Klima

Det simple liv i den svenske skov er møgbesværligt

For syv år siden flyttede Andrea Hejlskov sin familie ud i den svenske skov for at leve mere bæredygtigt og klimavenligt. Nu ser hun tilbage på, om det var det rigtige valg.

Langt ude i skoven bor Andrea Hejlskov med sine to børn og mand. Kun omringet af træer, dyr og en nærliggende sø. (Foto: Andrea Hejlskov)

For syv år siden flyttede de ind i en svensk træhytte.

- Skoven har lært mig at være pragmatisk. Jeg skal også nogle gange have pålægschokolade, siger Andrea Hejlskov her mange år efter, at hun og hendes mand besluttede at flytte familien med to børn væk fra storbyens stress.

Selvom der kommer gode ting på brødet en gang imellem, så tror hun på simple, bæredygtige liv i skoven:

- Jeg lever mere i overensstemmelse med min moral og samvittighed i dag.

Det var især oplevelsen af at have ramt bunden, der fik familien til at ændre alt.

- Da min mand en dag sad med en depression i sofaen og spurgte mig: Hvad nu hvis, det ikke er os den er gal med? Så åbnede der sig pludselig en masse døre for os, siger Andrea Hejlskov.

Tre måneder senere flyttede de fra deres hjem i Nordjylland og langt ud i en svensk skov. Men det er ikke svaret på alle problemer, understreger Andrea Hejlskov:

- Vi skal ikke allesammen flytte ud i en skov som en eller anden klimaidiot. Vi skal mærke efter og se på, hvor galt det står til. Dyrelivet, klimaet og så videre går ad h... til.

- Jeg tror, vi skal finde vores egen smerte i alle de her ting, for det får os til at handle på det.

Naturen er en central del af Andrea Hejlskovs liv. Hver dag skal der hugges brænde, hentes vand i brønden og samles spiselige vækster fra skovens spisekammer. (Foto: Andrea Hejlskov)

Der er også regnvejrsdage i skoven

Da familien pakkede sammen og valgte et liv uden fjernvarme og rindende vand, havde Andrea Hejlskov et behov for at fortælle om det nye liv.

Først jublede og hyldede folk Andrea Hejskolv for det modige og atypiske livsvalg.

På forsiden af flere livstilsmagasiner stod hun blandt smukke træer, en skinnende mosgrøn skovbund og med en flettet kurv i hånden. Som var hun på vej hjem fra en svampejagt, der endte lykkeligt. Dag efter dag.

I virkeligheden fandt familien ikke roen og idyllen med det samme. De har stadig ikke fundet den.

- Det var et kæmpe problem, at vores liv blev fremstillet som noget idyllisk og perfekt. Det blev beskrevet udelukkende med plus-ord, og det tror jeg i dag er helt forkert. Vi har stadig masser af problemer, siger hun.

Fordømt og dyrket som ideal

Reaktionerne på familiens livsstil og Andreas optræden i medier skabte en enorm interesse for deres anderledes måde at bygge et liv op på.

Der kom to slags reaktioner fra læsere. Den ene side dyrkede hende som et ideal, og den anden side foragtede hende.

- Folk reagerede voldsomt på det. Begge dele var skræmmende. Mange ville have superidealet og dyrke fantasien om paradiset. Efter noget tid begyndte jeg skrive og blogge om de hårde dag. Når der ikke var penge eller skidekoldt, fortæller Andrea Hejlskov.

Det skabte igen voldsom respons fra dem, der tilbad hendes livsstil:

- Flere skrev, at jeg havde pligt til at fortælle, hvor lykkelig jeg var, fordi jeg boede i harmoni med naturen. Det var som om, at vi skulle passe ind nogle forestillinger og være frelst, siger hun.

Fra andre fulgte en helt anden reaktion, når Andrea Hejlskov fortalte åbenmundet i medierne om sit klimavenlige, forbrugerskeptiske og roligere livsførelse. Det var fordømmelse:

- Vi følte os udstødte. Det var en ekstrem fordømmelse. Jeg tror mange følte, at mine valg var en kritik af deres tilværelse.

Hverken helt eller skurk

Lige siden Andrea Hejlskov og familien skiftede livsstil, har hun tænkt over, hvordan man formulere forandring uden, at det bliver overfortolket af læsere:

- Det er svært at formulere og formidle forandring, der skrider ind i de fleste menneskers liv, siger hun.

I dag har Andrea Hejlskov droppet bloggen og skriver i stedet klummer for Dagbladet Information, udgiver bøger og holder foredrag, når hun synes, det er tid til at se noget andet end skoven.

- Jeg kan nemt komme til at lyde som en meget vred person. Men det er en reel smerte for mig at se på klimaforandringerne, og det er derfor jeg har valgt at leve anderledes.

Hun formidler ikke længere kun de positive sider af skovlivet. Hun figurerer ikke på forsiden af livsstilsblade - og hun vil faktisk helst ikke have besøg af journalister.

Men hun fortsat gerne formidle om familiens tilværelse i den svenske skov, fordi hun tror på, at deres historie kan inspirere andre. Det skal bare ikke være for at fodre en fantasi om et klimaideal. Hun mener ikke, at hun hverken skal være helt eller skurk for folk:

- Når man stiller det op som et umuligt valg, hvor man enten er idealist eller kyniker, så gør man det jo også helt umuligt at gøre noget rigtigt.

Facebook
Twitter