Hvad kommer det til at betyde for fiskene og fuglene, tanget og ålegræsset, sælerne og marsvinene i Øresund, at den kunstige ø Lynetteholm skal bygges?

Spørger man en række eksperter, lyder svaret, at ingen ved det. For miljøkonsekvenserne er ikke blevet undersøgt grundigt nok.

- Det kan jeg jo af gode grunde ikke vide, eftersom man ikke har lavet den vurdering, jeg efterspørger, lyder det fra Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

I første omgang har myndighederne nemlig valgt, at kun en del af projektet – selve etableringen af øen – skal tages med i miljøvurderingen, den såkaldte VVM. De efterfølgende byggerier i forbindelse med øen er derimod ikke regnet med.

Det er ifølge flere eksperter ikke lovligt.

- Det er helt klart i strid med VVM-direktivet og EU-domstolens praksis, som siger, at man skal sikre en vurdering af hele projektet. Det gør man ikke her, siger Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret på Aarhus Universitet.

Salamimetoden

Professor Peter Pagh er enig.

- Man har brugt det, der kaldes salamimetoden. Man har altså skåret projektet op i delelementer og nøjes med kun at tage nogle få dele, som man har miljøvurderet. Det mener jeg ikke er foreneligt med de regler, der er, siger han.

- Vi har et hav af domme, der alle sammen siger fuldstændig det samme: Man skal undersøge det samlede. Det kan man ikke sådan tage hen ad vejen. Det er sådan, som regelgrundlaget er. Det er meget klart.

Heller ikke Dorte Krause-Jensen, der er professor i marinøkologi ved Aarhus Universitet, bryder sig om metoden.

- At man splitter miljøvurderingen op i små bidder gør, at man kan sige 'det her er jo kun en lille påvirkning i forhold til hele Øresund, og derfor betyder det ikke noget', siger hun.

- Og så kan man ikke vurdere de samlede effekter af projektet, siger hun.

Et kinderæg

Da planerne om at bygge den kunstige ø Lynetteholmen blev præsenteret for tre år siden, kaldte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) øen for "et kinderæg".

Øen skulle nemlig løse tre problemer på én gang: Den skulle sikre flere boliger i et voksende København, sikre byen mod fremtidige oversvømmelser og mindske biltrafikken andre steder i byen.

Byggeriet af selve Lynetteholm betyder i første omgang, at der frem mod 2035 skal fyldes 80 millioner ton jord og 28 millioner kubikmeter sand ned i Øresund ud for Trekroner Fortet for at skabe den tre kvadratkilometer store ø.

Senere skal der bygges boliger, en ringvej og en metro ud til øen, og et stort rensningsanlæg skal flyttes væk.

Men alt det er ikke taget med i den nuværende miljøvurdering. De dele vil ifølge Transportministeriet først blive vurderet senere i selvstændige miljørapporter, når de er endeligt besluttet politisk.

Nabokritik

På den svenske side af Øresund er man heller ikke tilfreds med fremgangsmåden. Skåne Län – en region bestående af 33 kommuner – ønsker, at Lynetteholm-projektet bliver sat i bero, til miljøkonsekvenserne er undersøgt til bunds.

- Når det kommer til så stort et projekt som Lynetteholmen, så er der brug for et totalt overblik over de faktiske miljøpåvirkninger, det kommer til at have. Derfor er det besynderligt, at ikke alle de forskellige dele, som projektet er afhængigt af, er regnet med, siger Carl Lindqvist, vandadministrator i Skåne Län.

Ifølge svenskerne er der også en del mangler i den nuværende miljøvurdering. For eksempel er det ikke regnet med, hvad det betyder for havmiljøet, at der skal hentes millioner ton sand fra Kriegers Flak længere nede i Østersøen.

Svenskerne mener heller ikke, at det er regnet grundigt nok på, hvad det vil betyde for strømmen og iltningen af vandet, at Lynetteholmen snævrer Øresund ind. Eller at det er undersøgt tilstrækkeligt, hvad byggeriet vil betyde for de fredede naturreservater – som for eksempel Saltholm – der ligger i området.

En "frihåndstegning"

Det er Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet enig i. Hun mener, at miljørapporten på nogle punkter er mere en "frihåndstegning" end en egentlig vurdering.

- Når man kigger på miljøkonsekvensrapporten og på baggrundsrapporten for marine pattedyr, så er det meget overfladisk, siger hun.

Ifølge hende er det her særligt vigtigt, fordi en del af naturområder er særligt beskyttet af EU-lov.

- Der er ovenikøbet tale om arter, der er særligt beskyttede (...). Det er beskyttelseskrav, som EU-domstolen går meget op i. Arternes bevaringsstatus skal sikres, siger hun.

Uvæsentlige konsekvenser

Det er selskabet By og Havn, som er ejet af Københavns Kommune og den danske stat, der skal stå for etableringen af Lynetteholm og som derfor har stået for miljøvurderingen. De mener, at den nuværende miljøvurdering er god.

- Når du skal lave en stormflodssikring – det vil også gælde andre steder i Danmark – så vil der selvfølgelig være en konsekvens for miljøet. Vi skal belyse, om det er væsentlige konsekvenser. Og det, vi kan se – i forhold til Øresund – er, at der ikke er væsentlige konsekvenser, siger direktør i By og Havn Anne Skovbro.

Kritikken bider heller ikke på transportminister Benny Engelbrecht (S), der er ansvarlig minister for Lynetteholm-projektet.

Han mener, at alle regler er overholdt og afviser, at man kan vurdere konsekvenserne af at bygge boliger, metro og ringvej. Hans begrundelse er, at de dele af projektet endnu ikke er besluttet politisk.

- Efter 2035 kan der blive bygget noget derude. Alt det er der ikke taget stilling til endnu, og derfor kan man heller ikke lave en vurdering af, hvad en eventuel byudvikling derude måtte føre med sig, siger han.

- Men selve det at lave anlægget af øen – sikre København mod oversvømmelse på grund af de globale klimaforandringer – det er der truffet beslutning om, og derfor er vi selvfølgelig også nødt til at vurdere det, siger han.

Men kan man forestille sig, at Lynetteholmen ikke bliver mere end en ø i vandet?

- Man kan forestille sig mange ting, man kan forestille sig store finanskriser eller andre former for kriser, som opstår, siger Benny Engelbrecht.