Done deal: Briterne hiver aftale hjem på klimatopmødet - trods modstand

Ny aftale fra Glasgow holder muligheden åben for at nå 1,5 gradersmålet. Men alene bringer den ikke verden tættere på at begrænse den globale opvarmning.

Trods protester fra lande som Indien, Iran og Nigeria er der landet en aftale i (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

To ugers forhandlinger, der gerne skulle sikre, at kloden ikke bliver for varm, er forbi.

For kort tid siden blev knap 200 lande enige om en endelig aftale på klimatopmødet i Glasgow, som officielt skulle være sluttet fredag.

Centralt i aftalen står en anmodning til alle lande, om allerede til næste år igen at hæve deres klimamål, hvis de ikke er på linje med Parisaftalens mål, om ikke at lade temperaturen stige mere end 1,5 og maksimalt to grader i slutningen af århundredet.

Fælles tro på videnskaben

På tidligere klimatopmøder har der været store diskussioner om, hvor meget betydning man skulle tillægge de utallige videnskabelige rapporter, der i årevis har peget på, at verden er på vej mod farlig opvarmning.

Men i den nye tekst fra Glasgow er der en tydelig anerkendelse af forskernes konklusioner.

I teksten hedder det, at man anerkender, at der vil være langt færre konsekvenser, hvis det lykkes at stoppe opvarmningen ved 1,5 grader i stedet for to. Og at det kræver, at udledningerne bliver godt og vel halveret inden 2030.

- Aftalen er god, fordi den skaber en mulighed for at nå 1,5 grader, men den sikrer ikke, at vi når det. Den giver et håb om det, og det er vigtigt, for uden håb er det svært at handle, siger Mattias Söderberg, chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Slagsmål i sidste øjeblik

Indtil sidste fløjt var der stor uenighed om den del af teksten, der handler om udfasning af kul. Den blev i sidste øjeblik - efter indvendinger fra Indien - udvandet, så at den i stedet for at opfordre til at "udfase" kul, nu kun opfordrer til at "skrue ned" for brugen af kul.

Det er et slag for mange lande, som var glade for, at en sluttekst for første gang i klimatopmødernes historie direkte peger på nødvendigheden af at udfase kul.

- Jeg vil gerne udtrykke min dybe skuffelse over udvandingen i den del af aftalen. Den del har været et lyspunkt i aftalen. Det gør os meget ondt, at der er blevet skruet ned for den del, lød det fra Tina Stege, klimaudsending fra Marshalløerne.

Der var i forvejen blevet skrevet et forbehold ind i afsnittet om kul, som åbner en mulighed for at køre videre med kul, hvis man for eksempel sætter en CO2-fanger på skorstenen.

Formand for COP26, den britiske Alok Sharma, var dybt rørt og måtte holde en pause i talen, da landene valgte at godkende teksten trods de ændrede afsnit.

Hjælpen til de fattigste mangler

Selv om teksten er blevet vedtaget, er der dog masser af ting, som især de fattige lande er dybt utilfredse med.

Verdens fattige lande havde især håbet, at aftalen ville forpligte de rige lande til at hoste op med de 100 milliarder dollars i klimabistand, som de er blevet lovet. Men i teksten noterer man kun "med dyb beklagelse", at pengene ikke er fundet og opfordrer til, at de bliver det.

De fattige lande får heller ikke en fond, der skulle sikre økonomisk hjælp, når de bliver ramt af klimakatastrofer, som de havde ønsket. Den var med i det første udkast til teksten, men er blevet skrevet ud.

- (Det britiske formandskab) har i den grad svigtet de udsatte lande i Glasgow. Vi tager kampen op igen til COP27 næste år i Egypten, skriver Saleemul Huq, der er klimaforsker fra Bangladesh.

Her er de vigtigste punkter fra aftalen

  • Landene skal inden udgangen af 2022 opdatere og styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningerne kan holdes inden for Parisaftalens rammer: 1,5-2 grader.

  • Man erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

  • Hvis 1,5-gradersmålet skal sikres, skal udledningen af CO2 mindskes med 45 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2010 og nå netto-nul omkring 2050.

  • Lande opfordres til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og for ineffektive subsidier til fossile brændsler.

  • De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasning i forhold til 2019-niveauet inden 2025.

  • Aftalen begrænser muligheden for, at klimakreditter kan tælle dobbelt.

  • Aftalen understreger, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimabistand for at nå målet om 100 milliarder dollar om året til ulandene i årene 2020-2025. Det noteres med ’dyb ærgrelse’, at målet ikke er nået. Aktuelt mangler der omkring 20 milliarder dollar årligt.

  • Landene er ikke enige om en klar plan for finansiering af ’tab og skader’ forårsaget af klimaforandringer i ulande, som ulandene ellers ønskede.

FacebookTwitter