Derfor skal vi overholde stort klimamål: Vi kan halvere mængden af is, der smelter i Grønland

Ifølge Paris-aftalen skal gennemsnitstemperaturen helst ikke stige mere end 1,5 grader.

Det er ikke kun afsmeltet is, der gør, at vandstanden stiger, men det er en stor faktor, siger ekspert. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

Kloden bliver varmere, isen smelter og havene stiger.

Det har vi hørt mange gange før, når snakken falder på klimaforandringer.

For at kæmpe imod klimaforandringerne afgav verdens ledere en række løfter ved klimatopmødet COP21 i Paris i 2015.

Et af løfterne er, at vi skal bestræbe os på at undgå, at temperaturen stiger med mere end 1,5 grader i forhold til temperaturen i den førindustrielle periode (cirka år 1850-1900).

En ny videnskabelig artikel viser nu, at hvis vi overholder det løfte, kan vi halvere andelen af isen, der smelter fra verdens gletsjere, de store iskapper i Grønland og Antarktis.

Hvis vi ikke kommer over 1,5 grader, vil mindre is smelte, og vandstanden i verdens have vil dermed stige med 13 centimeter på grund af afsmeltning af is.

Hvis vi kommer over cirka 2,5 grader, vil mere is smelte, og vi vil se en havstigning på cirka 25 centimeter.

- Det er ikke kun afsmeltet is, der gør, at vandstanden stiger, men det er en stor faktor. Hvis vi kan halvere det ved at overholde løftet, gør det en rigtig stor forskel i forhold til, hvor meget havene stiger, siger Aslak Grinsted. Han er lektor i Is-, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Vi får flere naturkatastrofer

Når vi taler om afsmeltning af is og stigende vandstande, er tallene ofte mest sikre, når vi kigger på, hvordan isen vil smelte ved verdens gletsjere og i Grønland.

Beregningerne omkring isen ved Antarktis er noget mere usikre og komplicerede. Det betyder dog ikke, at isen vil være upåvirket ved Antarktis.

- For hver grads opvarmning øges risikoen for, at massetabet fra Antarktis stikker af. I modellerne ser det ud til, at der skal større temperaturstigninger end 1,5 grader til, for at isen ved Antarktis bliver meget påvirket, siger Aslak Grinsted og fortsætter:

- Men hvis temperaturen kommer over de omtalte grader, kan det få store konsekvenser. Det er blot endnu en god grund til, at vi skal forsøge at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader.

En stormflod presser vand fra havet ind på land. Billedet er fra en stormflod i Faaborg i 2017. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Konsekvenserne ved havstigninger generelt er eksempelvis hyppigere stormfloder, oversvømmelser og trusler mod kystnære byer, fordi havene stiger.

Is vil også smelte ved Antarktis

Det er svært at sige, hvor meget gennemsnitstemperaturen er steget i 2100.

Men en anden ny videnskabelig artikel viser også, at kommer vi over en stigning på to-tre grader, begynder afsmeltningen at gå rigtig stærkt.

- Hvis det sker, kommer vi over en tærskel, hvor det kan blive virkelig svært at tilpasse os tilstrækkeligt hurtigt, når vandstanden stiger, siger Aslak Grinsted.

Selv små forbedringer er vigtige

Men er det så muligt, at vi kan holde os på en stigning under 1,5 grader?

Det ser ikke nemt ud, ifølge Aslak Grinsted.

- Det hjælper, at mange lande i Paris-aftalen forpligter sig til at forsøge at mindske udledningen af CO2 for at mindske temperaturstigningen. Men det er stadig en svær opgave, siger han.

Han fortæller, at selv hvis vi ikke holder os under 1,5 grader, er enhver lille forbedring velkommen.

- Vi kigger ofte frem mod år 2100, når vi ser på konsekvenserne af klimaforandringerne. Men kigger vi længere ud i fremtiden som mod år 2200, kan selv små forbedringer nu være med til at afbøde store konsekvenser af klimaforandringerne, siger han.

De to videnskabelige artikler, der henvises til i artiklen, er netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk