Ekstrem tørke og nedbør gør Californien til en brandfælde

Skovbrande hærger hvert år den amerikanske solstat. Men klimaforandringer vil skabe endnu større brande i fremtiden.

Californien hærges hvert år af skovbrande. Sidste år vardet værste år hidtil, men 2018 ser ud til at overgå det. Her et billede fra Santa Paula, som blev ramt af en skovbrand i december 2017. (Foto: David Mcnew © Scanpix)

Lige nu hærger skovbrande flere steder i Californien - både i nord og syd.

I fredags rasede en skovbrand igennem bjergbyen Paradise, der paradoksalt nok, blev forvandlet til et levende helvede. Størstedelen af byen blev simpelthen brændt væk.

Ifølge Claus Felby, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er Californien et af de steder i verden, hvor betingelserne for skovbrande er allerbedst.

- Californien er en krudttønde på grund af en kombination af den vegetation, de har, og klimaet. Der er dejligt varmt, så når det regner, vokser der masser af planter i skoven. Men når tørken så kommer, bliver det ikke bare tørt. Det bliver knastørt, siger han.

Knastørre juletræer

Over en tredjedel af Californien er dækket af skov - og faktisk har staten det næststørste skovareal i hele USA - næst efter Alaska.

Men til forskel fra det kolde Alaska, bliver der meget tørt i Californien, når sommeren kommer, og det betyder, at vandet fordamper og træerne tørrer ind, forklarer Claus Felby.

- Nåletræerne smider de tørre nåle, og vandet i træerne fordamper og efterlader nogle olier i grenene, som er ekstremt brandbare. Det betyder, at både underskov og træer bare venter på en gnist, for at bryde ud i voldsom brand, siger han.

Det er lidt ligesom med et juletræ, du har ladet stå indenfor lidt for langt ind i januar måned.

- Det siger “poof” og så står der store flammer op fra træet, siger han.

Mere regn og mere tørke

2017 var det hidtil værste år med hensyn til skovbrande i Californiens historie. Og 2018 ser ud til at overgå det, skriver mediet Vox.

For Claus Felby er der ingen tvivl om, at det skyldes klimaforandringerne.

- Det er effekterne af klimaforandringerne, du begynder at se nu. Ekstrem nedbør i foråret får planterne til at vokse helt vildt og skaber mere brandbart materiale, som så tørrer ud i løbet af sommerens tørke. Det er ekstremerne, der gør det, siger han.

Ifølge New York Times er Californien blevet 2-3 grader Fahrenheit (1-1.7 grader celsius) varmere de senere år på grund af klimaforandringerne.

Og det har betydet, at ni ud af statens ti allerstørste skovbrande nogensinde alle er sket efter år 2000.

Vindforhold er benzin på bålet

Sammenlignet med Mexico, der ligger længere mod syd, er Californien særligt hårdt ramt, fordi landet aldrig tørrer helt ud. Der kommer vand nok til, at der kan gro store skove.

- I Mexico har de ikke samme vegetation. Der har du halvørken. På østkysten har du ikke ekstrem tørke - de har mere vejr som os. Og går du længere nordpå, har du meget mere nedbør, så det bliver aldrig så tørt. Derfor er Californien det perfekte sted for skovbrande, forklarer Claus Felby.

Endnu en faktor, der gør, at brandene virkelig får fat i Californien, er kraftige vinde fra Stillehavet. Mere præcist den såkaldte “Santa Ana-vind”. Den blæser til ilden, der spreder sig endnu hurtigere.

Og det jo større branden bliver, desto kraftigere vinde kan branden skabe, forklarer professoren.

- En af mine kolleger er lige kommet hjem fra San Francisco. Han sagde, at man kan lugte røgen i gaderne - selvom branden er 150 kilometer væk. Så kraftige vinde skaber skovbrandene, siger han.

Flere mennesker gør det sværere at bekæmpe

En sidste, men afgørende faktor for at Californien bliver særligt hårdt ramt af skovbrande, er befolkningstætheden.

Fra 2000 til 2010 voksede befolkningen i Californien med tre millioner mennesker - og mange flytter tæt på skove og bjerge.

Og det er ofte mennesker, der ved et uheld kommer til at sætte ild til skovene.

Ifølge forskning står mennesker for at starte 84 procent af skovbrandene i USA. Og ikke nok med, at brandene bliver startet af mennesker - byerne tæt på skovene gør dem sværere at slukke.

- Husene i byerne er ikke i sig selv en brandrisiko, men de gør brandene meget sværere at bekæmpe. Man kan ikke bare lave et brandbælte midt igennem en by for at stoppe branden. Det er lettere at gøre i ubeboede områder, siger Claus Felby.

100 års brandslukning gør skovbrande værre

Beredskabet i Californien har været meget dygtige til at holde skovbrande nede de sidste knap hundrede år, men det har paradoksalt nok betydet, at brandene nu bliver værre, forklarer Claus Felby.

- De har ikke haft naturlige brande, fordi de har holdt dem nede. Brandene er faktisk en naturlig del af skoven derovre. Det rydder underskoven, så nye træer kan vokse op. Det har man bekæmpet de sidste hundrede år, og det betyder, at der ligger millioner af tørre, døde træer, siger han.

Ifølge avisen The Guardian har staten mere end 129 millioner døde træer, der bare ligger og venter på en gnist, så de kan bryde i brand.

Og for Claus Felby er der ingen tvivl. Vi har ikke set det værste endnu. Det bliver bare værre i fremtiden.

- Det er en krudttønde, der bare venter på at eksplodere, siger han.

Facebook
Twitter