Det burde være det sidste sted, isen forsvandt på Arktis. Men så blæste isen væk

Tynd is og kraftig vind gjorde, at store mængder havis forsvandt sidste sommer ved Grønland.

Billede fra Wandelhavet, hvor dette område normalt altid er helt dækket af is. I august 2020 var koncentrationen af is på 50 procent, hvilket er rekordlavt for området.

Store dele af Wandelhavet, der ligger nord for Grønland, er normalt dækket af et tykt lag havis.

Havislaget er så tykt og stærkt, at forskere tidligere har udnævnt området til ‘last ice area’ - sidste isområde. Wandelhavet er nemlig en del af et større område, der ifølge prognoser forbliver havisdækket allerlængst tid i Arktis, når klimaforandringer får al anden is til at smelte.

Men sådan er det ikke helt gået.

Imod mange forskeres forventninger forsvandt store dele af isen i Wandelhavet sidste sommer.

Nu har amerikanske forskere undersøgt, hvordan det er gået til.

- I sommeren 2020 blæser det meget, og noget af isen blæser ud på åbent vand. Derfor forsvinder meget af isen fra området. Det er første gang, at vi har set det i området, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet.

Det hvide område markerer 'Det sidste isområde' (last ice area). Den sorte firkant viser Wandelhavet nord for Grønland, som forskerne har undersøgt. (© Schweiger et al./Communications Earth & Environment)

Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Communications Earth & Environment.

Bølger smadrer isen

På grund af klimaforandringer stiger temperaturen både i atmosfæren og i havet. De højere temperaturer gør, at isen i Wandelhavet bliver mindre i areal og tyndere - og det gør isen mere sårbar.

- Om sommeren er havisen derfor mere udsat for at gå i stykker. I sommeren 2020 var der usædvanligt kraftige vinde, der forventeligt fik isen til at brække af og flyde væk fra land, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Det er bekymrende, fordi det er et område, hvor vi har anset isen for at være meget stabil og modstandsdygtig.

Når is knækker af og flyder væk, giver det flere områder, hvor der er åbent hav. Det kan få udviklingen til at accelerere.

- Når der kommer flere områder med åbent hav, og der oven i købet er meget vind, er der større mulighed for, at der bliver dannet bølger. Bølgerne kan tage til i styrke og være med til at bryde isen op i randen og dermed få den til at flyde væk, siger han.

Giver 'dårligere' is om vinteren

Når vinteren kommer, fryser store dele af havet til med havis igen.

Problemet er bare, at når meget havis forsvinder hen over sommeren, er det ny is, der udgør store dele af det tilfrosne område om vinteren.

Den manglende havis kan give problemer for isbjørne og hvalrosser. (© Kristin Laidre/University of Washington)

- Den nye is er tyndere og mere sårbar. Hvis isen forbliver tilfrosset om vinteren, vil den som minimum vokse og blive stærkere, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Det betyder, at havisen over tid - sommer efter sommer - er blevet tyndere og mindre i areal, og dermed er isen blevet mere sårbar end tidligere. Hvis vi er uheldige, og det ender med at blæse meget denne sommer også, kan vi forvente det samme fænomen, nemlig et isfrit ’last ice area’.

Går ud over isbjørne og sæler

Hvilke konsekvenser, det kommer til at få i fremtiden, er svært at sige, fortæller Sebastian Mernild.

- Det er nyt, at isen forsvinder i så stor grad i området. I det nye studie kommer forskerne med gode og logiske bud på, hvorfor det sker, men hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, er svært at spå om, siger han.

De amerikanske forskere bag det nye studie peger selv på, at dyrene i området kan få problemer.

Det kan blandt andet gå ud over isbjørne, sæler og hvalrosser.

- Mange af dyrene har isen som levested. Når levestedet bliver forringet eller mindre, kan det påvirke deres levevilkår. Det kan påvirke fødekæden i området, siger Sebastian Mernild.