At jordkloden bliver varmere og varmere på grund af klimaforandringer, er hverken nyt eller overraskende for de fleste.

De stigende temperaturer rammer hele kloden, men et sted bliver det ekstra varmt: I byerne, hvor 70 procent af verdens befolkning forventes af bo i 2050.

I nogle byer kan temperaturerne stige med helt op til 4,4 grader mod udgangen af dette århundrede, viser en ny undersøgelse.

Og det er vel at mærke oveni i de stigende temperaturer, som de regionale varmeprognoser i forvejen viser.

- Det betyder, at hvis der i forvejen bliver fire grader varmere i Indien i år 2100, så kan der blive op til otte grader varmere i New Dehli (Indiens hovedstad, red.).

Det siger Jens Hesselbjerg Christensen, som er professor i klimafysik ved Københavns Universitet.

Især byer i USA, Mellemøsten, Afrika, i de indre områder af Sydamerika og i dele af Centralasien og Kina risikerer at blive udsat for de mest voldsomme temperaturstigninger.

Det er områder, hvor mennesker i forvejen har svært at klare sig igennem de varmeste perioder, og hvor mange hvert år mister livet eller bliver alvorligt syge under hedebølger.

Også populære europæiske storbyer som Rom, Madrid og Lissabon kommer til at kæmpe med stadigt højere temperaturer.

Blandt andet vuderer forskere, at hedebølger som den, der ramte store dele af Europa i sommeren 2019, allerede nu er blevet mindst fem gange mere sandsynlig i forhold til for 100 år siden.

Forskningen arbejder med to scenarier

Den nye undersøgelse, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change, er baseret på en analyse 26 globale klimamodeller.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i to scenarier, som anvendes af FNs klimpanel, IPCC.

I den ene scenarie får vi bremset udledningen af CO2 og begrænset den gennemsnitlige, globale temperaturstigning til under to grader i år 2100.

Det andet scenarie er det værst tænkelige. Her fortsætter vores udledning af CO2 efter nuværende kurve.

De voldsomme temperaturstigninger på op til 4,4 grader er baseret på det værst tænkelige scenarie.

Lykkes vi med at begrænse CO2-udledningen, vil den ekstra temperaturstigning i byerne ’kun’ være på op til 1,9 grader i år 2100.

Danmark slipper relativt billigt

Du husker sikkert den hedebølge, som nærmest fik Danmark til at ønske solen væk i sommeren 2018.

Det var ikke en behagelig omgang.

Men det var peanuts sammenlignet med de højeste temperaturer i områder som Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien.

I lande som Irak, Iran og Indien er der de seneste år målt temperaturer på 50 grader eller mere, og byer i de tre lande bliver også blandt de hårdest ramte i fremtiden.

Med tanke på den effekt varmen har allerede i dag, bliver det ulideligt at bo i byer som Bagdad eller New Dehli, hvis termometeret pludselig nærmer sig 60 grader, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Endnu højere temperaturer betyder ikke, at man stopper med at bo der, og derfor kommer rigtig mange mennesker til at lide helt enormt. Dødeligheden kommer til at stige meget i de ekstreme situationer.

Og de ulidelige temperaturer vil sprede sig til nye dele af verden, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

- Områder, som ikke på nuværende tidspunkt ligger i de allermest udsatte zoner, vil i kraft af højere temperaturer skulle håndtere en helt ny situation, som de slet ikke vil være klar til. Mange af landene er ikke så ressourcestærke, og vil formentlig ikke kunne stille noget op.

Helt så højt mod nord som Danmark kommer de ekstreme temperaturer ikke, men det betyder ikke, at vi ikke skal forberede os på forandringer.

Sommeren 2018 kommer ikke til at gentage sig hvert eneste år, men varmere og mere voldsomt vejr bliver også en del af virkeligheden herhjemme.

Vi har alle et ansvar for at handle

Men der må da være et eller andet, vi kan gøre?

Ja. Først og fremmest skal vi have sænket den nuværende CO2-udledning markant.

Og ansvaret for det ligger i første omgang hos verdens regeringer, mener Jens Hesselbjerg Christensen.

- Det, vi hver især kan gøre, kommer til kort, hvis ikke der er en lovgivning, der gør det sværere at opføre sig uhensigtsmæssigt i forhold til klimaet. Det skal være uattraktivt at vælge ”de forkerte” løsninger i forhold til for eksempel energiforbrug, transport, spisevaner og feriebehov.

Men når lovgivningen er på plads, hviler der et ansvar på os alle sammen for at få reduceret vores CO2-udledning, mener Jens Helssebjerg Christensen.

Det kan vi for eksempel gøre sænke vores elforbrug, skifte bilen ud med cykel eller bus eller tænke over den mad, vi spiser.

Og så skal byplanlæggerne i gang, hvis storbyerne skal indrettes, så vi kan holde ud at være i dem.

- Vi kan ikke bare gå over til at bo i jordhuler, så det handler om at indrette os på en bedre måde, der hvor vi bor nu, siger Jens Hesselbjerg Christensen og fortsætter.

- Allerede med de temperaturer, vi har i dag, er mange storbyer nødt til at forholde sig til problemer med opvarmning. Det kræver især grønnere byer og lettere adgang til vand. Tunneller under jorden eller søjlegange som i det gamle Sydeuropa kunne også være en god måde at skabe skygge på.