Derfor sner det: Snefnug er fyldt med bakterier

Snefnug opstår i atmosfæren og daler ned mod jorden. Men vidste du, at de fleste af dem opstår på grund af særlige bakterier i luften?

Vintervejret er virkelig kommet til Danmark, kulden bider sig fast og sneen har trukket en fin hvid dyne over landet.

Men når du går ud i snevejret og stikker tungen ud for at fange et snefnug, får du også noget andet med.

For inde i hvert snefnug er der en partikel, en såkaldt nukleator, som iskrystallerne er vokset på. Og ofte er det bakterier, der gemmer sig inde i snefnuggene.

For at iskrystaller kan opstå skal der nemlig enten være meget koldt - eller også kræves der sådan en nukleator. Det er partikler, som fx støvkorn, pollen og specielt bakterier, der på grund af deres overflade, gør det lettere for iskrystallerne at opstå.

- For at vanddamp kan kondensere og blive til regndråber eller snefnug, har den brug for noget at sætte sig på. Det kan være støv- eller sodpartikler i luften, men det er som regel bakterier. De findes over alt i luften og er rigtig gode til at suge fugt til sig, forklarer Sara Landvik, der arbejder hos Novozymes og er ekspert i bakterier og andre mikroorganismer.

Bakterier som Pseudomonas syringae er specielt gode nukleatorer. De kan få snefnug til at opstå i skyerne allerede omkring frysepunktet.

Bakterier ødelægger planter

Pseudomonas syringae er så god til at få iskrystaller til at dannes, at den er skadelig for mange planter. Den tillader nemlig iskrystallerne at opstå på bladene af fx tomaterplanter, som så bliver beskadiget.

Pseudomonas syringae har faktisk sit navn fra syrener, som netop er modtagelige overfor frost på grund af bakterien.

Bakterierne er dog ikke farlige for mennesker.

Forskerne tror, at bakteriernes sne-tur er en del af deres livscyklus. De bliver blæst op i atmosfæren, ender i en sky og falder så som snefnug helt andre steder.

Bakterierne dukker op i sneprøver fra hele verden. Og måske spiller bakterierne en vigtig rolle i Jordens hydrologiske cyklus.

Temperaturen i luften som snefnuggene passerer igennem, bestemmer hvor store de bliver.

Hård frost giver små snefnug, mens tøvejr giver store snefnug.

Så næste gang du skal skovle sne kan du tænke på, at det faktisk er bakterier og vand, du skovler rundt med.

Se fænomenet forklaret i den grafiske animation øverst i artiklen.

Facebook
Twitter