligheder var købmandsskabet for han havde allerede en lille vindmølle, men drømte om en større, som kunne tjene endnu flere penge, siger Søren Hermansen.

I dag bor Jørgen Tranberg stadig på øen. Han kan også godt huske, hvad der overtalte ham til at være med.

- Det var ikke for bæredygtighedens skyld. Egentlig er det logik. Jeg sælger halm, fordi de bruger det på varmeanlægget. Jeg sætter solceller på, fordi de kan tjene sig hjem på syv år. Jeg ville have møllen, så forretningen kunne blive endnu bedre, siger Jørgen Tranberg.

- Egentlig var jeg med på det lige med det samme. For det er jo ikke bæredygtigt, hvis der ikke er økonomi i det. Det er sund fornuft, siger Jørgen Tranberg, der stadig er landmand.

Ikke drevet af idealisme

Historien om det lille samfund, der forandrede sig, skabte genlyd både i Danmark og i resten af verden. Utallige udenlandske medier har besøgt og besøger fortsat den klimavenlige ø.

På universiteterne begyndte man også at se mod projektet, der var sat i gang af lokale kræfter uden topstyring og akademikere.

- Jeg ville finde ud af, hvilke projekter kommunerne havde gang i med grønne, klimavenlige planer. Men da jeg faldt over Samsø kunne jeg jo se, at ingen kom op på siden af deres arbejde, siger Irina Papazu, der skrev ph.d om Samsø på Copenhagen Business School, hvor hun i dag er adjunkt.

- Det kan godt være meget fint, at man sætter en kampagne i gang for at få folk til at cykle på arbejde, men det er det systematiske forandringer, der rykker noget.

Hun forklarer, at der var en række ting, som overraskede hende, da hun begyndte at undersøge forholdene på øen midt i Kattegat. Ifølge Irina Papazu er der tre ting, som gør Samsø speciel:

1. Det er ikke noget, der er drevet af ideologi eller idealisme. Økonomien har hele tiden skulle følge med.

2. Det har været et ekstremt ambitiøst projekt fra start. Man har ikke stoppet op eller omformuleret målene. Der var en plan, og den fulgte man.

3. Lokalt hele vejen fra begyndelsen. Folk som Søren Hermansen og andre bor selv på øen og kender til de lokale forhold, så det bliver ikke et projekt fra folketinget, men et Samsø-projekt.

Irina Papazu mener, at samsingerne kan være stolte af deres selvforsynende ø, men samtidig undre det hende, at projektet ikke er kommet videre ud til de andre kommunerne.

- Man har haft svært ved at udbrede det til andre kommunerne, det er mere udlandet som har haft interesse, siger Irina Papazu.

Hun peger på, at det var begyndelsen med Svend Auken var målrettet at vise udlandet, hvad man kunne i Danmark.

Samsø 3.0 fossilfri - en kommune på elbiler

På Energiakademiet, hvor Søren Hermansen er leder, er de i dag 10 ansatte. Her fortæller de til tusinder af besøgende om, hvordan man omlægger til vedvarende energi for både studerende, udenlandske gæster, kommuner og beslutningstagere.

Den nye ambition er, at øen bliver fossilfri inden 2030. Det vil sige, at alle biler skal køre på el eller biogas.

Igen tror man på, at det er rammerne, der skal sørge for den grønne omstilling.

- Vi er i gang med at lave biogasanlæg, der kan forsyne færgen. Og vi er allerede den kommune med flest elbiler per indbygger. Men der er lang vej endnu. Det ville selvfølgelig være nemmere med et mindre ambitiøst mål, det er bare ikke sådan vi gør på Samsø.

- Men det skal hele tiden give mening for den enkelte både økonomisk, så kommer den klimavenlige del heldigvis med, siger Søren Hermansen.

Facebook
Twitter