Ekspert: Flydende atomkraftværker kan blive populære

Atomkraftværker på pramme i havet er billigere at producere. Derfor kan der blive flere af dem i fremtiden.

Akademik Lomonosov er verdens første flydende atomkraftværk. I fremtiden vil vi se flere af den slags, mener ekspert. (Foto: Greenpeace © Scanpix)

Lige nu er det russiske atomkraftværk, Akademik Lomonosob, på vej ind i dansk farvand.

Værket bliver slæbt ind af slæbebåde på dets rejse til et område ved byen Pevek i Sibirien. Her skal det levere energi til områder med dårlig infrastruktur.

Ifølge Henrik Bindslev, fusionsekspert, professor og dekan for det tekniske fakultet på Syddansk Universitet, kan gigantiske, flydende atomkraftværker såsom Akademik Lomonosob måske blive et mere almindeligt syn i fremtiden.

- Det kunne godt risikere at blive populært i fremtiden. Det er væsentlig billigere at producere kraftværket, hvis du kan gøre det på et skibsværft end på et bestemt sted ude i marken, siger han.

Det er nemlig billigere at bygge et avanceret kernekraftværk, hvis man ikke skal hente kompetent og specialiseret arbejdskraft til produktionsstedet. Og russerne er ikke ene om at ville bygge de flydende atomkraftværker.

Den kinesiske regering har også planer om at bygge op til 20 flydende kernekraftværker i løbet af 2020. Kernekraftværkerne skal ifølge China National Nuclear Power blandt andet levere energi til fjernt beliggende øer i Sydkina.

Ikke farligere end normalt

Ifølge Henrik Bindslev er selve teknologien bag det flydende atomkraftværk ikke specielt ny.

- Du laver en pram og lægger et elkabel ind til land. Det øvrige med generatorer, køling og styring er kendt teknologi.

Blandt andet derfor mener Henrik Bindslev ikke, at atomkraftværket på vand er mere farligt end atomkraftværker på land.

Bent Lauritzen, der er afdelingschef for DTU Nutech og ekspert i atomkraft, mener heller ikke, at atomkraftværket er mere farligt. Han peger i stedet på nogle potentielle sikkerhedsmæssige fordele.

- Om kraftværket ligger lige uden for kysten eller lige inden for gør nok ikke den store forskel på mange ting. Men der er måske mindre risiko i forhold til jordskælv og tsunamier, siger han.

Han forklarer, at adgangen til køling måske kan være lettere at få, da der naturligt er større adgang til vand ude på havet.

Atomkraft deler vandene

Køling er nemlig essentielt for sikkerheden på et atomkraftværk. I 2011 blev mere end 100.000 mennesker evakueret, fordi reaktorerne nedsmeltede på Fukushima atomkraftværket i Japan.

Her slog et kraftigt jordskælv strømmen fra pumperne i kraftværkets kølesystem. Dernæst ramte en tsunami kraftværket, hvilket fik nødgeneratorerne til at gå i stykker.

Dermed var der ikke nok energi til at pumpe tilstrækkeligt vand ind til at modvirke en nedsmeltning af reaktorerne. Skaden var sket.

Atomkraftværkets rute gennem Danmark.

Det er netop katastrofer som Fukushima, der får organisationer som Greenpeace til at kritisere idéen om flydende kraftværker.

Henrik Bindslev er generelt imod atomkraft. Han mener ikke, at vi har fantasi nok til at forestille os de ulykker, der kan forekomme. Han nævner tsunamien ved Fukushima som et eksempel.

- Et eller andet sted er den største risiko ved meget komplekse systemer, at vi ikke har fantasi nok til at gennemskue, hvad der kan ske, siger han.

Bent Lauritzen mener derimod, at samfundet har et stort problem med at undgå fossile brændstoffer, der kan skade miljøet.

Det mener han, at de flydende atomkraftværker kan hjælpe med.

- Det her kan bidrage til, at vi bruger færre af den slags. Så umiddelbart synes jeg, det lyder som en god idé, siger han.