Dyre- og plantearter er i frit dødsfald over hele kloden

Udviklingen truer menneskets eksistensgrundlag, lyder konklusionen fra 550 forskere, der har bidraget til rapporter om tab af biodiversitet i fire regioner på kloden.

Alle arter af havskildpadder er truet af udryddelse. (Foto: DAVID GRAY © Scanpix)

Præcis hvor mange arter, der findes her på Jorden, får vi nok aldrig opklaret. De fleste skøn lyder på mellem 5-50 millioner, men nogle forskere mener, at der kan være op til to milliarder.

Videnskaben har til dato beskrevet og navngivet omkring 1,5 millioner arter, men arbejdet er en kamp mod tiden. For hvert år uddør der langt flere arter, end der kommer nye til.

Og presset på naturen er så stort, at det ikke ‘bare’ truer plante- og dyrearter, men også vi menneskers eksistensgrundlag.

Sådan lyder advarslen fra over 550 videnskabsfolk fra mere end 100 lande, der under

FN
organisationen IPBES har brugt tre år på at udarbejde fire omfattende rapporter om biodiversiteten i fire verdenshjørner: Afrika, Europa og Centralasien, Stillehavsregionen og Syd- og Nordamerika.

Sjette massedød er vores skyld

Tabet af biodiversitet på verdensplan bliver af nogle forskere

omtalt
som ‘den sjette masseuddøen’.

Tidligere har det været naturlige årsager - som fx istider - der har taget livet af en stor del af Jordens plante- og dyrearter. Denne gang er fænomenet menneskeskabt og skyldes bl.a. klimaforandringer, overudnyttelse af naturens ressourcer, forurening og ødelæggelse.

Fremover vil især klimaforandringer komme til at få en stadig større negativ indvirkning.

Men der er også fremskridt at spore. De sidste 25 år er de beskyttede havområder i

Stillehavet
vokset med 14 procent, mens de samlede skovområder i landene i Stillehavsregionen er blevet 2,5 procent større.

Og også andre steder er der håb. Det gælder især områder, hvor lokale eller indfødte folk går sammen om beskytte naturen eller dyrke jorden på en bæredygtig måde eller samarbejder med

myndighederne
om det.

Nogle af rapporternes hovedpunkter er:

  • I Nord- og Sydamerika er biodiversiteten faldet med 31 procent, siden europæerne indtog kontinenterne. Hvis tempoet fortsætter er den faldet med 40 procent i 2050.

  • I Europa og Centralasien har biodiversiteten i høj grad lidt på grund af landbrug og skovhugst. 28 procent af de arter, som i dag kun findes i Europa, er truet af udryddelse, og 42 procent af alle dyrearter på land daler i antal.

  • Siden 1970’erne er antallet af vådområder i Europa og Centralasien blevet halveret.

  • Kigger man mod det afrikanske kontinent ser fremtiden dyster ud af to årsager: Befolkningstallet forventes at være fordoblet fra 1,25 mia. i dag til 2,5 mia. i 2050, og klimaforandringerne rammer Afrika hårdere end noget andet beboet sted i verden.

  • Allerede i dag er biodiversiteten på omkring 500.000 kvadratkilometer afrikansk land (svarende til mere end 11 gange Danmarks størrelse) lagt fuldstændig i ruiner på grund af overudnyttelse, forurening og erosion.

  • Vi risikerer, at op mod halvdelen af alle Afrikas pattedyr og fuglearter i 2100 er udryddet.

  • I Stillehavsregionen er det især havområder, som udgør livsgrundlaget for mange mennesker, der er under pres på grund af eksempelvis overfiskeri, forurening og ekstreme vejrhændelser. Hvis det fortsætter, vil fiskebestanden i 2048 være så lav, at den ikke kan udnyttes til erhvervsfiskeri.