Derfor skal de rige lande punge ud: Her er 3 steder, som kan blive ruineret af klimaforandringerne

Ulande har ikke fået de klima-milliarder, som de blev lovet for ti år siden.

En pige fra et oversvømmet område ved Sylhed i Bangladesh modtager nødhjælp (2012). Den slags kan landet få endnu mere brug for i fremtiden, vurderer klimaforsker. (Foto: ANDREW BIRAJ © Scanpix)

For ti år siden blev COP15 afholdt i Bella Centeret i København. Her mødtes verdens lande for 15. gang for at blive enige om, hvordan klimakrisen skulle afværges.

Det lykkedes ikke at komme i mål med en bindende, global aftale, som den danske regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen ellers havde håbet på.

Men en konkret ting blev landene dog enige om: Inden der var gået 10 år, og COP25 skulle afholdes, skulle ilandene årligt levere 100 milliarder dollars (cirka 675 milliarder kroner) i klimafinansiering til ulandene.

Nu er der gået ti år, og i disse dage afholdes COP25. Ulandene kan stadig se langt efter mange af milliarderne.

Men hvorfor er verdens lande egentlig blevet enige om, at ulandene skal have så stor en håndsrækning?

Det skyldes, ifølge professor og klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, at mange ulande ikke selv har mulighed for at omstrukturere sig til de forandringer, de vil møde på grund af klimaforandringer.

- I de lande lever mange mennesker i ekstrem fattigdom. Så her vil en oversvømmelse eller ekstrem tørke virkelig kunne skabe hungersnød og sætte folk i en hjælpeløs situation, siger han.

Han peger samtidig på, at der er en række ulande, der på grund af blandt andet deres geografiske placering, bliver ramt helt anderledes og hårdere end for eksempel Danmark.

Her er tre af de lande, der vil blive ramt særligt hårdt.

1

Bangladesh kan forsvinde, når havene stiger

De små koraløer i Stillehavet er ikke de eneste, der frygter, at verdenshavene stiger. Lande som Bangladesh, som ligger lavt i forhold til havniveauet, og i forvejen er plaget af oversvømmelser, vil blive meget hårdt ramt.

Og for Bangladesh gør det det ikke bedre, at landet er et af de tættest befolkede i verden, samtidig med at størstedelen lever i fattigdom.

- Lad os sige, at havet stiger med en halv meter. Så er der også områder i Danmark, der kan forsvinde. Men vi har muligheden for at kystsikre dem, hvis der for eksempel bor mange mennesker. Men sådan vil det ikke være i Bangladesh, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

Når områderne bliver ubeboelige på grund af oversvømmelser, vil mennesker ikke have anden mulighed end at flytte. Og så vil flere fattige mennesker altså skulle leve på endnu mindre plads.

- Og så kan landet komme i en permanent håbløshed, hvor en stor del af befolkningen lever permanent på nødhjælp og der ikke er plads til udvikling, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

2

Niger vil sulte (endnu mere), når tørken varer i årevis

Afrikanske lande som Niger og Mali har et helt andet problem end Bangladesh. Her er der ofte tørke, og det regner ikke særlig tit. Det har både mennesker og økosystemer været vant til og indrettet sig efter i mange år.

- Økosystemerne kan håndtere tørke. Mange planter kan gå i en slags tørkedvale, og bønderne har været vant til at dyrke afgrøder, der ikke kræver særlig meget vand, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Men mange års tørke skubber det ud over kanten. For det vil betyde, at høsten slår fejl år efter år, og så vil folk sulte og dø.

Og selv om Niger mangler vand, mens Bangladesh har for meget, er konsekvenserne faktisk lidt de samme: Større områder bliver nærmest ubeboelige, og folk flygter eller bliver permanent afhængige af nødhjælp.

3

Orkaner og storme vil rase på Haiti

Hvert år rammer storme og orkaner alle lande i det såkaldte orkanbælte hen over Caribien og den amerikanske østkyst.

Det har betydning for både de fattigste og rigeste lande i området. Men husene på for eksempel Haiti er sjældent bygget ret godt, og hele samfundet kan blive banket tilbage, når en orkan rammer.

- Når stormen kommer, og der ikke mange steder, mennesker på de øer kan søge ly. Så når katastrofen kommer, så er der ikke nogen steder at gemme sig, forklarer Jens Hesselbjerg.

Men klimaforandringerne vil formentligt betyde, at storme og orkaner bliver endnu kraftigere i fremtiden. Og så vil lande som Haiti kunne blive smadret så ofte, at landet aldrig når op på fode igen, og der vil langt fra være overskud til at lave klimatilpasninger.

En situation, hvor der ikke sker forbedringer af levestandarden, og hvor man permanent er mere eller mindre afhængig af hjælp udefra, vil kunne indtræffe.

Og derfor er penge til klimafinansiering afgørende i lande som Haiti, Niger og Bangladesh. De vil nemlig give mulighed for, at landene kan forebygge og omstrukturere sig til en ny klimavirkelighed.

Artiklen er opdateret: I en tidligere version af artiklen stod der, at 100 milliarder dollars svarer til omtrent to gange Danmarks totale, årlige BNP. Dette var en regnefejl - det svarer til knap 1/3 af Danmarks BNP. Vi beklager fejlen.