I løbet af 1980'erne opdagede den brede befolkning de første tegn på, at kloden var under forandring.

Forskere havde fundet et stort hul i ozonlaget over Antarktis, som skyldtes nogle menneskeskabte gasser.

Det nye fokus på klima og miljø fik den tyske regering til at kalde verdens lande til et stort klimatopmøde i Berlin i 1995.

Men det nye initiativ blev modtaget med en lunken velkomst af både politikere og medier, der sidenhen har givet klimaet en øverst plads på dagsordenen.

I december 1997 kom det første gennembrud på COP'en, da der landede en aftale mellem 38 lande, der skulle nedbringe verdens CO2-udledning.

Kyoto-aftalen.

Den gik blandt andet ud på, at store produktionslande som USA og Japan skulle reducere 15 procent af den globale CO2-udledning sammen med EU.

Der var dog et men. Den nye aftale indeholdte et smuthul for USA. Landet havde forhandlet sig frem til, at alle lande kunne købe sig til CO2-kvoter fra lande som Rusland, der havde mistet deres store industri efter Den Kolde Krig.

Det betød også, at landene ikke blev tvunget til at tænke i grønne løsninger.

Der gik desuden ikke længe, før Kyotoaftalen faldt til jorden i USA. Så snart præsident Clinton landede på amerikansk jord, stemte Kongressen imod den nye aftale.

Det er ingen hemmelighed, at Kina, Japan og USA er nogle af sværvægterne, når det kommer til CO2-udledning.

Og de kan også være svære at bokse med.

Det fik FN's klimachef Yvo de Boer at føle, da han stod i spidsen for forhandlingerne ved COP13 i Bali i 2007.

Efter næsten to ugers intense forhandlinger uden nogen tegn på enighed og begrænset adgang til søvn, fik en heftig kritik fra Kina om en proceduresag bægret til at flyde over FN-chefen.

Den hollandske diplomat brød sammen foran de 10.000 delegerede og måtte føres væk fra podiet.

Klimatopmødet i Danmark gik heller ikke ubemærket hen.

Mens danskerne havde håbet på et gennembrud i klimaforhandlingerne og en efterfølger af Kyotoaftalen, blev topmødet også her ramt af uenighed, søvnmangel og kritik.

Det førte blandt andet til Lars Løkke Rasmussens tvivlsomme engelske udtalelse: ’I made this banging, but, ehh, perhaps it's because It's too late and I'm a bit tired’.

Desuden faldt det danske formandskab ikke i god jord hos en del diplomater, eftersom den tidligere statsminister prøvede at fremskynde en aftale ved at have lavet et udkast på forhånd, som blev lækket.

I 2015 skete det så. For første gang blev næsten alle verdens lande enige om et samlet klimamål med henblik på at sænke den globale CO2-udledning drastisk.

Aftalen forpligter landene til at reducere deres CO2-udslip i håbet om at bremse den globale opvarmning og holde en gennemsnitlig temperaturstigning på et stykke under to grader.

Efter aftalen blev vedtaget af den franske udenrigsminister Laraunt Fabius, spredte en ørerdøvende klapsalve og lettelse i salen.

Greta Thunberg kom for første gang på alles læber, da hun i august 2018 stillede sig i flere dage foran den svenske Riksdag for at skolestrejke for klimaet.

I den forbindelse blev den dengang 15-årige pige inviteret til at gå på talerstolen til COP24 i Warszawa i Polen.

Talen gik viralt, da Greta Thunberg blandt andet beskyldte de tilstedeværende politikere for at 'stjæle børns fremtid for øjnene af dem'.

Hun opfordrede til, at vi skulle 'trække i nødbremsen' for at stoppe de igangværende klimaforandringer.

Klimatopmøderne indeholder også mange kreative indslag for at råbe politikerne op.

FN har blandt andet produceret en video med en dinosaur på talerstolen i Glasgow, der har budskabet 'vælg ikke udryddelse'.

Men udenrigsministeren for østaten Tuvalu, Simon Kofe, tog førstepladsen i kreativ udførelse ved årets topmøde, efter han holdt tale i vand til knæene for at illustrere havstigningerne, der truer flere ø-samfund i Stillehavet.

'I Tuvalu oplever vi følgerne af klimaforandringerne... Vi kan ikke vente taler, når havet stiger omkring os', lyder budskabet i talen.