Der dufter af kød i køkkenet på Horne Efterskole, når man træder ind. Souchefen Luca er i gang med at gøre klar til frokosten, som er det daglige varme måltid for de cirka 150 elever og ansatte på skolen.

Og der er da rigtig nok også kød på den store industripande, der står og syder. Løg og skinke. Men kun fire kilo til 150 mand. Resten af måltidet denne dag består af en 'Hornificering' af den klassiske amerikanske ret mac'n'cheese med masser af grønkål i.

Og denne dag er ikke speciel. En hurtig udregning viser, at dagens menu gemmer på cirka 26 gram kød pr. elev, og det er ikke usædvanligt, fortæller Uffe Truelsen, der er køkkenchef og madunderviser på Horne Efterskole.

- Et normalt frokost måltid hos os indeholder et sted mellem 100 og 120 gram kød, de dage, hvor der er kød. Men der er også dage, hvor der er 0 gram, eller hvor der er brugt 5 gram pr. elev, fordi der er lidt bacon i en minestrone-suppe. Kødet er ikke det første på tallerkenen længere.

Derudover har man fjernet kødpålæg fra morgenbordet, så det altså ikke længere er muligt at få rullepølse på den hjemmebagte morgenbolle.

'Hornemanifestet'
Uffe Truelsen står bag nedskæringen i kødforbruget på skolen. Det er ikke sket, fordi der er noget galt med kød. Det starter derimod et andet sted for Uffe.

- Ideen var, at jeg gerne ville kunne købe flere bedre og lokale råvarer, uden at vi skulle bruge flere penge. Men det handler også om at kunne ramme flere parametre på én gang. Det er super vigtigt for mig, at vi sætter så lille et aftryk på kloden som overhovedet muligt.

Derfor forfattede han skolens værdigrundlag for maden 'Hornemanifestet'. Og selv om klimahensynet ikke står allerførst der, har den grønne tanke sat sig i indkøbsvanerne i køkkenet generelt.

- Det er derfor, vi prøver at undgå varer, der er produceret med pesticider, købe så meget lokalt som muligt og købe så meget økologisk som muligt, fortæller Uffe Truelsen i denne uges udgave af Klimatestamentet på P1.

På skolens hjemmeside kan alle derfor følge med i, præcis hvor skolen handler deres fødevarer henne. Den opgørelse viser, at over 90% af indkøbene kommer fra enten økologiske eller lokale producenter.

Godt for klimaet (og pengepungen)
Og det er ikke bare en god investering i klimaet at gøre det på den måde. Det har også vist sig at være en god forretning for skolen at omlægge deres indkøbsvaner og skære lidt ned på mængden af kød, de serverer.

Uffe Truelsens egne tal fortæller, at hans efterskolekøkken er i hvert fald 5% billigere i drift end sammenlignelige skolers. Og det på trods af, at Truelsen og hans køkkensjak ikke er gået på kompromis med fødevarerne på menuen, viser hans tal fra 2016.

- På råvaredelen ligger vi på niveau med gennemsnittet med en øko-andel på cirka 85%. Det har der været plads til inden for de rammer, vi hele tiden har haft. Og prognoserne viser, at at vi er blevet mere økologiske og endnu billigere i 2017.

Maria Rye Kristensen og Simon Jerup fra henholdsvis Støvring og Frederikshavn går begge i 10. klasse på explorer-linjen på Horne Efterskole.

Eleverne har taget godt imod
Men en ting er, at kokken i køkkenet kan skrive tænke store og grønne tanker, skrive manifester og spare penge. En anden ting er, om eleverne er mætte og tilfredse, når de går fra bordet. Maria Rye Christensen fra Støvring og Simon Jerup fra Frederikshavn er begge 16 år gamle og går begge i 10. klasse på efterskolen. Men her stopper fællestrækkene næsten også.

- Jeg tænker meget over det (klimaet, red.). Jeg var også vegetar en måned heroppe, for at prøve det. Og det var for miljøet og klimaet. Og det var fedt. Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget kød, og at vi får alternativer til kødet.

Maria kommer fra et hjem, hvor der minimum to gange om ugen serveres vegetarisk mad. Det gør Simon ikke. Hjemme hos ham er der som i garanteret mange andre danske hjem kød på bordet hver dag. Det betyder også, at Simon godt kan savne det på skolen en gang i mellem.

- Jeg mener nok ikke altid, at vi får rigeligt kød. Nogle gange får vi vegetariske retter, og jeg savner nok mest kødet, når vi slet ikke får det.

Han kan dog godt lide, at man tænker over klimaet, når man spiser. Og det er heller alle de vegetariske retter, der er lige slemme.

- Den anden dag fik vi falafler, og det var lækkert. Det smagte jo lidt af frikadeller.

For Simon handler manglen på kød både lidt om mæthed, men også om at man godt bare nogle gange kan have lyst til et stykke kød mere, fordi det smager godt.

Men lige præcis det med vores behov for kødet, er køkkenchef Uffe Truelsen meget opmærksom på.

- Det er sjovt, vi taler om at skære ned. Jeg tror ikke, at vi serverer meget mindre kød, end man gjorde på kostskoler i Danmark for 30 år siden. Slet ikke. Mængderne af kød, man har vænnet sig til, at man skal have, er bare enormt store. Man kan sagtens, også selv om man er en kæmpe stor knægt på 80 kilo i voksealderen, få dækket sit kødbehov her.