Ekstrem varme og smitsomme sygdomme: Klimaforandringer har kæmpe konsekvenser for vores helbred

Stor international klimarapport er dystert nyt for vores sundhed.

Ifølge rapporten døde 345.000 mennesker over 65 år på verdensplan af varme alene i 2019. (Foto: ALISHA JUCEVIC © Ritzau Scanpix)

Sygdomme, oversvømmelser, skovbrande, luftforurening og hungersnød.

Klimaforandringerne kommer med en lang række negative konsekvenser, som rammer vores liv og sundhed hårdt.

Det understreger en ny international rapport fra the Lancet Countdown, som udgøres af forskere fra 43 videnskabelige insitutioner og FN-agenturer.

I rapporten giver et hold internationale forskere et overblik over de sundhedsmæssige konsekvenser ved klimaforandringerne og redegør for vigtigheden af at holde den gennemsnitlige, globale temperaturstigning under 1,5 grader.

En målsætning som alverdens ledere blev enige om med klimaaften fra Paris i 2015.

- Vi er desværre der, hvor vi kalder det ’rød kode’. For konsekvenserne sker lige nu, og det er kun begyndelsen, siger professor i anvendt økonomi ved DTU Management, Karyn Morrissey.

Rapporten kommer før klimatopmødet COP26 til november og kort efter et fælles opråb i over 200 sundhedsfaglige tidsskrifter, hvor forskere understreger, at vi er nødt til at gøre noget ved klimaproblemerne nu.

- Det sker ikke kun i lav og middelindkomst-lande. Vi ser klimaforandringers påvirkning på mennesker over hele verden, siger Karyn Morrissey.

Varmen slår ihjel

Countdown-rapporten udgives årligt.

I rapporten gennemgår forskerne 44 punkter, hvor klimaet spiller ind på vores sundhed. Og det ser sort ud, hvis ikke vi får skåret ned på de enorme mængder CO2, vi i dag udleder i atmosfæren.

Især varmen er et problem.

Klimaforandringerne gør nemlig, at vejret bliver mere ekstremt. Det kan for eksempel give flere voldsomme hedebølger.

- Varme er en stor bekymring. Vi har set alvorlige hedebølger i dele af Sydeuropa, og vi har set hedebølger på kriseniveau i USA og Australien, hvor det har resulteret i store skovbrande, som er kommet ud af kontrol, siger Karyn Morrissey.

- Skovbrandene har en direkte effekt i form af folk, der dør i branden, mens inhalering af røgen også har en sundhedsskadelig effekt, fortsætter hun.

Derudover påvirker varmen vores helbred helt generelt. Selv små stigninger i temperaturen spiller en rolle, forklarer Karyn Morrissey:

- Højere temperaturer, end vi er vant til, kan stresse vores kroppe. Selv over kortere tid. Dehydrering er især et problem hos de ældre, der arbejder uden for, mens folk med luftvejssygdomme som for eksempel astma kan opleve at have sværere ved at trække vejret i det varmere vejr, siger hun.

Ifølge rapporten døde 345.000 mennesker over 65 år på verdensplan af varme alene i 2019. 108.000 af dødsfaldene var i Europa.

Og der er en god grund til, at tallet er højt i Europa, ifølge Karyn Morrissey:

- I Europa er vi simpelthen ikke udstyret fysiologisk til at klare stigninger i varme. Vores kroppe er fint tilpasset vores miljø, og selv små ændringer kan forårsage stress. Plus, vi har også en tendens til at bo i store byer, hvor selv små temperaturstigninger fører til det, der kaldes varmeøer, siger hun.

Sygdomme spreder sig

Forskerne bag rapporten understreger også risikoen for, at smitsomme sygdomme kan sprede sig til flere steder i verden i takt med, at gennemsnitstemperaturen stiger.

Det drejer sig især om infektioner, der spredes via for eksempel myg og flåter. Blandt andet den potentielt dødelige sygdom malaria.

- Det kan betyde, at sygdomme som malaria kan blive udbredt i dele i Europa, siger Karyn Morrissey.

Karyn Morrissey understreger, at det er vigtigt vi alle sammen tager rapportens budskab seriøst.

- Vi skal reagere nu. Det kan godt være, at vi herhjemme i Danmark ikke observerer problemerne ligesom folk i Australien, USA og andre dele af verden gør, men klimaforandringerne rammer altså vores helbred, siger Karyn Morrissey.

Det betyder, ifølge Karyn Morrisey, at vi skal reducere vores CO2-udledning både på individ- og landeniveau.

- Vi har brug for mere greenspace, flere træer og mere tilgængeligt drikkevand i byens offentlige rum. Vi kan simpelthen ikke konstruere vores vej ud af klimaforandringerne længere. Vi skal også ændre vores adfærd.

FacebookTwitter