Det skulle være en kæmpe klima-redning: Men det går 'alt for langsomt' med at fjerne CO2-belastende landbrugsjord

Politikernes ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030 er urealistisk, mener eksperter.

Ofte er der flere lodsejere, der deles om jorden. Og de skal alle blive enige, før man kan tage jorden ud. Det er et problem, hvis bare en af dem ikke vil være med til det, siger eksperter. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)

Det blev beskrevet som ’historisk’, da næsten alle Folketingets partier sidste år indgik en aftale om grøn omstilling af landbruget.

Et af de centrale emner i aftalen er de såkaldte lavbundsjorde.

Lavbundsjorde er våde områder i landskabet, der holder CO2 væk fra atmosfæren. Men når jorden bliver drænet af landmændene, udleder de i stedet drivhusgassen.

Politikerne ønsker derfor at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal cirka 50.500 lægges under vand ifølge ambitionen.

Men det er på nuværende tidspunkt ikke realistisk, mener Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Det går alt, alt for langsomt. Der skal nye virkemidler til, hvis vi skal nå i mål i 2030.

Hvad er status lige nu?

Det bliver altafgørende for klimamålene at få landbruget til at reducere sine drivhusgasser. Landbruget står nemlig for cirka 35 procent af landets samlede udledninger ifølge Energistyrelsen.

Ud af de 35 procent udgør landbrugsarealer over en tredjedel, og det dækker hovedsageligt over lavbundsjorde.

I øjeblikket arbejdes der på at kunne udtage potentielt 17.744 hektar. Men langt over halvdelen af det tal omhandler forundersøgelser, og derfor er det langt fra sikkert, at projekterne bliver til noget.

Når projekterne bliver godkendt, kan der desuden gå fem til syv år, følge Jørgen E. Olesen, før de bliver gennemført rent fysisk.

Mange lodsejere skal blive enige

Ifølge Jørgen E. Olesen er der flere årsager til, at det går langsomt med at udtage lavbundsjord.

For det første skal lodsejere frivilligt gå med til at afgive deres jord. Det kræver, at de får noget andet jord som erstatning, eller at de i stedet får nogle penge.

Derudover er der ofte mange lodsejere, der deles om jorden. Og de skal alle blive enige, før man kan tage jorden ud.

- Hvis bare der er en enkelt lodsejer, der ikke vil være med, så blokerer han for projektet. Nogle gange er der op til 100 lodsejere involveret, siger Jørgen E. Olesen.

Landmænd kan desuden få afvist deres ansøgning om at få vådlagt jord, hvis man ikke mener klimaeffekten er stor nok. Det forklarer Mogens Humlekrog Greve, der er professor på Institut ved Agroøkologi på Aarhus Universitet og arbejder med lavbundsjorde.

- I nogle tilfælde vil landmændene gerne have vådlagt deres jord, fordi deres jord er så våd i forvejen, at de har svært ved at dyrke den. Men når jordene i forvejen er meget våde, så er der nærmest ingen klimaeffekt. Så får de et afslag på deres ansøgning, siger han.

Eksperter: ’Lodsejerne skal tvinges til at afgive jord’

Både Mogens Humlekrog Greve og Jørgen E. Olesen mener, at det kan blive nødvendigt at tvinge nogle lodsejere til at afgive deres jord – såkaldt ekspropriation. Det betyder tvungen afståelse af ejendomsret - med en økonomisk erstatning.

Når et vejbyggeri for eksempel er af almen interesse for landets borgere, kan det offentlige i nogle tilfælde have ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet. Grundejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning.

- Hvis man nu får lavet nogle fornuftige projekter, men hvor der er nogle få procent lodsejere, der ikke vil være med, så kan man fra det offentlige gå ind og sige, at det skal de, siger Jørgen E. Olesen.

Mogens Humlekrog Greve mener man bør lave nogle regler, der ligner dem fra landets naturparker.

- Man er nødt til at udpege en række nationale lavbundsparker, ligesom vi har naturparker. Så afgrænser vi nogle store sammenhængende lavbundsparker, hvor der er nogle simplere regler, så man blandt andet kan overrule hver enkelt lodsejer. Og så kaster vi det mest af indsatsen ind der, siger han.

Tænketank: ’En afgift skal løse problemet’

Politikerne diskuterer lige nu, hvorvidt en CO2-afgift på landbruget er en god idé eller ej. Formålet er at gøre det dyrere for landmændene at udlede drivhusgasser. Det skal motivere dem til at bruge grønnere løsninger.

Står det til Socialistisk Folkeparti skal landmænd, der dyrker lavbundsjorde, betale 750 kroner per ton CO2, de udleder, fra 2025.

Det har de netop fremlagt i dag i et nyt landbrugsudspil, som skal sørge for, at Danmark når klimamålene i 2025.

Hos tænketanken CONCTIO mener de også, at en afgift er den rette vej at gå, hvis der skal gøres noget ved problemet med lavbundsjordene. Det fortæller Torsten Hasforth, der er seniorøkonom i CONCITO:

- Vi har nogle jorde, som udleder drivhusgasser. Den skade må man enten betale ved en afgift, eller også må man omlægge sin jord. Det er det, afgiften kan. Så er det ikke kun betalingen, der får landmændene til udtage deres lavbundsjorde, siger Torsten Hasforth.

Han mener afgiften skal få landmændene til at afgive de lavbundsjorde, der er mindst produktive.

Jørgen E. Olesen tvivler dog på, at en afgift vil hjælpe på problemet.

For det kan være svært at udregne, hvor meget de enkelte bedrifter i landbruget udleder, og her er udledningerne fra lavbundsjord især meget kompliceret.

- Man vil formentlig fokusere på, hvor mange dyr og hvor meget gødning hvert enkelt landbrug har, da det er nemmere at beregne, siger han.

Så vil det, ifølge Jørgen E. Olesen, handle mere om at mindske produktionen fremfor at omstille produktionen.

- Vi kunne havne der, hvor landmændene vil sige, at så lader de bare vær med at søge støtten til at udtage lavbundsjord. Og så vil landmændene fortsætte med at bruge jorden.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal se på, hvordan vi mest effektivt udtager lavbundsjord. Der er afsat tre millioner kroner årligt fra 2022 til 2024 til ekspertgruppens arbejde. I forbindelse med valgudskrivningen er gruppen dog midlertidig blevet nedlagt.