Efter to års kritik: Nu fremlægger regeringen køreplanen for at nå klimamålet

Senest i 2025 skal alle beslutninger være truffet, der er nødvendige for at nå klimamålet, lyder det fra regeringen.

Det har ikke tilfredsstillet partier som Enhedslisten og Venstre, at regeringen i dag har fremlagt en ny klimakøreplan. De havde gerne set, at planen var mere konkret. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Siden Danmark fik en klimalov for små to år siden, har regeringen fået hug fra både støttepartierne, oppositionen og eksperterne i Klimarådet for særligt en ting.

At de ikke har fremlagt en præcis køreplan for, hvordan Danmark skal nå sit klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

Nu kommer regeringen kritikken i møde. Selv om de endnu ikke har alle løsningerne på plads, lover regeringen, at man senest i senest i 2025 vil have truffet alle de beslutninger, der er nødvendige for nå målet.

- Vi træder den helt i bund og sætter indsatsen et gear op, siger klimaminister Dan Jørgensen under sin præsentation af regeringens klimaprogram - som er den årlige status på, hvor langt man er på vejen mod at opfylde klimamålet.

- (...) Vi har sat en deadline for os selv i 2025, siger han.

Nye udspil

Klimaprogrammet - som er en moppedreng på over 200 sider - indeholder i år derfor også en køreplan med i alt 24 klimaindsatser frem mod 2025. En del af initiativerne er kendte i forvejen, men klimaprogrammet indeholder også en plan for nye udspil.

Blandt andet fremgår det, at man i 2022 vil komme med et nyt udspil, der skal motivere borgere og virksomheder til mere klimavenlig adfærd. Og at der samme år vil komme yderligere, der skal sikre reduktioner inden for industri- og energisektor.

Det glæder SF, at der nu er kommet en tidsplan for, hvornår man vil forhandle hvad.

- Vi er glade for, at der nu kommer en klimakøreplan, som vi kan diskutere ud fra. Det har vi efterspurgt, for det har været som at forhandle med en blind makker i mange klimaforhandlinger, siger klimaordfører Signe Munk.

Fortsat kritik: Ikke konkret nok

Regeringens sidste klimaprogram blev af Klimarådet - som er regeringens klimavagthund - kaldt utilstrækkelig. Rådet efterlyste ud over en samlet køreplan også en CO2-afgift, en strategi for at fange og lagre CO2 og mere tempo på at få taget de landbrugsjorde ud af drift, der udleder mest CO2.

Også de ting har regeringen nu lagt en plan for, hvornår de skal forhandles.

Men det er ikke helt nok for hverken Enhedslisten eller Venstre.

- Vi synes, det er en fin arbejdsplan, og vi er positive over, at man nu sætter aftaler ind på en tidslinje, siger klimaordfører for Venstre, Marie Bjerre.

- Men vi kan også konstatere, at der ikke er noget indhold i de aftaler. Hvad skal der hentes af CO2-reduktioner i de konkrete aftaler? Det er jo først nu, det bliver svært, siger hun.

Venstre mener derudover, at regeringen burde sætte sig en tidligere deadline end 2025.

- Vi synes, det er underligt, at man skal vente helt til 2025 med at træffe aftaler. Hvorfor kan vi ikke allerede træffe de aftaler i løbet af næste år. Erhvervslivet er sådan set klar, men har brug for, at vi politikere træffer beslutning, så de får noget afklaring og de langsigtede rammevilkår, siger Marie Bjerre.

Handling nu

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

- Det er positivt, at der er kommet en køreplan. Men jeg synes også, at den bærer præg af, at situationens alvor ikke helt er gået op for regeringen. Den taler stadig meget om tekniske reduktioner, der kommer ude i fremtiden, og når vi ser på den alvor, der ligger IPCC's (FN's Klimapanel) rapport, så understreger den jo, at det er vigtigt med klimahandling nu, siger klimaordfører Peder Hvelplund.

- Der er det jo afgørende, at det bliver denne her regering, der kommer til at handle på det her og ikke de næste regeringen, siger han.

Ifølge regeringens nye klimaprogram har man lige nu fundet halvdelen af de reduktioner, der skal til for at nå i mål. Det skyldes, at regeringen i klimaprogrammet også medregner reduktioner fra landbruget, selv om den aftale endnu ikke er forhandlet på plads.

Her er et udpluk af regeringens 24 initiativer

  • I 2021 vil der komme strategier for nye teknologier som CO2-fangst og Power-to-X. Plus en strategi for en grøn omstilling af gassystemet. Derudover et reduktionsmål for offentlige indkøb.

  • I 2022 vil der komme et udspil til en grønnere industri. Den endelige rapport fra eksperterne, der kigger på en CO2-afgift, vil være færdig, og der vil komme en strategi for tung transport.

  • I 2023 skal der komme en ny aftale for affaldssektoren.

  • I 2025 skal der komme et nyt klimamål for 2035. Derudover vil man genforhandle aftalen om grønne biler.